10.09.2003
L.O.C. siger Undskyld i uge 40
L.O.C.s næste musikvideo fra hans seneste album ‘Inkarneret’ bliver til nummeret ‘Undskyld’. Videoen har premiere på Boogie i uge 40 og vil blive vist ugen efter på TV2s Rundfunk med L.O.C. som gæstevært.
Videoen er filmet af Jens Jacob Thorsen, klippet af Klaus Heinecke og instrueret af Mike Spooner. Mike Spooner er den ene halvdel af instruktør-duoen Spooner og Bonde, som bl.a. er idé-holdet bag serien P.I.S., de seneste Toyota reklamer og de kommende Café Noir reklamer.
Videoen havde snigpremiere ved Århus Took It og Flavourz.dk’s skribent har i den forbindelse skrevet et par ord om den. Læs deres mening her.
Til bil entusiasterne kan Rapspot redaktionen oplyse, at der i videoen medvirker et seriøst ride af mærket Opel Omega, og i den forbindelse var bilbladet V-Max ude at lave en billedeserie af L.O.C. og slæden. Billederne har fået 8 sider i august nummeret af V-Max.
Skrevet af Køhl 10.09.2003 arkiveret under Nyhedsarkiv |