Anticons til Roskilde festivalen udsendte – Alias, Passage, Bomarr Monk, Telephone Jim Jesus og Dosh – bekræfter i følgende interview med Rapspot, at provokationen som konstruktivt redskab er en af de fundamentale ideer bag deres musik, og lader sig generelt ikke tryne af undertegnedes forsøg på at problematisere deres tilgang til musikken. Den ironiske attitude diskuteres, så man fornemmer de store kunsteriske ambitioner, der ligger bag kollektivets forskellige projekter, og der antydes en række perspektiver i forhold til hip hoppens fremtidige udvikling. Stemningen var afslappet, nærmest stenet, og rigtig god, og de fem gjorde sig, trods tydelige træthedstegn, umage med at besvare en række spørgsmål som ikke blev helt så guerilla-agtige som det oprindeligt havde været hensigten.

Passage: Inden vi starter vil jeg lige høre hvad fanden der sker for at Stephen King skal versionere Riget?

Mat: [Griner] Jeg er helt enig…

Passage: Er det grundlæggende Stephen King , der har sagt “Jeg er Stephen King, hvad vil du? Hvad sker der??”

Mat: Det tror jeg.

Passage: Og så hev han en ordentlig bunke cash op af lommen…

Mat: Ja, jeg tror det er det der skete. Jeg tror Lars von Trier kan lide den slags julelege.

Dosh: Jeg kunne forstå, at han rent faktisk fik penge for at levere nye ideer til dem.

Mat: Han kan godt lide at gøre ting, etablissementet ikke bryder sig om – ting der lader til at kompromittere ham som kunstner.

Bomarr Monk: Jeg blev faktisk ret irriteret over at han er med på credit-listen der.

Mat: Jaeh, jeg tror faktisk han selv synes det er ret cool at lave sådan et nummer.

Passage: OK, lad os komme i gang.

Mat: Godt, jeg vil begynde med at spørge jer om visionen bag Anticon som musikerkollektiv og som label. Det virker som om der er nogle klare tanker bag og en special lyd. Hvad var motivationerne da I startede det og hvordan opfatter I det i dag?

[Alle peger på Alias]

Alias: Hm, jo, der er vel en slags vision bag …

Dosh: Det er mere en underbevidst vision.

Alias: Ja, det er ikke sådan at vi bruger masser af tid på at sidde og tænke over musikken inden vi laver den. Den bliver bare som den gør, vi udgiver den og folk kan lide den, og sådan går det. Folk får selv det, de vil ud af den. Vi udgiver ikke plader for at tjene en masse penge og købe et stort hus med swimming pool eller noget som helst i den retning [latter]. Og vi er allesammen…

Telephone Jim Jesus: Kyniske hyklere …

Alias: Kyniske, ironiske, og vi deler alle lignende politiske standpunkter, vi er ret venstreorienterede. Jeg tror vores vision med selve musikken… vi forsøger allesammen at videregive noget ærligt og give folk et indblik i Verden… sådan groft sagt.

Dosh: Jeg forsøger at videregive den oplevelse af verden, jeg bærer rundt på, til folk. [Bomarr Monk griner] I det håb, at det vil anspore andre til at gøre det same.

Telephone Jim Jesus: Ja, til at skue indad.

Dosh: Ja, det er ligesom den der Dylan-tekst, den der Dylan-tekst, han siger, øh, han beskriver en fyr som ikke er ude på andet end at trække dig med ned i hullet [”drag you down in the hole ”].

Telephone Jim Jesus: Klart.

Dosh: Jeg forsøger at undgå at være sådan – det gør vi allesammen, vi vil ikke trække nogen ned i et hul…

Telephone Jim Jesus: Vi vil ikke presse nogen til at gøre noget som helst.

Dosh: Vi forsøger at vise dem hullet og advare dem mod det.

Mat: Opfatter I det I laver som hip hop? Jeg mener, Anticon var i hvert fald i starten et forsøg på at skabe forandringer i hip hop…

Alias: Jaeeh, vi ville helt klart gerne gøre noget. Vi var trætte af den hip hop, der blev sendt ud på det tidspunkt, af altid at høre folk snakke om hvor dope de var …

Passage: Hvordan de spiste MCs til morgenmand …

Alias: Ja, alt det der, der er grænser for hvor længe du gider høre på den slags.

Bomarr Monk: Det jeg har bemærket er, at hvor mange der har taget hele “Music for the Advancement of Hip Hop”-tingen alvorligt [en opsamling, den første Anticon-udgivelse], som var det et komplet alvorligt ment statement.

Telephone Jim Jesus: Det var meget ironisk.

Bomarr Monk: Ja, men alle tror lige pludselig, at vi tror vi kan ændre hip hop.

Alias: Ja, jeg tror sgu det var en fejl fra vores side …

Passage: Nej det var ikke, nej det var ikke…

Alias: Altså at debutere med et så sarkastisk statement, det virkede lidt som om …

Passage: Nej, det var sgu some serious shit.

Telephone Jim Jesus: Det var det, men…

Alias: Det jeg mener er, at vi bestemt ikke regnede med at vi kunne …

Passage: …ændre hip hop…

Alias: …ændre hip hop. Vi skabte bare noget musik, der var åbenlyst anderledes end alt det andet. Det havde altså ikke noget at gøre med [emfatisk] “Vi er her for at redde hip hop.”

Passage: Ja, det var sgu ikke en eller anden form for sindssygt, religiøst nonsens eller noget i den retning.

Mat: Sole samler det jo op [på “Bottle of Humans”] og siger “Hip hop for the advancement of mankind,” hvilket er endnu mere himmelstormende [griner].

Alias: Ja, men det er også Soles måde at lave skæg med de alvorlige reaktioner, vi havde fået på det; han besluttede sig simpelthen for at tage det næste skridt og provokere alle [latter].

Passage: Den linie holdt mig sgu i live gennem college.

Dosh: Det er vigtigt at provokere.

Alias: Anticon er baseret på provokation.

Dosh: Når du opnår en reaktion, hvad enten den er totalt positiv eller totalt negativ …

Telephone Jim Jesus: … er det en reaktion…

Dosh: Det er i sidste ende det samme. Jeg mener, det er sgu godt at folk reagerer, fordi det betyder at de i et eller andet omfang involverer sig i det du laver – det viser, at det rent faktisk betyder noget for folk, at folk rent faktisk lytter til det du laver. Hvis du siger: ”Det her er kraftedme noget lort …”

Passage: Hvis du er skidevred, så lytter du. Hvis du er trist, så lytter du, hvis du er glad, så lytter du, hvis du er tændt på noget, så lytter du.

Dosh: Det er faktisk ofte de folk, der er surest over musikken, der viser sig mest, i modsætning til de indædte fans, der giver dig…[En kæmpe, osende kålorm ruller forbi uden for vinduet og overdøver al samtale i skurvognen] …kålorme. Meget af den opmærksomhed vi får, kommer fra folk, der ikke bryder sig om det vi laver, og ikke i så høj grad fra de folk, der er nede med det, og det synes jeg er interessant. At du kan nå så dybt ind under huden på folk at de reagerer så negativt, er sgu ligeså godt som når nogen fortæller dig, at de elsker det du laver.

Mat: Men er det ikke en lidt farlig indstilling? Hele den der ironi og sarkasme? Er det ikke en let måde at undgå virkelig at tage stilling på?

Dosh: Det er det, helt sikkert, det er næsten en slags cancer…

Telephone Jim Jesus: Gennem hele min opvækst formulerede jeg mig altid meget tørt or ironisk, jeg har altid været sarkastisk og folk misforstår det altid – det har ført til mange problemer.

Dosh: Men du mener vel i relation til Anticon?

Mat: Ja. Jeg synes faktisk at meget af det I laver virker dybt seriøst, men nu sidder I allesammen og ironiserer over det.

Bomarr Monk: Det er sådan halvt alvorligt, halvt ironisk, hvis du ved hvad jeg mener.

Alias: Hvad mener du helt præcist? Den der titel, eller…?

Mat: Nej, ikke kun det. Jeg mener helt generelt. Hele jeres tilgang forekommer mig til dels at være ironisk – teksterne, jeres albumcovers…

Dosh: Det, at der er ironi, betyder ikke at det ikke også kan være alvorligt ment.

Passage: [Med påtaget eftertænksomhed] Det, at det er ironisk, er faktisk ironisk [latter].

Mat: Mit følgespørgsmål her er et forsøg på at indsætte disse ting i en bredere kontekst. Det virker som om hip hoppens demografi er ved at ændre sig ret radikalt. Det virker som om at kulturen til dels er på vej væk fra, hvor den oprindeligt kom…

Alias: Mener du i forhold til etnicitet, eller …?

Mat: Ja, men også i forhold til den geografiske baggrund. Jeg gætter på de fleste af jer kommer fra forstæderne …

Telephone Jim Jesus: Ja, vi kommer rent faktisk fra landet, eller skovene, rettere [peger på Passage og Bomarr Monk] – vi voksede for størstedelen op i New Englands skove [de andre udtrykker enighed].

Dosh: Jeg boede i the projects til jeg var ti, jeg er fra en storby [Minneapolis].

Mat: Jeg snakker helt klart om baggrund her, især i forhold til hvad den nye hip hop-generation bringer til deres musik. Jeg mener, Eminem er jo bare det tydeligste tegn på, at noget er ved at ændre sig radikalt. Hvor tror I hip hop er på vej hen? Og ser I problemer i disse forandringer?

Alias: Nej, jeg synes ikke det er problematisk. Hvis nogen har et problem med at en MC eller en anden muskier ikke kommer fra en storby, kan han sgu ikke rigtig tillade sig at kritisere ham for det – så må han kritisere de pladeselskaber, der distribuerede musikken ud af storbyerne for ti-tyve år siden. Hip hop var det eneste jeg lyttede til under min opvækst…

Passage: Gamet var imidlertid anderledes dengang…

Alias: Ja, men det ændrer ikke på…

Telephone Jim Jesus: Nej, du kan ikke kritisere en person for at være glad for hip hop, bare fordi han kommer fra skovene.

Alias: Du kan ikke kritisere ham og fortælle ham, at han skal lade være med at lave den musik han holder af.

Dosh: Det vigtigste i denne sammenhæng er, at tiden sætter alting i perspektiv. Om halvtreds år… der er jeg kraftedme død [Passage griner]… om halvtreds år kan det være at der er nogen, der lytter til mit shit, og de andre gutters shit… van Gogh døde uden en rød øre.

Mat: Det nogle med en vis grund frygter er, at det der skete med rock’n roll også vil ske med hip hop. Altså at kulturen fjernes fra sine rødder.

Dosh: Hip hoppens rødder er totalt anderledes end rockens. Du skaffer dig to pladespillere, en mikrofon og et lydanlæg og så fyrer du op under en fed fest – det er hip hoppens rødder. Du holder en fest så folk kan have det skægt og nyde livet.

Alias: Under alle omstændigheder bryder vi os ikke meget om genrer. De bliver hurtigt en måde, hvorpå folk kan putte ting de ikke bryder sig om i små kasser. Det er det samme med rocken, der blev fjernet fra…

Bomarr Monk: Rock’n roll blev sgu fjernet fra sine rødder fem år efter …

Passage: Fem minutter efter den startede.

Bomarr Monk: Ja, der var grundlæggende Chuck Berry og så kom Elvis og det var det.

Passage: Glem det, mand, sådan er livet, det er alt sammen part of the game.

Billeder af Ann Noyd © Rapspot.dk

Læs anmeldelsen af Anticons koncert på Roskilde Festival 2004 her.

Skrevet af Mat 12.07.2004 arkiveret under Interviews |