Kort før han skulle give hvad der viste sig at blive sit brag af en koncert på festivalen, gav Gift of Gab fra Blackalicious sig tid til en snak med Rapspots hårdtarbejdende udsendte (ptas, Ann Noyd & mat). Det blev til en snak om hans nye soloalbum, såvel som de mere overordnede visioner han og hans faste arbejdspartner Chief Xcel har for deres musik. Gab var varm og imødekommende på en måde man kun sjældent oplever det i hip hop-sammenhæng, og udstrålede en sjælden modenhed og afklarethed, der vidner om lang tids erfaring som MC og menneske. Vi håber lidt af denne varme har overlevet oversættelsen til dansk tekst. ‘Nuff said!

  Mat: Det logiske sted at starte er vel at spørge dig om dit nye album [4th Dimensional Rocketships Going Up]. Hvordan opfatter du det i forhold til dit arbejde med Blackalicious?

Gab: Forskellen er grundlæggende, at det nye album 100% er Gift of Gabs vision, hvor Blackalicious er et samarbejde – et udtryk for der hvor Chief Xcels vision møder Gift of Gabs vision.

Mat: Klart, men materialet virker da ret væsensbeslægtet – hvad ser du som forskellene? Umiddelbart ville jeg pege på Blackalicious som mere dybsindigt, hvor det nye album virker mere som en plade, hvor du har haft det skægt…

Gab: Joeh, hvis jeg skal karakterisere den nye plade, vil jeg helt klart beskrive den som en rendyrket MC-plade. Jeg får virkelig prøvet nogle ting af, og vist hvad jeg kan som MC på den.

ptas: Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at spørge dig om Quannums udvikling af rap- og MC-stilarter. Hvad har drevet jer og hvordan har i set på den udvikling i har gennemgået? Det har nemlig fra starten klart virket som I forsøgte at udvide jeres register og at I på den måde har taget rollen som MCer meget alvorligt. Jeg mener der er sgu sket noget fra dengang i optrådte på BOMBs MC-show i 1994 til sådan noget som ”Alphabet Aerobics.”

Gab: [Griner] Ja, det er sgu lang tid siden… Klart, vi er meget passionerede omkring vores virke som MCer. Vi har fra starten været opsatte på at søge nye veje, og også inspireret og motiveret hinanden meget. Jeg synes det hører med til det at være MC at man søger at udvikle sin egen stil og forny udtrykket som helhed.

ptas: Hvor henter du din inspiration, når du skriver og når du rapper? Kigger du tilbage, eller forsøger du at holde dig fri af forgængerne for bedre at søge nye veje?

Gab: Når jeg skriver finder jeg det enormt inspirerende at sætte mig tilbage og lytte til klassikerne. At lytte til The Low End Theory eller Midnight Marauders, at lytte til de to første Public Enemy, eller til Run DMCs første album. Bare at lukke af for alt andet og høre den musik er enormt inspirerende.

ptas: Hvad opfatter du som vigtigst – at optræde live eller at indspille materiale?

Gab: [Pause] Det er lige vigtigt. Det er i sidste ende to sider af samme sag. Jeg mener ikke man bør prioritere det ene på bekostning af det andet.

ptas: For det forekommer mig at der er mange hip hop-kunstnere, der prioriterer det indspillede materiale højere, og ligesom ikke kan levere varen live. Det virker som om de ikke forstår hvad der skal til for at lave et live show…

Gab: Ja, det er… nu vil jeg ikke nævne nogle navne, og jeg vil heller ikke fremhæve mig selv, for jeg er ikke bedre en den næste, men når man laver et live show kan man ikke nøjes med bare at stole på godt materiale – man må tænke på flow, på at komponere et godt set, på at aktivere publikum og al den slags. Det er meget vigtigt.

Mat: Din MC-stil er meget direkte synes jeg. Den ligger fint i sammenhæng med traditionen indenfor hip hop, hvor det altid har drejet sig om at udtrykke sig klart.

Gab: Ja, helt sikkert.

Mat: Der er selvfølgelig undtagelser, men overvejende har det været sådan… Gør du dig nogle bevidste overvejelser mht. tilgængelighed, når du skriver? Er det vigtigt for dig, at dine budskaber er klare? Jeg tænker i den her sammenhæng på de mange nye MCer der har brudt med denne tradition indenfor hip hop og vælger at skrive og rappe mere tvetydige, kryptisk eller poetiske tekster – folk som Aesop Rock eller Slug fra Atmosphere. Hvad er din holdning til den udvikling og hvordan ser du dig selv i forhold til traditionen?

Gab: Med hensyn til det at være direkte? Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg sidder ikke og overvejer den slags når jeg skriver. Hvis en tekst kalder på noget, giver jeg den det. Hvis en tekst har brug for at være klar, gør jeg tingene klare, hvis den kalder på en større subtilitet, giver jeg den det. Det, det handler om er at få det til at virke og få de rette følelser udtrykt, at skabe god musik.

Mat: Det virker som om det grundlæggende budskab i din musik, såvel med Blackalicious som solo, er meget spirituelt, og der er stor fokus på en positiv udvikling af selvet.

Gab: Helt sikkert.

Mat: Hvad har fået dig – jer – til at vælge den vinkel på jeres musik? Der er visse politiske elementer på jeres plader, men det virker som I er klart mere interesseret i det spirituelle. Hvad skyldes det? Hvorfor ikke lave mere, hvad kan man sige, ’vidtrækkende’ og bredt favnende politiske numre? Ligesom mange hip hop grupper gjorde tilbage dengang, hvor det rent faktisk var på mode at være conscious. Og hvad er din holdning til conscious hip hop i dag?

Gab: Vi har ikke som sådan valgt at være conscious – vi laver bare den musik vi har lyst til og fortæller de ting vi har på hjerte.

ptas: Hvad er din holdning til labels? I er jo blevet signet til et væsentligt større label nu, end i var før i tiden…

Gab: Tjah, de er der jo. Det er dem, der udgiver musikken. Det er en hård branche, men jeg tror på vi som kunstnere kan opnå noget. Jeg ville klart gerne i fremtiden have mere kontrol over det vi laver, men Universal har indtil nu taget hånd om os og givet os en promotion, osv., vi overvejende har været tilfredse med. Men det er klart, at taberne i branchen alt for ofte er kunstnerne – det burde være kunstnerne, der fik broderparten af indtjeningen på deres musik, og det er det som bekendt ikke. Det er noget der bør ændres på.

Ann Noyd: Er du på en mission?

Gab: Om jeg er på en mission? Jeg ved det ikke… Jeg er klart blevet mere afklaret og fokuseret de seneste år. Før i tiden var jeg langt mere usikker på det jeg lavede, men nu opfatter jeg det virkelig som mit kald, og medvirkende til at jeg lærer mig selv at kende, at jeg forstår og respekterer mig selv og er i balance. Jeg er blevet langt mere disciplineret i mit liv. Med hensyn til min musik og det at skrive har jeg f. eks. pålagt mig selv at skrive 16 bars hver dag – lige meget hvad. Selvom jeg ikke følger mig i stødet, skriver jeg. Jeg sidder ikke og venter på et kreativt rush, der måske ikke kommer – jeg udskyder ikke mit arbejde på den måde. Jeg skriver, selvom det ikke altid bliver lige godt. Den står på 16 bars, dag ind og dag ud, og jeg mener helt klart det har hjulpet mig til at vokse som kunstner. Jeg føler mig selvsikker og ved hvor jeg vil hen. Jeg har planlagt at udgive en plade om året indtil jeg er 40 – og jeg vil forsøge konstant at udvikle mig.

Mat: Hip hop er jo notorisk for, hvor svært det er at holde sig frisk og interessant. Longevity er en utrolig sjældenhed. Er det noget der bekymrer dig? Er du nogensinde bange for at falde af?

Gab: Ikke længere. Før i tiden tænke jeg tit på det. Jeg kunne fx. tage mig selv i at skrive noget jeg syntes var dårligt, og det kunne få mig til at gå fuldstændig i stå og frygte, at jeg ikke længere havde, hvad der skulle til. Det synes jeg at jeg er kommet over – jeg tvinger mig selv til at skrive, selvom jeg måske ikke synes det er det bedste jeg har skrevet. Jeg skriver mine 16 bars hver dag og fastholder min fokus på at lave god musik. Jeg synes jeg har nået et punkt, hvor den usikkerhed er blevet langt mindre, det betyder ikke så meget længere, hvis jeg skriver noget dårligt.

Ann Noyd: Hvad så når du er 40? Planlægger du så at trække dig tilbage?

Gab: Det ved jeg ikke. Nej, det tror jeg ikke. Jeg vil gerne fortsætte.

Billeder af Ann Noyd © Rapspot.dk

Gift Of Gab Rapspot Stationdrop.
(højreklik på linket og vælg ‘gem som’)

Skrevet af Mat 12.07.2004 arkiveret under Interviews |