11.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Promoelogi Del 2 – Tue & ptas maratoninterviewer Promoe

promoe_interview2.jpgMørket og regnet har formet et tagteam, der bombarderer Bonniers stand i Mediebyen med nattestemning. Det lægger på ingen måde en dæmper på Promoe, der først er ved at komme i gang. Som en ægte løber, der har overvundet muren, bringer han flere sandheder fra Looptrooplandcause these walls don’t lie.

I andet afsnit af maratoninterviewet med Promoe hører vi om drømmesarbejdspartnere, turen til Jamaica og synet på international politik.

På albummet fortæller du mange historier i teksterne i forhold til tidligere specielt i Looptroop materialet. Er det nemmere at lave historier, når man ikke skal bekymre sig om at have de hotteste seksten takter på et nummer?

Der er fordele og bagdele ved at skrive alene. Når jeg skriver alene er det nemt at lave første vers, andet vers er okay, men når jeg kommer til tredie vers er jeg løbet tør for ting at sige, og der plejer de andre jo at overtage. Det er problemet med solomateriale men som du siger er det også problematisk at skrive som gruppe, for det er vanskeligt at få styr på retningen, men det synes jeg vi er blevet bedre til. Vi er kommet tættere på hinandens tankegang og når det nye Looptroop album skal laves vil vi sidde og skrive sammen. F.eks. skrev mig og Cosmic Fastfood World sammen, og han skrev noget af det jeg rapper og omvendt, så det er reelt os begge der har skrevet det hele. Sådan skal det nye Looptroop materiale også laves, for jeg tror vi vil fortælle flere historier, og ikke skrive hver for sig som tidligere. Denne gang vil vi snakke om vores ideer først og samles og skrive materialet.

Er der stadig ting du synes, du ikke har rappet om?

Hvad angår emner føler jeg somme tider at jeg altid rapper om det samme, men bare skriver teksten på forskellige måder. Så forskellen bliver nok mere på det tekniske niveau, hvor jeg gerne vil skrive flere storytelling sange. Jeg holder af at lytte til fortællinger og at fortælle selv, men det er et svært arbejde at give sig i kast med. Så du skal nok forvente de samme emner, men angrebet på en ny måde.

Hvem kunne I tænke jer at arbejde sammen med? Skal det bare være Promoe, Supreme, Cosmic og Embee?

Faktisk vil jeg have de samme kunstnere med som jeg havde i tankerne til mit eget album, men ikke kunne skaffes, Manu Chao, Gentlemen og Saian Supa Crew.

Man kan også se ligheder mellem Looptroop og Saian Supa Crew, f.eks. at I turnerer så meget i Europa, og er kendt for et hæsblæsende liveshow ligegyldigt hvor I er…

Det tager jeg som et stort kompliment, for de er en inspiration for os. Da jeg så dem sidste år på samme scene, som den vi spillede på idag, var jeg virkelig imponeret over, hvor meget gang i publikum de fik. Jeg siger ikke vi gjorde et ringe arbejde selv, men jeg tænkte at jeg ville ønske vi fik folk til at hoppe som Saian Supa Crew gør. Vi er to forskellige grupper og alle kan ikke lave det samme, men hvis jeg kunne gøre noget af det de gør ville det være dejligt. De er en fantastisk livegruppe, og det gør ikke noget jeg ikke forstår fransk når jeg ser dem, for jeg kan se energien alligevel. Flowet og melodien er fantastisk, og når jeg taler med franskmænd anbefaler de altid andre grupper, for de mener ikke teksterne er så indholdsrige. De anbefaler andre grupper og rappere med dybere budskaber, men for en person der ikke taler fransk, kan jeg ikke forestille mig en bedre gruppe.

Hvad med producere, er der nogen du gerne vil arbejde med?

Jeg har det fint med at arbejde med Embee. Som regel er min producer også studieteknikker, så vi skaber numrene sammen. Men på samme tid, vil jeg også sige jeg er klar til at samarbejde med hvem som helst. Dog har jeg flest favoritter i Europa, alle de rappere jeg nævnede er også ikke-amerikanere. Folk undrer sig over jeg tog til Jamaica i stedet for New York, men jeg kan ikke finde på nogen der ville være fantastiske at arbejde sammen med i amerika, og desuden er det dyrt.

Så du vil ikke bare have en a capella fra en kunstner og lave sangen ud af det?

Jo det kan jeg sagtens finde på, men så er det mere folk fra f.eks. Malaysia jeg har hooket op med over internettet. Vi indspillede også materiale i Sydafrika da vi var dernede. Det bliver interessant på grund af de kulturelle bånd, selvom man ikke mødes i virkeligheden. Og så har jeg lavet et nummer i Århus med Static & Nat iLL, jeg fik snippet-CDen i dag, og jeg glæder mig til at høre det hele.

Er Lady Saw en mulig samarbejdspartner? Jeg så nemlig på Looptroop websitet at du havde boet hos hende…

Ja det var ret heldigt faktisk, for hendes europæiske manager er en af vores gode venner fra Sverige. Det var mig, Cosmic og Chilly, der skulle til Jamaica, for Chilly laver en masse dancehall riddims, der bliver indspillet på derovre. Vi fik flybilletter til samme fly som Lady Saw, hookede op i London, og så tilbød hun at vi kunne bo hos hende og slippe for hoteller. Det var perfekt for vi kunne lave vores egen veganer mad og hun er sammen med John John, der hookede os op med en masse artister…Hun er ikke selv med desværre, jeg var nok for genert til at spørge hende, og hun havde ret travlt, men det kunne ellers være fedt.

Hvordan blev du accepteret på Jamaica med de lange dreadlocks og rasta-imaget?

Det ville nok have være svært for et par år siden. Man skal virkelig være forberedt når man går i studiet derovre, så jeg var klart lidt nervøs. Men folk derovre er meget organiserede når de samarbejder derovre, og de behøver ikke engang acceptere det du laver, for de er så professionelle og businessfokuserede, at de kan arbejde med hvem som helst. Det er både godt og dårligt, men jeg fik på fornemmelsen de diggede min musik.

Men du synes altså om Lady Saws ting, hun spiller jo også her i morgen (Det blev senere aflyst)

Spiller hun i morgen? Det anede jeg ikke engang, det må jeg huske at tjekke ud. Ellers skal jeg bare se N.E.R.D. i aften, er der ellers noget jamaicansk musik?

Beenie Man spiller også i morgen…

Okay, han er ret god, ikke at jeg er specielt optaget af hans plader eller noget, men jeg har set ham live og han forstår at bruge hele scenen.

Beenie Man’s karriere har nærmest været omvendt proportionel med din, eftersom han startede med mere politisk materiale som “Steve Biko” og senere er gået væk fra det, mens dit eget materiale bliver mere og mere politisk.

Jeg startede jo ikke med at være kommerciel som Beenie Man er blevet, men mere med en hip-hop tilgang, med rim om hvor dope jeg er, og det interesserer mig ikke mere. Nogle gange kan jeg blive så hype af et rim, at jeg skriver et par hurtige represent-linier, men for det meste er jeg klar over at folk lytter efter mine budkaber, så jeg prøver at skrive musik, der vedkommer folk.

Føler du du er i en bedre position til at fortælle folk om international politik, end en person, der har læst statskundskab i årevis, for du bliver givetvis hørt mere?

Jeg simplificerer langt mere end en person, der har en lang uddannelse for jeg har ikke den samme viden som de måske har. Folk lytter også til musik på en helt anden måde, end når man bare taler sammen, og musik kan inspirere på en helt anden måde. Men jeg er ikke sikker på jeg bliver hørt mere end andre, de hører bare mig på en anden måde, fordi jeg er musiker. De emner jeg rapper om synes jeg er vigtige at få nævnt i alle medier, både i kunst og musik, men også i bøger og samtaler.

Men nu om stunder hører man folk tale hjemmevant om politik, Palæstinakonflikten, Al Queida og 9-11, nærmest som en ny fritidsbeskæftigelse…

Ja, og mange kunstnere taler ikke om det, så kunsten er ikke i trit med samfundet. Underholdning kan være ligeså farligt som det kan være progresivt, hvis det holder folk tilbage i udviklingen. Hip-hop har ligenu et meget mandschauvinistisk budskab, hvilket jeg både finder farligt og kapitalistisk.

Er der en løsning på alle de problemer? Er det kvindeundertrykkelse eller racehad eller religion, der holder folk tilbage.

Det er i hvert fald både kvindeundertrykkelse og racehad, men man kan ikke sige det er på grund af religion eller andre ting. Det må være op til den enkelte at se, hvordan man kan forbedre sit liv. Jeg har f.eks. fokuseret meget på mad, fordi det er så basalt og favner så mange miljømæssige, moralske, politiske problemstillinger. Folk bør bruge det de synes er interessant, til at udvikle sig og komme videre.

På bagsiden af dit album er der et billede, hvor halvdelen af verden er fyldt med farve, der indikerer du har besøgt de steder, vil udfylde resten af hullerne?

Jeg ved ikke om vi fortsætter med lige det billede, men jeg fortsætter med at udforske verden.

Læs også Promoelogi Del 1!

Skrevet af ptas 11.07.2004 arkiveret under Interviews |