Gísli er kort fortalt en nogen-og-tyve-årig rapper fra Horsens, med islandske rødder og amerikanske forbindelser. Offentligheden fik et glimt af ham under navnet Gis på den oversete 24 Karat B-side ”Prevail,” men snakken begyndte først rigtigt, da det kom for øre at han havde været i NYC og indspille med Domingo. Efter et par måneders street-buzz, hvor jungletrommer har slået Gíslis navn fast som fremtidens mand, rammer debuten endelig gaden.

”Sky High” EP’en, der er udgivet af vinyl-fetichisterne Run For Cover, er bare fire sange stærk og skal bevise Gísli lever op til hypen, som den næste store ting du bør tjek’. Det synes jeg den gør, og det skulle nedenstående gerne understrege.

Titel-tracket ”Sky High” er EP’ens katalysator, der med et fængende omkvæd og en rocket produktion fra Talkback indkapsler energien og fokuset Gísli medbringer. Sangen er bangeren på EP’en, og specielt musik og hook fungerer rigtig godt til formålet. Guitar-riffet og elektrolydene kan godt minde om Neptunes, men Talkback får det til at svinge, så musikken er mere head-nod end blang-blang. Teksten er en hyldest til la dolce vita, hvilket i Gíslis tilfælde starter med rim, og omkvædet bliver et manifest, der lyder:

”It started with a rhyme suddenly, I’m Sky High / Blowing my mind, suddenly why try / To leave good things behind when good things get you by / It’s a cause for celebration, like we Sky High”

Meget catchy, og på en gang nede på jorden og poetisk. Ligeså stor Gíslis kærlighed til lyrik er, ligeså stor er hans kærlighed til piger, midt i vers tre forenes de to i et morsomt testikel-metafor:

”I got vicious flows, the bitches know / Working with my melodic sense the pictures show / Women Feel my erotic sense, just waitin’ to grab ‘em / Got the right demographic by the balls, if they had ‘em”

”Even In My Dreams” feat. Prince Poetry fra Organized Konfusion lyder som et langt angstskrig, der uden cheesy horrorcore levering, beskriver et mareridt så det kribler ned af ryggen på en. Prince Poetry har, som det jordnære ying til Pharoah Monch’s flagrende yang, altid været en af mine favoritter, og selvom der kun er en Monch, får Gísli lidt samme status på nummeret. Prince Po passer enormt godt til Gísli med sin mørke stemme og sans for detalje:

”We at war, boy, with no reinforcements / Dippin’ thru’ the backstreets of Horsens / Surrounded by strange faces and metamorphorsis / Wake up in a deep sweat, over Domingo’s life forces”

Som Po antyder havde Domingo nok lavet originalbeatet, men vores wunderkind Gettic står for denne produktion, der med jagende trommer og en spooky melodi væver sig ind i sangens univers.

”Quiet Days” synes jeg virkelig er EP’ens juvel. En fortælling om Gíslis håb og ambitioner som rapper og menneske, der tilføjet Talkbacks lydtæppe bliver utrolig smuk. Sangen har samme kvalitet som f.eks. Jay-Z’s “U Don’t Know”, hvor ordene og musikken besjæler hinanden, og stemningen virkelig bliver følelsesladet. Gísli siger ting, som man på en gang bliver betaget af og kan nikke genkendende til. Når han skifter fra sin normalt sikre levering til et desperationsskrig i omkvædet, er det så rørende man ikke ved om han spiller teater eller krænger sjælen ud. Til sidst tilføjer Talkback et fedt word-scratch fra ”Top Billin’” så omkvædet siger:

”On quiet days…Gis is chillin’…It ain’t sweat here…that’s how it is…but I think I can make it another day…you can ask Gis”

”You” er en smuk historie om pigerne i livet, hvor Gis svinger i uvisheden om han har fundet den rigtige til hans gunst. Omkvædets voice-samplede sang: “Is it?…You that keeps me strong…Or is it?…” bliver hele tiden udfordret, og rapperen finder aldrig et fast ståsted. Sangen har en lidt pænere lyd end resten af pladen, men Gíslis historie er destro mere tragisk, tag f.eks.:

”Now it’s not you, that keeps me strong / You’re just a constant reminder of where I went wrong / Just a constant in my life I wish was gone / Just one of those things that make me kiss the bong”

Sangen er allerbedst live, hvor Gísli går fra pige til pige, og vitterligt ser ud som sangen er til dem. Lil Jay har stået for produktionen, og sammen med de andre producenter viser han at Danmark er i stand til at levere musik med sjæl og nerve på linie med alt fra udlandet.

Tilbage står man med 4 sange, der samlet viser ikke bare en god rapper, med et fedt flow, men dele af et menneske, der giver mere end bare rim-ord. Man bliver sikkert aldrig klog på dem, men man ved lidt mere om kvinder efter man har lyttet til ”Sky High” EP’en. Jeg aner ikke om blodet fra saga-skjaldene stadig bruser i islændingen, men jeg synes det er flot, at levere så emotionelle historier i en tid præget af stenansigter.

Hans styrke er afgjort hans følelser, og derfor synes jeg også ”Sky High”-nummerets represent-rhymes, er et hak mere uvedkommende – og dårligere – end de andre numre, der hver især bevæger sig i deres eget univers, man lever sig ind i. I forhold til konventionel hip-hop kan Gísli virke både karikeret og teatralsk, men hvis man tager chancen og lytter som man lytter til Marvin Gaye, der beder om sexual healing eller Al Green der tigger pigen ’let’s stay together’ er Gísli en stor oplevelse, for som han siger:

”How many of these people really dare to bare they soul!?”

EP’en er ude nu på vinyl på Run For Cover, inkl. Instrumentalerne til de to Talkback producerede numre. Senere udkommer den på CD med bonus-nummeret ”On Top Of The World”

4 ud af 5

Skrevet af ptas 27.10.2003 arkiveret under Anmeldelser |