28.11.2003

RapSpot julekalender

julemandtegning_kalenderen03.jpgRapspot har tilsyneladende stået en anelse stille her de sidste dage, men tag ikke fejl. Det var stilhed før stormen.
Og mon ikke der er en orkan af et projekt på vej der rammer sitet her d. 1. december, når vi lukker op for første låge i en julekalender du med garanti kan glæde dig til!

24 danske rappere har indspillet hver deres vers til en julekrimi, som du inviteres til at deltage i opklaringen af. Vi lægger dagligt et vers op, så du løbende kan følge historien. Dels skal du gætte plottet og dels de 24 rapperes sande identiteter, for de skjuler sig nemlig alle bag eventyrfigurer der indgår i historien.

Vi har samlet næsten lige så mange af de bedste producere herhjemme til at fortolke og remixe det ene beat som er den musikalske røde tråd gennem historien. Et eneste beat som var udgangspunktet for alle producerne og alle rapperne og som du kan følge hele vejen ind til Hiphop Kontoret, Vega i København hvor du inviteres til et brag af en afsluttende juleaftensfest d. 24. kl 24.
Kom og fest sammen med alle de deltagende i projektet; gratis entré, gaveregn og nogle af Danmarks bedste DJ´s til at kaste alle 24 tracks efter dansegulvet i løbet af natten.
NB: Selveste Julemanden kommer også forbi til festen.

Så skærp hjernecellerne, tun højttalerne og hold dig klar, vi ses på Crackspot lige om lidt!

Skrevet af Ann Noyd 28.11.2003 arkiveret under Nyhedsarkiv |