RJD2 er vel noget nær number one hvad angår producering af lækre beats i soul-samples stilen. Hans debutalbum “Deadringer” fra 2002 var også noget af det mest interessante hiphop i sin kategori i mange år. Udover dette album har RJD2 som den ene halvdel af Soul Position også leveret en overflod af interessante sange og beats siden, og der var derfor store forventninger til hans nye album “Since we last spoke”.

Da der på “Deadringer” havde været plads til 3 raptracks, der i sandhed var unikke samarbejder mellem vokal og beats – perfekte hiphopnumre – kiggede jeg derfor som det første spændt i tracklisten på det lækre cover efter featurede rappere, men der var ingen at finde! Hvad er nu det for noget? Meget skuffet anmelder.

Men efter at være kommet mig over skuffelsen, gik der nu ikke længe inden forsøget på at abstrahere fra rap-fraværet blev overdøvet af denne interessante skive, der hurtigt viste sine kvaliteteter, på nye måder, og gradvist fremstod bedre og bedre. Fra den hårdtslående “Since we last spoke” (der har visse lignelser med “The Horror”) over de lige så spændende “Exotic talk” og “Iced lightning” til den følelsesladede “One day”. Det blev ved at være interessant, og konstant udfordrende.

Op til udgivelsen havde rygterne svirret om at det nye albums lyd skulle være mere rocket, hvilket man heller ikke kan benægte den er. Men som man hører pladen indser man også at den nye udvikling skam ikke er så dårlig endda. Niveauet er stadig højt, og det er altid spændende lytning.

RJD2 har sagt at “Since we last spoke”-albummet grundlæggende er lavet som en opsamling af gamle glemte hits, mixet sammen til nye numre. Og det er som sædvanlig godbidder vi får serveret, ned til mindste detalje af breakbeats, klaver-samples, basgange, snares og loops. Høj klasse. Specielt måden hvorpå RJD2 formår at skabe en stemning i numrene er unik, og meget fængende. Titelnummeret, “Someone’s second kiss” og “Iced lightning” repræsenterer alle en speciel stemning, samtidig med at de lader lytteren selv associere til egne tanker, enten uden, eller med en meget diskret vokal.

RJD2’s tidligere varemærke, soul-stemmerne, er byttet ud med mere blandede moody samples, og det rammer også den nye lyd rigtig godt. Beat-mesterens egen kæreste synger fint på nummeret “Ring finger”, mens vi på “Making days longer” og “Through the walls” har fået hr. RJ selv på vokal! Selvom det ikke går katastrofalt, burde nummeret “Through the walls” nok under alle omstændigheder have været skåret væk, da det er en underlig blanding af et 80-rockhit og noget ubeskriveligt triphop. Bygget op af gode samples, ja, men resultatet er ikke helt til at holde ud at høre på.

På det meget chillede nummer “To all of you” lurer noget af den gamle stil med en soulstemme der synger om “all of you players… livin’.. and you call yourself pimpin’!”. I slutningen af nummeret kommer der et lækkert breakbeat ind, og som det eneste sted på pladen noget så savnet som lidt scratch! For netop lidt scratch kunne måske have sat den ekstra kulør på numrene og gjort dem virkelig geniale.

Men uanset hvad, ér pladen stadig fyldt med genistreger, og der er tydeligvis lagt et kæmpe arbejde i, således at man på intet tidspunkt keder sig. Lyden er stadig udfordrende, og RJD2 har cementeret sig som manden der kan lave instrumentals som ingen andre. At det så ikke er hiphop på samme måde længere er selvfølgelig ærgeligt på sin måde. Men “Since we last spoke” er stadig et imponerende og ørefængende album, og mange af numrene giver stadig den dér fortryllende fornemmelse af at man er vidne til noget lettere hemmeligt, udforskende musik, sammensat af håndplukkede samples til perfekte beats. Ganske unikt.

4 ud af 5 stole

Skrevet af Julaw 20.07.2004 arkiveret under Anmeldelser |