27.08.2004

TookIt04: Took It Kunstner Preview – Big Daddy Kane

Kane_bio_tookit.jpgBorgerlige navn:
Antonio M. Hardy

Hjemby:
Brooklyn, New York

Baggrund:
Midt i firserne var Big Daddy Kane (forkortelse af King Asiatic Nobody’s Equal) en småkriminel teenager i Brooklyn. Dengang hang han ud med Biz Markie, der i kraft af sine evner som human beatbox og sit image som klassens sjove dreng havde scoret en deal med Tyrone Williams’ Cold Chillin’ Records, der dengang udkom gennem Prism og Pop Art. Biz introducerede ham for Tyrone Williams og Cold Chillin’s Juice Crew og unge Kane begyndte som DJ og tekstforfatter for Biz Markie, Roxanne Shanté og Kurtis Blow, men der ventede ham langt større succes som solokunstner.

Karriere:
Når der laves lister over alle tiders største rappere er Big Daddy Kane oftest at finde i top fem, og årene ’87-89 er en stor del af grunden. I ’87 indspillede Kane singlen ”Raw,” der udkom på pladeselskabet Prism, sammen med Marley Marl og vennen DJ Mister Cee. Nummeret bestod mest af battleraps som Kane tidligere havde indspillet med Kool G Rap, men med mesterlige Marley Marl’s larmende produktion blev det en øjeblikkelig klassiker. Debut albummet ”Long Live The Kane” udkom på Cold Chillin’ i ’88 blev ligeledes til i samarbejde med Marley Marl. Big Daddy Kane markerede sig ikke bare som en fremragende lyriker, med en dyb gennemtrængende stemme og et flow fra himlen, den Wesley Snipes-sorte rapper, skabte også et image som damernes ven, eksemplificeret ved coveret, hvor Kane sidder som en sort Cæsar omgivet af kvinder – næsten som prototypen på Jay-Z. Albummet som mange anser for en absolut hip-hop klassiker indeholder udover ”Raw,” numre som ”Ain’t No Half Steppin” hvor Kane rapper mere overlegent og afslappet, men ikke mindre dødbringende, samt den sjove freestyle-agtige ”Rhymin’ With The Biz.”

”It’s A Big Daddy Thing” fra ’89 var et blødere album, hvor Kane havde droppet Marley Marl til fordel for produktion af sig selv og swingbeat fænomenet Teddy Riley. Selvom pladen var domineret af superelsker numre som ”I Get The Job Done,” var der stadig plads til ”Young Gifted & Black,” hvor Kane kombinerer battlerap med quasi-muslimsk, 5 % retorik. Kane’s forvandlede sit image til en sort Don Juan og optrådte live i silkenattøj med danserne Scoob og Scrap. De næste album, ”Taste Of Chocolate” og ”Prince Of Darkness” reflekterede den bløde udvikling, og gæster som Barry White gjorde ikke lyden hårdere. Et mere hardcore comeback med ”Looks Like A Job For…” blev anerkendt af kritikerne, specielt for singlen ”How You Get A Record Deal”, men Kane regnedes ikke længere som regerende rapelite. Kane skiftede pladeselskab til MCA, men ”Daddy’s Home” var mere flødebolletenor end crème dela crème.

I ’98 udkom ”Veteranz Day,” hvor Kane med en usædvanligt ærbødig gestus sender shoutouts til den nye rap generation. Rimværktøjet var stadig intakt, men beatsne fra Kane og Easy Mo Bee var jævnt kedelige.
Selvom det kun er de første album, der anses for virkelige klassikere, har Kane formået at lave en lind strøm af singler og gæstevers, der gang på gang cementerer hans overlegne rapniveau. Desuden har han ofte brugt versene til at levere socialkritiske kommentarer, bl.a. på Public Enemy’s ”Burn Hollywood Burn”, Professor X’s ”Close The Crackhouse”, Quincy Jones“Back On The Block” og possecuttet ”Heal Yourself.” Men at hans pimp-personlighed ikke er gået tabt kan man høre ”The Man The Icon”, Big L’s ”Platinum Plus” og ”Count Blackula Theory” fra Prince Paul’s ”Prince Of Thieves” hvor han fortæller mere beskidte røverhistorier end Dolomite.

Største bedrifter:

Man kan mene Kane’s største bedrift er han gjorde det sexet at være en fantastisk rapper, men i hip-hop vil han nok altid blive husket som lederen af Juice Crew, kollektivet af rappere på Cold Chillin’. Hvem medlemmerne af Juice Crew præcist var, kan diskuteres, men da Master Ace, Craig G, Kool G Rap og Big Daddy Kane battlede om mikrofonen på den Marley Marl producerede ”The Symphony” satte de nye standarder for, hvad possecuts er. Siden har mange forsøgt at freake samme Otis Redding-sample til deres egne sange (Trackmasters, Frankie Cutlass etc.), men ingen når de højder Juice Crew gjorde på ”The Symphony” og ingen i Juice Crew gjorde det bedre end Kane, da han rappede: ”Put a quarter in your ass ’cause you played yourself!”

Fremtid:

DJ Premier fortalte fornyelig i et interview at han producerer beats for en reinkarnation af old school pionergruppen Treacherous Three, der skal bestå af Chuck D, KRS-One og Big Daddy Kane. I mere realistisk udsigt er flere samarbejder med producerne Alchemist og Soul Supreme, samt Marley Marl der lurer i skyggen efter han og Kane genoptog samarbejdet på Marley’s entry til BBE’s Beat Generation-serie.

Interes-sandt?:

Big Daddy Kane har spillet med i filmene Posse og Meteor Man, men er sikkert mest kendt for at posere afklædt i Playgirl Magazine og sammen med Madonna i hendes legendarisk billedbog ”SEX”.

Album Diskografi:

“Long Live The Kane” (1988, Cold Chillin’), “It’s A Big Daddy Thing” (1989, Cold Chillin’), “Taste Of Chocolate” (1990, Cold Chillin’), “Prince Of Darkness” (1991, Cold Chillin’), “Looks Like A Job For…” (1993, Cold Chillin’), “Daddy’s Home” (1994, MCA), “Veteranz Day” (1998, Black Heart Records)

Hip-Hop Quotable:

“Rough, rugged and real, you’re on standstill
to obey, okay so let the man build
words of rapture that you have to capture
And I just slapped ya
with the hand full of literature
that’s dope, def, fresh, hype, choice, smooth and raw
Rappers I replace, rub out, and erase
Competition – you must be on freebase
Smokin’ or chokin’, bound to be broken
Man, get your damn hands off the mic that I’m chokin!
Cause I got a strangehold
You’re still cold off the road for the role you stole
Rhymes that you yell out, but you did sell out
Crossed-over, lost over here, now get the hell out
I’m not a pop star, rock’n’roller
I’m a rebel, blessed, able to hold a
mic like a hammer, and drop grammar
Treat a rapper like a wrestler, and body slam him
Those who dispute get treated just like a prostitute
They get the boot and played like a flute
so just play mute, don’t even whisper
Open your mouth to speak and I’ma diss ya
Ragtag and dog, put you in the morgue
Because you’re petty confetti
And not ready to rock steady
In other words, you’re Half-Steppin’
Tiptoein, get goin, because my weapon
is not a nine, an uzi or a shotgun
But when it come to hype rhymes I got one
Just like the album is still the same
Long Live the Kane ain’t a damn thing changed” – “Young Gifted & Black”, “It’s A Big Daddy Thing”

Skrevet af ptas 27.08.2004 arkiveret under Artikler |