01.07.2003
Roskilde 2k3: 4Fod Under – Interview med 4Fod
Jeg stødte ind i Kami-kasper og Bryggz fra 4fod på festivalpladsen, og eftersom jeg havde en pose øl med var de ret interesserede i at blive interviewet. De havde spillet et show på camping-scenen, som publikum gav en masse kærlighed til.
Duoen er oprindeligt fra Sønderborg og er connected med den legendariske Kælder Pose Siden de gjorde fresh figur til DM i Rap i 98 med god-linier som: “Jeg har jo sagt til jer, jeg har et overdrevet magtbegær, hvor er det jeg har lagt det dér, oversavede jagtgevær” har de featuret på Tabu Recz, rullet med L:Ron:Harald. Generelt laver de hæsblæsende og teknisk avanceret hip-hop med drengerøvsattitude.
Hvad laver I på Roskilde?
Bryggz:: Møjn! Vi forsøger at blive så fucked up, som overhovedet muligt.
Kami-Kasper: Vi har fået tilbud om at spille her, og så hookede vi op med DJ’en Turkman Souljah, hvilket var fedt. Så fik vi nogen dansere med oveni hatten, så det var cool, de danser til “Kælling, ryst dit røvhul.” Den har vi også lavet en video til. Vores show gik godt, det eneste der var imod os var vejret. Vi havde også Rune Bøje som hype-man, det er altid et plus.
Helt sikkert, Bryggz er jo kendt som brændstifter og lang-pisser, ville det ikke have været et hit med lang-pis til et festival?
Bryggz: Det var faktisk meningen vi skulle have haft en konkurrence hvor, jeg og en fyr fra publikum, som regnede med hun kunne pisse langt, skulle stå 4-5 meter fra hinanden og pisse efter hinandens gummistøvler. Hvis han vandt kunne han få en bil eller en båd eller noget…men det blæste for meget.
Hvad synes I om at spille hernede?
Bryggz: Hvis du mener vi er blevet pakket væk fordi vi spiller på campingarealet, kan man selvfølgelig godt sige det, men dansk hip-hop har egentlig aldrig været så stort på Roskilde, så det Vans har lavet med dansk rap synes jeg er fedt. Vi har fået at vide at da en eller anden blev spugt i Boogie hvem han gerne ville se, sagde han “4Fod”!
Kami-Kasper: Jeg troede egentlig vi skulle spille på en ‘rigtig’ scene, og at vi ville få et telt vi kunne chille i og sådan. Men vi ville garanteret ikke have været derinde alligevel. Det er fedt at fyre den af.
Hvem glæder I jer til at se hernede?
Bryggz: El-Producto og Def Jux selvfølgelig. Og Metallica.
Kami-kasper: Jeg skal se Xzibit, men ham har jeg lige set i Hamburg, så det er lidt ærgeligt. Det er det eneste amerikanske hip-hop der kommer, ikke?
Jeg har hørt der snart kommer nyt materiale fra jer. Er det noget man må høre?
Bryggz: “I har så travlt med hvem der laver hvad, dem der laver plader, dem der skal have flade! jeg er så træt af jeres internet kællingesladder – fucking hønsegård, synes I ikke selv det er smadret!?”
Tjek 4Fod på: 4fod.dk
Skrevet af ptas 01.07.2003 arkiveret under Interviews |