28.06.2003

Roskilde 2k3: Advance Patrol til Nordic by Nature

014-copy.gifUmiddelbart efter norske Mad Con og inden danske DJ Static & Nat Ill + Denmarks Finest havde været på scenen, gik svenske Advance Patrol igang med at tilføje mere skandinavisk fond til suppen. De var et crew af 3 MC’s (Blatteskånska, Roc’a Spot & Magyver Juan) og 1 DJ (DJ Lucutz) som alle er latino per etnisk baggrund og alle geografisk er skånsk-lokaliseret. Deres show var stærkt præget af dansable uptempo beats med latinske indfald og dertil også referencer til ragga-rytmer. Koncerten fungerede godt fordi der allerede var ild i publikummet (især den norske del) takket et helt arrangement af kunstnere der leverede varen. Derfor var publikum nærmest på bristepunktet under hele Advance Patrols sæt, både under de mere indsigtsfulde lyriske numre, men især under de uptempo joints der prægede en stor del af deres show. Mit personlige højdepunkt under deres set var det Malmö-dedikerede nummer som bangede på den mest fantastiske facon, og som i kvalitet var et glimrende eksempel på i hvor høj en grad at gruppen formåede at finde en international lyd. Advance Patrol er netop nu aktuelle med albummet Utskrivna som er dedikeret til det afdøde tidligere medlem af gruppen, Chafic Mourtada.

Se billeder fra koncerten

1 & 2

Ord: Orama
Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af Gæsteskribent 28.06.2003 arkiveret under LiveSpot |