28.06.2004
Roskilde Festival 2k4: Roskilde fyrer op
Med de fire officielle festival dage lige om gadehjørnet er alle spændte på, hvilke tricks Roskilde-arrangørerne har i ærmet til de glade festival gængere.
De første nyheder er begyndt at strømme ind og de drejer sig primært om Nordic By Nature.
Det endelige lineup er nemlig klar, det bliver et sandt nordisk råd topmøde:
Sverige er repræsenteret af dreadlock-legenden Promoe fra Looptroop der næppe behøver yderligere introduktion. Desuden spiller Chords, kendt fra Fight Night, som har udgivet et anmelderrost album på Timbuktu‘s JUJU Records. Promoe og Chords har lavet adskillige samarbejder, så forhåbentlig ser vi dem sammen på scenen.
Norge har sendt Tommy Tee‘s højre hånd, Diaz, der har arbejdet sammen med alle fra Petter til Wu-Tang‘s RZA. Sandefjords største søn Definite fra Femte Kollone og Alarmclock Connection kommer også og giver smagsprøver på sin EP “Inkasso.” Han har vundet freestyle konkurrencen Straight Spittin og den norske MC’s Fight Night adskillige gange, så mon ikke vi hører lidt freestyle-lir.
Redrama fra Alien Allies flasher flaget for Finland. Med et banging album og en fantastisk delivery, der minder om Eminem’s kan det næppe gå galt.
De rød-hvide farver repræsenteres af Gisli feat Talkback, Rent Mel og Niarn. Alle kunstnerne må siges at have lavet plenty larm det sidste år, og med album på trapperne fra alle tre, må man sige der er gode ting i vente.
MC/beatbox extraordinaire Nappion fra Top Notti og rapspots egen Fluidman hoster hele svineriet.
Det hele spænder af på Roskilde Pavillion Scenen fredag eftermiddag, så husk at mød op og støt op. Tjek opdateringer på Roskildes eget website her, eller på Rapspots opkommende Roskilde website!
Skrevet af ptas 28.06.2004 arkiveret under Nyhedsarkiv |