06.09.2000

Aarhus Took It 2000 – Lørdag

skillsalone.jpgLørdag eftermiddag var det så graffitien, der skulle i søgelyset. Bee-Low tændte op i ølteltet, og blandede gamle, funky breakbeat-plader med hip-hop, og jeg nød især de freshe bevægelser til Kraftwerk’s “Robots”, som passede perfekt til en god weekend stener. Mens jeg brugte resten af mine ølbilletter, måtte jeg lægge øre til gud og hvermands beretninger om, hvor vilde gårddagens begivenheder var. Mentalt sparkede jeg mig flere gange bagi for at have forladt smilets by på en så vigtig aften, og jeg tør roligt sige det næppe sker igen.

Udenfor var de malere, der skulle lave et læred så småt ved at ryste deres kander, mens folk strømmede til. Dette var helt sikkert den bedst besøgte workshop, og man kan kun ønske sig resten af vi hip-hoppere kan blive ligeså dedikerede som skriverne. Som sagt var stemningen på chill-mode, så samtidig med fundamentet blev lagt på lærederne, snakkede folk hyggeligt sammen. Jeg spottede bl.a. Ras Money der står bag Danmarks nyeste bog om graffiti i samtale med et par malende berømtheder.

Nogle af graffiti-entusiasterne var ret tvære over Daim fra Tyskland ikke nåede frem. Eftersigende skulle han lave syg 3-D, men det må vente til en anden god gang. Under alle omstændigheder var det den eneste stjerne “Aarhus Took It” ikke formåede at finde en afløser for, og i hip-hop verdenen er det så tæt på perfektion man kan komme.

Bates blev først færdig med sit piece, men det er vel naturligt med alt den erfaring han har med at male på S-tog. Personligt synes jeg det piece, der var fedest at følge, var Can-Two’s fordi han altid laver cool figurer. Vanen tro lavede han semi-selvportrættet af en vred hip-hopper med gedeskæg. Jeg synes det så vildt fresh ud, men da jeg komplimenterede ham for det om aftenen havde han lidt nederen over lillefingeren var blevet for stor, så sans for detaljen har malere åbenbart også.

Eftermiddagen var anderledes end de to tidligere, fordi der kom noget konkret ud af dem, og man kan sige at graffitien har den fordel, at der kommer et konkret værk ud af et par timers arbejde. Omvendt savnede jeg lidt den indledning vi havde fået de andre dage, fordi graffiti, og især graffitimalere er noget jeg ikke ved særlig meget om, så det kunne være lækkert med en kort introduktion.

Da vi kom tilbage om aftenen, kunne vi så beundre de færdige pieces der nu pyntede rundt på væggene i Voxhall, og det gav jo en ret hip-hop atmosfære, at selv væggene repræsentede. Den første kunster var den hemmelige Jonny Hefty fra Mørkemændenenenenene. Jonny Hefty er sikkert bedst kendt for sin growlende levering, og sine legesyge tekster, som han vandt Demokræmen på P3 med sidste år. Han er snart ude med en EP på Sony, og det var numre fra den vi fik tæsket i hovedet denne lørdag.

jhef.jpg
Det første var en dansk version af Eminem-nummeret “My Name is”, som Jonny Hefty har stjålet og kalder “Fingernem”. Et helt bestemt meget grineren nummer, og det var cool at se hip-hop crowden forundres over den langhårede stjernepsykopat, der bevægede sig rundt på scenen med høje knæløft, og med skiftevis ølbas og tøsestemme rappede tekster om at ryge jordfed ude i skoven.

Jonny Hefty medbragte også en lokal Århus-surprise, der ellers ikke stod i programmet, nemlig MC Jøden, der hjalp med at fremføre “Tryllebønnen”, der på eventyrligvis fortæller om, hvor meget federe end ecstacy fed er, bl.a. gi’r Jonny Hefty den op for Rasmus Klump, fordi han hedder “Klump”. Hihi. “Muggen Røv” blev også afsunget med god stil, hvor Tzar backede up, men den virkelige bombe var posse-cuttet med Gug-Tang Clan, som er en gruppe homeboys fra Aalborg-forstaden Gug. De består ud over Jonny Hefty af DJ Møller der desværre kun var med på lydspor, Tza og Sandro den Vantro fra Mørkemændene, Niarn fra Håndlangerne, samt Kazpa Gza som nogen nok kender fra Fight Night. De trykkede den allesammen for hårdt af, og især en tændt Kazpa G fik en til at tro på det, når de sagde: “Har du pisset Gug, har du disset mit crew!!!”.

Næste gruppe ventede jeg virkeligt blandede følelser. Faktisk er de min yndlingsgruppe i Skandinavien, men omvendt ødelagde de mit gode humør til Roskilde Festival, jeg vidste helt ærligt ikke hvad jeg skulle forvente. Upåvirket af min indre dialog gik Loop Troop på scenen i komplet opstilling, med Promoe, Supreme og Cosmic på mikrofoner og Embee på pladespillerne. Jeg frygtede de ville fortsætte den dystre stil fra Roskilde, men de overraskede med at starte med noget så fremmed som et player-nummer, hvor det Destiny’s Child-inspirerede omkvæd lød: “Ladies leave your man at home, and come to the club so we can bone, Loop Troop crew wanna get it on, so by 10 o’clock we’ll all be humpin’ humpin’.” Ja så har man hørt det med, i al fald var der 80 % homeboys i huset, så beskeden var nok ikke nået frem.

Ellers begav de sig ud i en gennemgang af deres nye album “Modern Day Symphony”, varieret med klasikkere fra deres bagkatalog, hvor de blander New York-style hiphop, med dancehall-reggae. Det samme kan vel siges om Promoes udseende i øvrigt. Men selvom han er tyndere end Per Danielsen, var han stadig i lyrisk topform og især “Off the Record” samt “Denmark Style” fik så meget gang i publikum, at selv Atmosphere-crew måtte give den op.

På papiret var det hovednavnet til “Aarhus Took It”, der skulle gå på nu, så Mad Skillz havde lidt at leve op til efter tre dage i hip-hop himlen. For de der ikke kender ham, er Mad Skillz en rapper i freestyle-kollektivet Superfriendz fra Richmond, Virginia. Han battlede Supernatural til “NMS” i 1995, og efter et legendarisk vers på et radioshow, scorede han en pladekontrakt og udgav “From Where!?”, der kan konkurere med Chino Xl’s album i antal punchlines pr. vers. Herefter har der været stille om ham i nogen år, men efter han er hooket op med henholdsvis Timbalaand og Rawkus Records, kan man nok forvente at høre langt mere fra ham i fremtiden.

Lørdag aften stormede Mad Skillz på scenen med sin hypeman Freak, og gik igang med at pumpe huset med en perlerække af hits. Det nummer folk pt. forbinder Mad Skillz med er naturligvis “Ghost Writer” så den fik vi serveret, med alle dens censurerede fornærmelser. Men han spillede også andre nye numre som “The 1, 2 Theory”. Begge numre er produceret af Timbalaand, som er kendt for sine Missy og Aaliyah-produktioner, og ham kaldte Mad Skillz kærligt: “a dope producer, but a bullshit-ass MC”, så man skal nok ikke regne med gæstevokaler fra Timbalaand på det nye Mad Skillz-album.

Vi fik også hørt rimet fra Stretch & Bobbito’s radioshow, hvor Mad Skillz snedigt syr rim sammen fra diverse hip-hop klassikere, og gør hver lånt linie til sin egen punchline. “From Where!?”-albummet var heller ikke helt glemt og “The Nod Factor” blev leveret med et splinternyt beat, men med samme funky lyrik, og dansetrin.

skillsnap.jpgSom spøjst indslag blev publikum spurgt om der var nogle MC’s i huset. Der var der rigtig nok, og Nappion fra Top Notti kom på scenen. Der fik han at vide han, Freak og Mad Skillz skulle lege en lille selskabsleg, hvor hver MC rappede 4 takter fra starten af et old school nummer som f.eks. “Rock the Bells”, hvorefter den næste MC skulle tage over. Det lød grineren, og jeg havde ekstra optur efter Mad Skillz havde bustet “Peter Piper” eller sådan noget, hvortil Nappion tog over med det syge, men ikke særlig old school rim: “The Canibus is a animal with a mechanical mandible comin’ to damage you”. Til sidst løb både Nappion og Mad Skillz tør for citater, så Freak kunne stå tilbage og buste “The Message” som sejrherre.

Mad Skillz var tæt på at takke af, men han forblev old school et nummer til, hvor han gav sin egen udgave af Slick Rick-klassikeren “Lick the balls”. Her var den sidste linie blevet lavet om til: “Voxhall, this for all a y’all, ya’ll can’t do shit for my click, lick the balls!” Jeg synes koncerten beviste at Mad Skillz har formået at opdatere sit show, så han ikke bare har sjove og hårde linier, men også er en dygtig entertainer, der har fået bedre og bedre, og mere præcist flow. Aftenen og “Aarhus Took It”, var ved at være overstået. Folk begyndte at bryde op, og selvom der blev snakket, og småfreestylet rundt i hjørnerne, var folk alligevel ved at være mættet af indtryk. Vi havde fået tre dage med hip-hop i næsten alle de afskygninger man kan bede om. Selvom der var nogen strukturelle ting, der ikke virkede, og publikumstilslutningen havde været svag om eftermiddagen, var det stadig den vildeste oplevelse som vi temmeligt sikkert vil snakke om mange år endnu. Jeg håber at folk ser tilbage på dengang de første gang så Atmosphere og Mad Skillz til “Aarhus Took It” med ligeså meget kærlighed som de der så LL Cool J og Public Enemy i Saga!!

Skrevet af ptas 06.09.2000 arkiveret under LiveSpot |