Jan åbnede døren ind til Toms værelse, ”Skynd dig ind din idiot” hvæsede Tom fra sin foroverbøjede position ved skrivebordet hvor han var i gang med endnu et af sine skumle projekter.
Jan skyndte sig at lukke døren bag sig ”Din mor lukkede mig ind” sagde han ”.. Hvad har du ild i?”. Tom sad koncentreret og rullede en håndvægt omhyggeligt frem og tilbage over et foldet viskestykke; ”Det er ikke hvad jeg har ild i… det er hvad jeg får ild i” mumlede han.

”Hvad har du i posen?” fortsatte han. Jan lyste op: ”Bare vent til du hører det her! Det er Arrested Developments nye plade Among The Trees den er SINDSYGT fed!!!”.
Tom havde ikke værdiget sin homie et eneste blik, men nu kastede han et smalt, hurtigt et hen mod cd´en der dinglede som en øjebæ for enden af spaghettiarmen. ”Jeg har hørt den nede i Baryske” vrissede han ”Lorteplade!”. Jan var målløs ”Hvad snakker du om??! Nu spiller jeg den fandme for det kan ikke være den her du fronter på!”. Mens Jan rodede ved cd-afspillerens tape-mumificerde låg vendte Tom viskestykket og fortsatte med håndvægten på den modsatte side og en svagt knusende lyd løftede sig under de blå tern.
”Siden hvornår er du blevet popdreng?” mumlede han til Jan ”Fik du en Westlife plakat med den cd?”, Jan baksede stadig med låget ”Det er sguda ikke pop! Det er hiphop fra en af de 50 bedste rapkunstnere nogensinde! Arrested har lavet Mr. Wendal, Everyday People og Tennessee – totalt legendariske – så vis lidt respekt!”.

Endelig fik han afspilleren til at virke og der tonede sfæriske mågeskrig og bongotrommer ud mellem M.O.P. plakaterne og reolen med dvd-slaskerne. Tom lå flad af grin og Jan skyndte sig at trykke forward ”Introer sucker altid” undskyldte han sig ”Word!” klukkede Tom ”Især dem med panfløjte!” men han blev overdøvet af en kælen, jazzet kvindestemme der lagde sig fløjlsagtig over en usleben bas. Snart kom der både rap og trommer på og Jan nikkede ivrigt i takt til beatet ”Det´ fandme lir!”. Tom mosede videre på viskestykket med håndvægten ”Det er aight, men så vidt jeg husker er det nummer der kommer bagefter mere pop end Nik & Jay i et Wycleff remix”. Jan undersøgte tracklisten ”Luxury tracket? Hell no, det har det sindssygeste smæk i trommerne – 6,6 på røvrichterskalaen alle fredage på Rust!”
Tom skruede forsigtigt låget af en en lille plastdåse der viste sig at indeholde en hvid creme.
”Som om du nogensinde bliver lukket ind på Rust! Hende i døren kan lugte når folk er i puberteten!” Jan lo ”Det rabler for dig mand, jeg kan komme ind anytime! Det er sguda din nakkeost der er så lagret af hormoner at den kan slå en narkohund ihjel!”. I det samme klappede track 7 ud af højttalerne med en storsmilende melodi og et trippende rapflow, ”Hvad SKER der for loungen?!” protesterede Tom ”Total akustisk Cafe Del Mar!” ”Det er Honeymoon Prelude” sagde Jan ”Det er alt for lækkert! På nær lige omkvædet: ”Girl just take off your socks/ Let me lick on your feet” – føj!”
Han forwardede til næste track “Tjek det her” sagde han og satte Wag your tail i gang ”Det er jo fuckin sang!” råbte Tom ”Og det lyder fandme som Beatles!!!” ”Slap dog af!” Bed Jan ham af ”Hvis der ikke er automatvåben på hooket og Comptongangstere på rappen kan du åbenbart ikke klare det? Den her plade er mega funky, den har sjæl og positiv energi PLUS den passer til både clubs og sommercruisere i slæden. Men den er vel bare for harmonisk til en hater?”
Tom var for optaget af at drysse fint salt ned i cremen til at svare så Jan skippede forbi den jazzede instrumental som havde alt for mange handclaps og akustisk guitar til at Tom ville kunne fucke med den, men det næste track holdt stilen med shakers og så organiske trommer at man næsten kunne høre neglene på koskindet. Teksten var atter positiv og feel-good, ”Jeg knækker mig snart!” truede Tom og rørte irriteret rundt i cremen med den lange ende af en ske.

Ved næste track spidsede han ører ”Hey det lyder bekendt!” sagde han pludselig ”Hvad er det for et nummer? .. Det er sgu da Ghetto Fitness med Lasse Siegismund!!!” Jan grinede ”Ja, det er det faktisk, men det er kommet til at hedde ”Baba Oje´ Is The Oldest One” – faktisk er der mad mange tracks der er produceret af to danskere – kan du huske Prins John fra Dogmelistic?” ”Ja selvfølgelig, den er mega fed” svarede Tom ”Prins John det er sguda ham der producerede Absinth for L.O.C. – jeg spiller stadig pik til det nummer!” Jan nikkede ”Han er gået sammen med en der hedder Theis og de kalder sig Lounge Lizzards. Det der Rejsetracket beat fra Dogmelistic kunne også sagtens have været med på den her plade!“. Tom kiggede vantro på ham mens den fantastiske produktion rullede en tekst frem om en 72 årig hiphopper med rejsefeber. ”Det er fandme løgn…” mumlede Tom “Har de solgt Ghetto Fitness til et alderdomshjem?” ”Baba Oje er god nok, han er i Guiness som verdens ældste hiphopper og han er medlem af Arrested Development – han kommer selv ud med en plade snart” svarede Jan ”Part 2 versionen er også nice n´ funky, og total enkel”, men Tom ignorerede ham så Jan forwardede til Pain Thangs. “Okay, hvis du vil have det mere elektronisk så peep den her” Og ganske rigtig begyndte Tom at bobbe hovedet til rytmen ”Det er cool nok” sagde han ”Men hvorfor skal alle tracksne være så sløve?”. Jan var ved at miste tålmodigheden ”Hva´vil du ha´? Et techno-remix af Break Ya Neck? Det her er sguda ikke sløvt. Det er melodisk hiphop – det er hele ideen i Arrested Development!!” Han forwardede til det næstsidste track Things Distracting ”her minder atmosfæren mig virkelig om Everyday People” sagde han ”Sjovt at de stadig kan skrive så positive tekster i hiphop” ”Ja vildt sjovt” svarede Tom ”Det må være derfor de er ved at dø af grin på outroen”. Han foldede viskestykket til et kræmmerhus med åbning ned mod den saltede creme.
”Hvad fanden er det egentlig du sidder og laver?” spurgte Jan mens Tom forsigtigt hældte indholdet af viskestykket ned i cremen. Det var et klart pulver der fangede lyset og glitrede mens det dryssede ned og forsvandt i den hvide substans. ”Det er sguda glas!” udbrød Jan ”Hvad sidder du og hælder det ned i?”
”Min søsters aftershavelotion. Hun bruger det når hun skraber kussen” sagde Tom og rørte godt rundt med skeen inden han omhyggeligt skruede låget på igen ”Soen har ridset min Necro cd”.

4 ud af 5 stole

Skrevet af Ann Noyd 16.08.2004 arkiveret under Anmeldelser |