19.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Farvel fra Roskilde-crewet

goodbye roskilde_04.jpgRapspot trækker teltpælene op og folder Roskilde Festival updatesne sammen.

Tak for i år til alle der fulgte med i hin regnvåde uge på Dyrskuepladsen hvor musik, øl, himmel og jord flød sammen til tonerne af Wu Tang Clan, Blackalicious, Dizzee Rascal, N.E.R.D, Promoe, Chords, Niarn, Gisli, Jokeren, Rent Mel, Quannum, Beenie Man, Michael Franti, DJ Krush, og mange flere.

Tusind tak til vores sponsorer: Vega og Hip Hop Kontoret samt Gam3.
Tak til Roskilde Festival, tak til Allan fra Virgin og til de super coole piger fra Bonnier der altid var behjælpelige!
Sidst men ikke mindst tak til vores samarbejdspartner Flavourz.dk , der gjorde det hele meget sjovere (især Anders når han sov).

Vi håber I har en afsmag af humle, risretter af paptallerkner og regnvand. At I fornemmede mudderet give efter under jeres fødder når I læste artiklerne og tømmermændene dunke gennem billederne. Vi håber at I delte vores nedbøre og opture og lyste op når solen brød igennem og beatsne løftede teltene. At I var med os når vi forsvandt i aftenmasserne af mennesker og pulsen fra de mange sprog der blandede sig med lugten af grillstegt kød og urin og at I synes det var værd at tage med os på gyngende grund, overgrund og undergrund af hiphop.
Vi har trasket, bandet, skrevet, skålet, hoppet, knipset, knoklet og pendlet for jer. Vi har været rullet i mudder og dyppet i dåseøl og vi ville ikke tøve med at gøre det igen!

Tusind tak for i år fra Rapspot.dk. repræsenteret af: Tue, mat, ptas, mismarie, PapiChulo, Rasmus Dengsøe, Bo Pee, Klaus Køhl, K-V og Ann Noyd.

Skrevet af Ann Noyd 19.07.2004 arkiveret under Nyhedsarkiv |