29.08.2004

TookIt04: Dag 1 – Gísli @ Århus Took It

1173_1093713507_XDSCF0028.jpgFredagens program havde Gísli som 3. navn på scenen. Ridehuset var blevet fyldt bedre ud, omend der stadig var plads til flere, men stemningen var helt klart ved at komme i omdrejninger. Freestyle Freekshow var lige blevet færdige med pauseindslaget, og havde nu overladt scenen til DJ Talkback, som fyrede op for nogle cuts, og så gik showet igang.
Ind kommer Gísli og smider nogle battlerim for at få folk op på mærkerne. Nu har han ikke det store bagkatalog med sig, men det vil han formentlig få. Første genkendelige nummer er det fremragende “Quiet Days”, der er lidt småmelankolsk, men også viser en mand med mere på hjerte og hjerne end bling bling. Derefter får publikum varmet stemmebåndene op med noget klassisk crowd chant som fx. G-I-S-L-I inden tracklisten fortsætter. Vi bliver præsenteret for en god blanding af bangende joints og mere stille numre som “You”, inden folk lige skal op på mærkerne igen med en gang 2 Live Crew “We want some pussy” råben, og en tur tilbage til starten af halvfemserne.

ATI04_gisli2_200x150.jpgEfter yderligere et par tracks slutter koncerten lettere brat. Det er dog kun for at Jøden kan komme ind og forlange at publikum skal råbe på et ekstranummer. DJ Talkback starter med at smide instrumentalen til Styles“Good Times” på, og Gísli når at smide et par rim inden de går til det oplivende “Sky High”, og publikum er kommet i højt gear til resten af aftenens program.

Under hele showet fremstår Gísli som en rutineret performer med en virkelig god stagepresence, der også får god publikumsrespons. Han virker veloplagt og har formentlig denne aften skaffet sig nogle flere fans og potentielle pladekøbere. En helt igennem overbevisende performance af en kunstner, der kun har en enkelt EP ude. Her kunne flere andre lære noget.

Billeder af Bo Pee

3½ ud af 5 35stole.GIF

Posted by Ole A at

Skrevet af Ole A 29.08.2004 arkiveret under LiveSpot |