10.03.2004

FredNukes langer ud efter Danmarks Radio

fredenuker_04.gifDen engelskrappende sprogakrobat FredNukes (fra gruppen RichBums) har under dæknavnet “Jeg går og hedder Frede” udarbejdet en officiel (op)sang på dansk til Danmarks Radio (blandt andre). Kravet er enkelt: Der skal være flere genudsendelser! Den generation der vokser op nu, vil aldrig få del i de glæder, som f.eks. Fred oplevede, mens han voksede op gennem 80erne.

Husker I de dage, hvor en pose Matador Mix varede en hel aften?
Hvor en flaske Coca Cola var nok til HELE familien? En liter i glasflaske.
Hvor Majdrik flød på bordet.
Man fik lov til at blive sent oppe.
Og ikke børste tænder..

Men mere end noget var det var serierne, ååh disse tv-serier, sæbeoperaer i deres støvede lys og pastelcremede plastikkulisser der væltede ind i de små tv-stuer hos Familien Danmark hver aften.

Sådan var det at vokse op i 80erne for Frede, og kvalitets-udsendelser eller ej, FRED VIL HAVE MERE!!

Og det er han ikke bleg for at kræve på nummeret: ”Genudsendelser”.

FredNukes, der snart er aktuel igen på mixtapet “Gadeplan” fra Dj Typhoon, kan opleves på dette finurlige track, ganske gratis. Gå blot ind på hans officielle website
her:

jeggaaroghedderfrede.gif

Skrevet af Ann Noyd 10.03.2004 arkiveret under Nyhedsarkiv |