02.10.2003

DJ Swamp kommer til Danmark!

djswamp_live_2003.jpg12. November kommer amerikanske DJ Swamp, DJ for Beck og tidligere national DMC vinder, til København. Han spiller i Lille Vega og man kan forvente sig en god del mere end et ordinært DJ show!

Swamp vandt den amerikanske DMC finale i 1996 – da Noize blev verdensmester – og siden da har han blandt andet turneret som DJ for den dansk-californiske folk-indie galning Beck Hansen, og folk der oplevede dem til Roskilde festival ved at Swamp gør meget mere end at stå i baggrunden og sætte en plade i gang. Mange turntablister nævner ham som inspirationskilde, og hans battle-tools, der blandt andet tæller “The Never Ending Breakbeats”-serien bliver brugt verden over.

Med solo albummet “Never Is Now” fra 2001 skabte han sin helt egen musik stil der blandede klassisk rock med elementer fra breakbeat og hip-hop genrer.

Når han stiller op i Lille Vega er der helt sikkert noget til både feinschmeckere, schmartenspielere og folk der bare gerne vil se en teknisk dygtig og top underholdende DJ. Prisen er 100 kr. + gebyr.

Du kan besøge Vegas side her og DJ Swamps side her.

Skrevet af ptas 02.10.2003 arkiveret under Nyhedsarkiv |