Landet som har givet os Jamie Oliver, boligindretningsprogrammer og baked beans har nu også leveret vidunderbarnet Dizzee Rascal AKA 18-årige Dylan Mills, straight outta London.
Dizzee Rascal har en baggrund, der er en kommende stjerne værdig: En barsk opvækst i et dårligt kvarter samt rygter om beef med et rivaliserende crew (So Solid) inklusive et stk. knivdrama, hvor Dizzee blev stukket ned.

Når man så skærer alt det dramatiske væk, finder man en tænksom og talentfuld ung rude boi, der har en fantastisk stemme, en habil fortælleevne og producing skills out the ass. Yes sir, Dizzee Rascal har produceret samtlige numre på sit album. Måske er det derfor at næsten alle numre på Boy In Da Corner er perfekte samspil mellem vokal, tekst og produktion. Det grafiske mesterværk af et ultramoderne cover med den mystiske Dizzee Rascal – det diabolske problembarn – i hjørnet bliver jeg nødt til at nævne, det er den perfekte indpakning af et helstøbt produkt.
Pak alle negative fordomme omkring britisk hip-hop væk, her er ganske enkelt tale om en ualmindeligt spændende udgivelse, som fortjener bred opmærksomhed.

Det første nummer jeg vil fremhæve er det stærkt samplebaserede Fix Up, Look Sharp. I disse Popstars-tider er det forfriskende at høre linier som:
“Bein’ a celebrity/ don’t mean shit to me/ fuck the glitz and glamour/”
Hvis nogen ellers er i tvivl, slås det fast at vi er i deep, deep London, når den gnækkende Dizzee rapper:
“flushin’ emcees down the loo/ if you don’t believe me bring your posse bring your crew/ feel free to hate/ ‘cos I ain’t tryin’ to be your mate/”
Det er en god idé at checke op på noget britisk slang, for hvis man troede at man forstod engelsk, tog man fejl. Dizzee Rascal’s voldsomme dialekt kan også være svær at forstå, men den er så anderledes og charmerende at man er tilfreds med at gætte sig frem.

Tag endelig ikke fejl af titlen, der er ingen kærlighed at hente påI Luv U, albummets første singleudspil. Hvert et lilletrommeslag i den geniale produktion svider som en flad i ansigtet på Dizzee’s forsmåede lover. Teenagerens desperation, kynisme og raseri eksploderer, når Dizzee spytter sit had ud over den pige, som han måske/måske ikke har gjort gravid:
“all right she’s a bad girl imma buss doe/ Captain Rascal with a crossbow/ she came she got picked off yo/ nah it’s not a love thing/ get lost hoe/ Dizzee Rascal come down like snow/ with freezing cold flows like Moscow/ dumb hoe/ get me upset guns blow/ bitch no/ you’re not ready for skid row/”
Omkvædet byder på den kvindelige emcee Jeanine, hvis sexede, vrængende stemme fungerer perfekt som pendant til Dizzee’s testosteronladte snerren.

Humoren på Boy In Da Corner vil mange nok kunne nikke genkendende til. Man smiler indforstået, når Dizzee repper sit noget ukendte kvarter:
“My name is Raskit listen to my flow/ I socialise in Hackney or Bow/ I wear my trousers ridiculously low/”
På mange måder er der bare kortere herfra til London end til Detroit eller N.Y.

Forkærligheden for den upolerede kvindevokal går igen på Wot U On, hvor den flabede Caramel proklamerer en bitter sandhed:
“Love talks to everyone/ money talks more”
Hernæst rakker Dizzee nådesløst ned på alle dem, der tror de er noget. Det gøres i bedste Jantelovs-stil og ingen skånes:
“Big shot to the brat who thinks he’s a scrouse(?)/ lookin’ at your half-ass thinkin’ you’re a scrouse(?)/ you always talkin’ bout tryin to sound like a scrouse(?)/ but make no mistake/ you’re a fake/ Dizzee knows”
Den evigt tilstedeværende hi-hat er lidt af et stressmoment, men efter et stykke tid dør irritationen hen, og Wot U On afslører sig som et af pladens bedste numre med sin tvetydige player/playerhater-tekst og sit dystre lydbillede.

På Jus A Rascal tilfører et storslået operakor en helt speciel ragga-feeling, lad os bare sige at Buccaneer ikke lever forgæves. Produktionen er velstruktureret og iørefaldende. Inspirationen fra adskillige genrer skinner smukt igennem, og Dizzee mestrer sine temposkift næsten som en anden Busta Rhymes. Teksten er en smule ordinær, men så kan man til gengæld more sig over de dobbelte nægtelser, som indgår i enhver amerikansk rappers ordforråd og enhver engelsklærers værste mareridt:
“Definitely know I’m real/ I definitely know you ain’t
So don’t try bein’ no devil/ ’cos I definitely ain’t no saint”

Dizzee’s slet skjulte humor kommer igen til udtryk på Seems 2 Be via en meget britisk omfortolkning af introen på Ice T-albummet O.G. Den pakkede produktion er lidt belastende, og det højt pitchede sample af en skrigende elektronisk urfugl (don’t ask!) er bare irriterende.

Dizzee Rascal’s stil er opmærksomhedskrævende og utraditionel, hvilket gør at han virker enten utilgængelig eller kompetent, alt efter hvem der lytter, og hvor godt der lyttes efter. Teksterne kommer næsten hele vejen rundt; her er attitude, blærerøvs-rap, sarkastisk humor, social kritik, gangsta-rap, smerte, slang og ubeskrivelig weirdo-brit-hop.
Produktionerne er i særklasse, det er aggressiv avantgarde, som efterlader den gængse hip-hop produktion håbløst tilbage i stenalderen.
For den åbensindede lytter vil Boy In Da Corner med garanti være en positiv oplevelse langt ud over det sædvanlige.
www.dizzeerascal.co.uk

Skrevet af Mismarie 03.11.2003 arkiveret under Anmeldelser |