U vs. Y, debutalbummet fra UFO Yepha indeholder hele 17 numre, der byder på diverse produktioner fra PhaFalAion, Tue Track og Peder, Madness4Real samt duoen selv. Ifølge pressematerialet er her tale om en udgivelse, der er ”hæsblæsende, hårdtslående, henrivende, halsbrækkende og helstøbt”. En nærmere præsentation af UFO Yepha synes overflødig, det er albummet der handler om, og det beskrives bedst som en omgang blandede bolcher, en debut på godt og ondt.

Jeg lægger ud med albummets 2. nummer: Grundige. Den afdæmpede produktion med de konsekvente hand-claps er der ikke meget spænding i. Et sjovt element findes dog; den klædelige marimba/xylofon-figur.
Promotionmæssigt er der blevet gjort en del ud af at fortælle om U & Y’s musikalske baggrund, herunder at Yepha ikke ”kun” er rapper, han er skam også trommeslager. Men er han en dygtig trommeslager? Tja, udfra U&Y’s produktioner er det altså ikke muligt hverken at be- eller afkræfte dette. Hans musikalske barnelærdom skinner dog igennem på en sjov og original måde i denne linie, hvor han rent faktisk ”flexer” triolerne (3 slag indenfor 2/8), mens han nævner dem:
Yepha: og selvom pigen hun har lækre gajoler/har jeg ikke tid til det pis når jeg flexer trioler/det’ yepha yepha der holder takten tætter’ end de fleste/bruger en enkelt linie på at bevis’ det
Det er små ting som denne, der redder et af pladens mindre spændende numre.

På Slik og sex er der ikke meget lir at komme efter. Nummeret, der er produceret af PhaFalAion i samarbejde med U & Y, er technoagtigt koldt og uorganisk, og teksten er usexet. Analogien mellem slik og sex er måske (sukker)sød, men på infantil vis. Jeg tror jeg taler for mange af mine kønsfæller, når jeg siger: Så hellere snuppe en Snickers…
Yepha: Jeg kender dig fra forleden/du’ fandeme klar/hør hvad skal din veninde med det dér videokamera
UFO: U tigger ikk’ og be’r om mere slik til min godtepose/den er allerede fyldt til randen med flotte hos

Det Tue Track-producerede Rige svin er svært at placere. Man kommer straks til at tænke på Malk de Koijn, men det er der jo heller ikke noget sært i. På tekstsiden bliver det til gengæld lidt underligt; her drømmer Yepha om bling-bling, biler, lækre villaer, penge, penge og atter penge på den mest proletariske og vulgære måde. Muligvis er der en halvironisk pointe, men min umiddelbare tanke er at han har siddet lidt for tæt på skærmen, da de sendte ”Cribs”-weekend på MTV:
Yepha: Fuckin’ rige svin hele bundtet/ når jeg har penge så’ de brugt på sekundet/ Fuckin’ rige svin hele banden/ de spinder guld mens jeg lever på kanten

Beatet på Ting går op – ting går ned virker mere end almindeligt inspireret af Brandy’s ”What About Us”, man forventer næsten at der bliver hvisket ”Darkchild” i baggrunden. Tekstmæssigt fortsættes her, hvor Rige svin slap, og UFO og Yepha diskuterer divergerende holdninger under parolen what goes up must come down.

Vi 2 amigo afslører UFOs tænksomme side, når han rapper om fremmedgjorte mennesker i det fremmedfjendske, splittede samfund:
UFO: Ingen værdier/holdninger blæser i vinden som papir/præcis som veninden der si’r/hun vil gemme sig selv til den eneste/uden at mene det/har brækket sig hver morgen på det seneste/men fuck hende/fuck dem fuck den vestlige/folk har det for godt til virkelig at være gæstfrie/blæst lige i synet/mens hun vader af sted/ingen hætte er vindtæt når man indædt hader et sted
I andet vers præsenteres det personlige mikro-perspektiv med en overbevisende teknik, og teksten tages til det lovede makroniveau:
UFO: Avisen på bordet griner af mig men stoffet banker mig/slog den op blev slået ud det er forslående/utroligt at vi holder skuden gående/så uforstående/så pisse forsmående/så helt ufatteligt/latterligt/forfatter skidt/at man føler sig hånet
Så dybfølt og velovervejet falder dette smukke essay ved siden af de mere partyorienterede numre, en befriende afveksling.

Weekend-trilogien startes med det spejlblanke Fredag, hvor Madness4Real er gået grassat i et regulært melt-down af en forfærdelig produktion. Jeg ved ikke om der er noget galt med min Cd-afspiller, men når et nummer startes med ”ye-yeah-ye-yeah-c’mon-what”, så virker det som forwardknappen på magisk vis bliver magnetisk. Hvis man lukker øjnene, er næsten svært IKKE at forestille sig at man står på et sodavandsdiskotek i provinsen. Især Yephas tekst er fjoget og plat, og hvis det hovedpinefremkaldende dobbelttempo var en person, kunne man anbefale vedkommende at skifte Hennesy’en ud med Valium:
Yepha: folk der står på hjørnet og hænger de søger bort/For den her knægt har lige fået kørekort/Jeg ryger hårdt/og skifter til lavt tempo med et smørret grin på hovedet/ud af vinduet/og råber efter mennesker:”Fisse”
UFO: Bare ligge henslængt med en ven/Yepha sparker døren ind som en betjent/råber skriger ter sig tarveligt/og giver sig (?) rowdy/men det sker sgu’ dagligt
Om de to rappers roller som hhv. steneren og fest-aben er tillempede eller oprigtige, kan jeg naturligvis ikke vurdere. Men man får lidt ondt af den stakkels UFO efter at ha’ hørt Yepha bræge sig igennem Fredag med glatbarberet bravado som en belastende bride i baggypants.

Weekenden fortsætter med Lørdag, et eksempel på traditionel storytelling over et beat, der er lækkert på en overraskende facon. Der er noget ubeskriveligt over de forvrængede, legesyge keyboardlyde, der vrider sig ind og tænder poptøsen i mit indre. På Lørdag ender et spillejob i det mørke Jylland med at U&Y får de lokale bonderøve på nakken:
UFO: Og midt i mellem halm og landbrugsmaskiner/ står en stor flok af de vantro og griner/ der ser jeg Yepha ligge knap så frækt/ for fødderne af den lokale klub for traktor-træk.
Det fungerer, og de to rappere supplerer hinanden virkelig fint. Nummeret indeholder ydermere en lille, elegant reference til MC Einars klassiske Sorgenfri rap:
UFO & Yepha: Det gik som det gik/vi fik nogen på øjet/og slap væk med kolort og blod på tøjet

Du kan ikk med den rytmisk manipulerende intro er albummets mest helstøbte hip-hop produktion. DJ Static er manden bag det bombastiske lydbillede, der har det hele (selvfølgelig også de kendetegnende word-cuts): En flot opbygning med blæsersektion et al.
UFO: Gu’ vil jeg da gerne ha’ de rocks/men ikke på bekostning af min sjæl og min hjerne sat i boks/og et hår sat med voks/fat det fucks
Det grundlæggende budskab er at UFO Yepha selv definerer, hvad hip-hop er for dem, de har ikke solgt ud, man ikke kan fucke med dem, osv. It’s all love, men når Du kan ikk placeres som det næstsidste nummer, virker det mere som en unødvendig undskyldning for radiovenligheden end en overbevisende dedikation til hip-hop. Især når det er så åbenlyst at numrenes rækkefølge på U&Y overhovedet ikke er tilfældig.

Når man har hørt albummet til ende og prøver at reflektere lidt over indtrykket, forstår man fuldt ud hvorfor Hver dag er valgt som singleudspil. Kæmpehittet – som vi alle har hørt til hudløshed, og som jeg ikke vil trætte nogen med at beskrive – er i nogen forstand repræsentativt for ”U vs. Y”. Hvis bare alle de lette, småkommercielle numre dog var ligeså charmerende og bouncy, men det er de desværre ikke. Stort set alle pladens sangomkvæd ligner hinanden til forveksling, de er ensformige og dilettantiske, dem kunne der nemt have været gjort noget mere ud af, evt. med nogle gæster på kor.
”U vs. Y” er nok den mest dobbelttydige danske hip-hop-udgivelse, jeg nogensinde har hørt. UFO Yepha skyder vildt omkring sig med desorienterede spredehagl. Nik og Jay’s publikum bliver ramt lige i navlepiercingen, mens hip-hop appellen fornemmes som sporadiske vådeskud i øst og vest.
Der er dog plenty skills at spore i albummets tekster. UFO og Yepha er gode sparringspartnere, når de bygger numrene op som samtaler, og de to tilsyneladende ret forskellige personligheder kommer til udtryk i underholdende synergier. Desværre kan de overvejende haltende produktioner slet ikke leve op til lyrikken på de mere indholdsrige numre, og det trækker ned.
UFO Yepha fremstår som dedikerede og sympatiske. Der er ingen tvivl om at de elsker det de laver, og talentet anes konstant, selv bag de kedelige ”fyr den af”- og/eller jiggy-numre, der på frygteligste vis gennemsyrer et debutalbum, der ellers kunne have været virkelig godt.

Læs også Rapspots interview med UFO Yepha her.
Tjek deres hjemmeside ufoyepha.dk

2 1/2 ud af 5

Skrevet af Mismarie 06.11.2003 arkiveret under Anmeldelser |