”Jeg er Alfa Hannen – jeg er et med dæmonen / Jeg er større stærkere, klar til dødsdrommen.” Jokeren, der sammen med DGP har skabt store dele af dansk raps historie er tilbage.

Med ikke så mange ord siger han her: Jokeren er stadig Danmarks bedste rapper, bare bedre. Han er mere kontant end tidligere, mere reflekteret og har skabt en plade hvor teenager kultur bliver til voksen kunst.

“Alpha Han” er produceret eksklusivt af Ezi-Cut med rødder i den beskidte del af West Coasten. Jeg havde forventet at Jokeren ville fucke med flere producere efter brudet med DGP-partnerne, men produktionerne bringer afgjort det bedste frem i Jokeren.
Det er en mere rå, og rocket lyd end hos Den Gale, og der er tracks både med Neptunes-Bling og Electro-Funk. Pladens livelyd er samplefattig, der giver et ensartet udtryk, der minder om 80’ernes nedbarberede rap-musik.

Som tidligere hørt på ”Ud & Se” og ”Cruise Control” har Jokeren eminent blik for story-telling, og han bruger den flittigt og kreativt på albummet. Fra ”Livet I Krybesporet,” om en dejlig dag i København til ”Brev Til En Homie,” hvor han i brevform beskriver livet for sin fængslede ven, og ikke mindst den fantasifulde ”Det Ku’ Ha Været Dig,” der bytter om på rapperen og en standard-danskers rolle, og viser på godt og ondt hvor anderledes det er at være Jokeren sådan her:

”Det ku ha været dig der scored fisse til fester / Og det ku ha været mig der gik hjem bagefter /
Og sad i familiens skød og var verdensmester / Det ku ha været dig der tog stoffer for at klare det /
Hvis du vil ha mit job, så sir du bare til”

Hvor “Gigolo Jesus” er ren adrenalin er ”Kvinde Din” (Møgluder) det mest blottede. Jokeren optræder som forladt og forsmået, machoman der ellers: ”kun [var] utro, når du ikke gav mig noget.” Nummeret er så hudløst, det knap er underholdning. Næsten som “Dommedag nu” bare projiceret over på ekskæresten. I modsat ende står ”Hey smukke,” hvor scoretricks erstatter de hårde ord. Nummeret virker overfladisk og man kan spekulere på om rap egner sig bedre til ulykkelig kærlighed.

Jokeren er fænomenal til at genopdage det danske sprog. Der går ikke en linie uden han flipper begreber og talemåder og, hvem kunne ellers sige: ”Og når jeg det hele så gør jeg det 2 gange / Om det så ska ta mig en alen og 2 lange” eller ”Alting er lyserødt selv hendes indtræk”

Men stemningen i teksterne er international, selvom rammen geografisk er København, forudsætter han, man ved hvad ”kalde shotgun” betyder og hvor dårligt L.A. Clippers spiller basketball. Og hvor andres referencer er Menace II Society er Jokerens Leaving Las Vegas og Fader Vor. Det er en befriende variation.

Galleriet af gæsterappere på albummet er stort, men de bliver aldrig mere end bipersoner, for deres stil er så tæt på Jokerens egen. L.O.C., TrooLS og Orgi-E fra Tabu Recs. er i form, og specielt hos Orgi-E er den er skarp for tiden. Clemens gæster også som vanligt, og bruger lejligheden til at give svar på tiltale med linier som: ”Du troede jeg var en billig ho efter mit tv show / Jeg’ ik en ho denne business ska pimpes yo / Alt fra EMI til TV-2 har jeg tricket for doe,” men om den logik ændrer folks holdning er tvivlsomt, og der er langt op til kreativiteten fra ”Psykadelisk Barbecue.” Norske Styggtann er det eksotiske rap-indslag, og han giver en god variation, men er stadig for svær at forstå til at være vedkommende, selvom teksten er ærlig og rå.

Det mest spændende bidrag kommer fra ”Pussyland”-writeren Henrik List, der ligesom Jokeren skriver i Dan Turrell‘s blækspor af kærlighed til storbyrealisme. Han rammer albummet ind med sine digte om Jokeren, og samspillet mellem deres tekster understreger, ligesom cover-billederne at Jokeren optræder på linie med konventionel kunst.

Min anke mod Alpha Han er albummet på lydsiden er meget ensartet, og bevidst trukket i en retning, og gæsterne giver sjældent overraskelser. Teksterne fortsætter også, hvor DGP slap, men er i mine øjne bedre.

Albummet viser Jokeren, der bruger sine kvaliteter. Hans stemme er arrogant og flowet mesterligt som altid. Teksterne er poetiske og de har fået den dybde kun folk med sår på sjælen magter. Hver for sig holder 95% af sangene, og Alpha Han er et album med så meget på hjerte at hverken dansk hip-hop eller resten af musikmiljøet kan komme uden om det.

Skrevet af ptas 07.10.2003 arkiveret under Anmeldelser |