10.09.2004

TookIt04: Dag 2 – Static & Nat Ill @ Aarhus Took It

ATI04_statnat4_200x150.jpgScenen blev ryddet for den skulle indtages af kun én MC og én DJ,. Det næste act DJ Static & Nat Ill skulle ikke bruge andet til at fylde scenen. Nat i front iklædt en Last Emp t-shirt. DJ Static som back up på beat, cut og adlibs. Plus deres nye logo blinkende på storskærmen allerbagest.
Det skulle vise sig, at det nøjagtigt var en scene af Ridehusets størrelse, som var det perfekte format for den sammenspillede duo perfekt.
Duoen væltede ind og indtog hjemvandt scenen med en ordentlig røvfuld energi og plenty of skills.
ATI04_statnat3_150x200.jpgDer blev fyret op for den ene banger efter den anden leveret så sikkert, at man skulle tro, at de havde spillet tusindvis af shows. Der var ikke meget andet at gøre for publikum end at lade sig rive med af det imponerende energi de to udstrålede. Selv DJ Static fyrede den af med store armbevægelser uden at misse et eneste cut. Showet kørte der ud af indtil de forsvandt under helikopter lyde og gunshots – for blot at dukke op igen i militær gear, og fortsætte hvor de slap.

Enkelte små ting kammede ene anelse over. Static gav den en enkel gang rigtig los på drejebordet og druknede en god bid af publikum i scratch lyde, og da de mod slutningen af showet skruede op for dramatikken og drattede ”døde” om og blev båret ud var det efter min smag en tand for meget. Men de blev genoplivet af Pete Rocks TROY beat og var igen tilbage med endnu mere af deres DJ – MC rutine med quotes og samples fra deres inspirations kilder, der gled over i deres stadig geniale hit ’50/50’.

ATI04_nat1_150x200.jpgDet var en ordentlig mundfuld b-boy / represent! rim, men til en hiphop festival må det anses for ren forkælelse. Det var en meget imponerende optrædende fra de to, der tydeligvis befandt sig godt på den store scene og havde sat sig for at gøre alt hvad de kunne for at vælte hele bygningen.

Igen var det forfriskende i slutningen at se Nat Ill lade den alvorlige hiphop maske falde en smule, og lade et veltilfreds smil glide over ansigtet.

Aftenens show var for alvor bevis for at Stat & Nat er modne til at blive sendt af sted ud i verden og repræsentere 8200 og resten af DK i det her hiphop spil.

Billeder af Bo Pee

4 ud af 5
4stole.GIF

Skrevet af Bo Pee 10.09.2004 arkiveret under LiveSpot |