05.12.2003

Aarhus Took it præsenterer: Juleparty

tookit_jewl.jpgEfter to gigantsucces’er med “Aarhus Took it 2003” og “Aarhus Took it afterparty” i henholdsvis september og november, syntes Kroner & Ører det var passende at slutte året af med et juleparty (onsdag d.4.12.). Ambitionerne var dog skruet en anelse ned denne gang, da det foregik på Musikcaféen, med blot 2 optrædende – Strøm og Mass – og ellers den traditionelle hus-dj Nelson plus Boskeelove.

Dørene åbnede kl. 20.30 og en god time efter var det lavloftede sted fyldt pænt op med omtrent 60-70 homeboys. Pladespillerne blev overtaget af Dj Talkback, og ind på scenen trådte en veloplagt Søren Strøm. Med sig havde makkerparret en god håndfuld tracks, 3-4 af dem fra Strøms kommende LP “Hverdagshelt”, der har planlagt release i april 2004.

Numrene han bustede var rigtig fede og folk var helt med. Stemningen nåede højdepunket under “Du går (og syn’s du er go’)”, men også med et remix af den russiske 80’er-rockgruppe Gorky Parks klassiker “Bang”. I det hele taget fremførte Strøm nogle rigtig bangin’ tracks, med solide og indholdsrige tekster, og showet bar præg af en stor scenesikkerhed fra Strøms side. Beat’sne på de nye tracks var Talkback når han er bedst – i stil med fx Gislís “Quiet days”. Altsammen var det meget overbevisende og gav gode forventninger til Strøms album. Ud af teksterne var der specielt én punchline der fik mig til at trække på smilebåndet, nemlig denne:

Jeg er ik’ en ven i nøden, jeg er et gok i nøden

Da Strøm og Talkback var hoppet af scenen kom der igen musik og folk forsvandt fra scenen. Så blev der ellers ventet på at Mass skulle gå på, men pga. problemer med mikrofonerne blev det en anelse forsinket. For klokken havde i hvert fald passeret 23 da Mass endelig gik på scenen – med selveste Gigasus som hypeman (?). I ventetiden havde en del af publikum forladt musikcaféen, formentlig til fordel for afterpartyet på diskotek O’s, og stemningen var heller ikke lige så høj som før.
Mass fremførte sine 6 numre fra hans EP, “Kronisk Halsbrand” udmærket, og bustede også nogle glimrende 20-liniers accapella raps ind i mellem sangene, men folk gav den aldrig 100% op.
Da showet var overstået 25 min. efter, fik det knap den applaus det fortjente, de to bangere gik hurtigt af scenen, og folk sev ud af spillestedet.

Til aftenen generelt kan siges at den var et fint punktum på et bragende efterår med hiphop i de 8000 Århus C. I forhold til de to andre arrangementer virkede det dog alligevel malplaceret at lægge det ind under navnet Aarhus Took it, da det på ingen måde havde de sædvanlige dimensioner – også selvom det var offentliggjort som “et hyggeligt julejam” – dertil er Aarhus Took it simpelthen hen associeret med noget langt større.
Der kom måske knap så mange som der kunne være på Musikcaféen, så man kunne også godt have ønsket sig de ikke havde fjernet alle stolene, da det gjorde det lidt svært at chille med mindre man hang i baren og købte drinks til 74 kr. stykket (..). Prisen på selve arrangementet var derimod helt fin – 50 kr. Og så var det jo også Mass’ første koncert i Århus, og man fik et indtryk af hvordan Strøms kommende album kommer til at lyde. En udmærket aften alt i alt.

Skrevet af Julaw 05.12.2003 arkiveret under LiveSpot |