26.06.2003

Roskilde 2k3: Nyheder fra Noize og Per V

noize.jpg

Vi mødte Per og Noize til en snak om hvad de har ild i for tiden generelt, men specielt på Roskilde selvfølgelig. Det kom der en fin snak ud af, som kan læses i Per interviewet.

Foreløbig kunne de afsløre et par hemmeligheder om Denmark’s Finest showet lørdag til den fælles skandinaviske showcase – “Nordic By Nature”. Dels er de tre DJ’s show sat sammen med Static og NatiLL’s optræden, så de fungerer som en helhed. Og at de satser på at lave “50/50” live på tre pladespillere så de gennem turntablism genskaber beatet og alle de originale scratches og wordcuts.

Desuden løftede Noize sløret for at han har været i studiet med de gamle 5% favoritter Brand Nubian og at han arbejder på en version af Gang Starr‘s klassiske “It’s Mostly The Voice” sammen med Guru. Det bliver et rework af det originale beat hvor de oprindelige rim er ændret så de handler om super DJ’en i stedet, den skulle komme til at hedde “It’s Mostly The Noize”!

Det kan man jo kun glæde sig til.

Billede af ptas © Rapspot.dk

Skrevet af ptas 26.06.2003 arkiveret under Nyhedsarkiv |