28.06.2003

Roskilde 2k3: Suspekt til Nordic By Nature

suspekt.gif

Efter en torsdag uden egentlige hiphop-indslag, var vi mange der havde set frem til en fredag eftermiddag dedikeret til skandinavisk hiphop. En perlerække af Nordens bedste navne skulle vise flaget og tilfredstille de hungrende rapfans. Første band på scenen var Suspekt, hvilket skulle vise sig at være en klog disponering. Man kan sige hvad man vil om om dem, men F.I.P. er kendt for at levere varen live, og denne gang var ingen undtagelse.

Eventuelle tømmermænd blev hurtigt skyllet væk, da Bai-D, Orgi-E, Troo.L.S., L.O.C., Rune Rask, Ralle Malone og en trommeslager trådte ind på scenen. Der var dømt højt energi- og lydniveau lige fra første nummer, L.O.C.’s “Hva’ Så Homie”, og publikum responderede med luuuv og håndtegn. Selv de mange svenske og norske folkens, var tilsyneladende ned med Suspekt.

“Lad mig se jer være fucking hjernedøde”, lød det fra Orgi-E, og at dømme efter publikums respons, var det lige hvad de var i humør til. Derefter kom der en stribe bangers fra deres sidste album “Ingen Slukker The Stars”, inklusiv den første single “Skudtaet” og den kommende “Hvem Er En…Kælling”. Efter et par numre trådte to kvindelige cellister, der skulle være med i resten af showet, ind på scenen, . “Du er ikke en rigtig mand, hvis du ikke har kneppet til det næste nummer”, sagde L.O.C. som introduktion til porno-tracket “Kinky Fætter”, og så kom teltet for alvor op at koge.

Det er tydeligt at se at Suspekt har stor sceneerfaring. Tabukompagnerne leverede et stramt sæt på et svært tidspunkt (kl. 12 middag), og da de spillede det sidste nummer “Ingen Slukker The Stars”, var publikum virkelig blevet hypet op til meget mere. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at de efterfølgende norske acts skulle prise sig lykkelige for at Suspekt havde sørget for at gøde jorden så godt for dem. En perfekt start.

SU-SPEKT, SU-SPEKT.

Se flere billeder fra showet her:

1 2 3 4

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af m_dejean 28.06.2003 arkiveret under LiveSpot |