Med dette fjerde album fra Hvid Sjokolade skriver de sig ind i dansk raps historie som en af de mest sejlivede grupper. Spørgsmålet er dog om de mange år har gjort at tiden er løbet helt fra veteranerne. Sidste album ”Munden Fuld” var ikke særligt spændende, og fik en horde af mennesker til at mene at Sjoko’n skulle ha stoppet mens legen var god.

Skyldtes det ”…hemmeligt flow eller de tæmmede joes, der ku’ forklar’, at jeg bar’ var en væmmelig hoe…” som Onkel Tom selv siger det, eller var grunden at Tom manglede modspil i form af Mesta Lasse? Om ikke andet er Tom og Nage vågnet op til dåd. De slår endnu engang dørene op til Sjokoladeland og inviterer os til at høre om alt lige fra hash og politik til fordomme og blærrøvsrim, tilsat humor og alvor på de i alt 16 numre (1 remix samt 3 skits) pladen indeholder. Skiven er helt fri for gæsterappere, men gæstes dog af en masse andre musikere: Steen Rock, Carsten Bentzen, Simon ”Banjos Likørstue” Juul Jørgensen etc.

Danmarks mest velartikulerede rapper, Nage, og manuskriptforfatteren Onkel Tom sætter pladen i gang med nummeret ”En Hilsen”, hvor de fortæller at Sjokoladen er tilbage og kommer med deres syn på hip hop scenen lige nu ”… for lang tid er gået siden ”Sådan Er Vi” og ”rap er ikke længer’e det, som hip hop-ånden er i, der snakkes bræk om hvor fucking stor gunnen ka’ bli…” og ”… vi er stadig junkies på det hip hop-stuff, selvom klichéerne bli’r kneppet til døde som var det snuff og de fleste er bluff…”. Fint åbningsnummer der fungerer godt som et intro hvor lytteren bliver gjort opmærksom på hvad der er én i vente.
På nummeret ”Kaffe og Kage”, der handler om fordomme og danskhed, giver Onkel Tom en smagsprøve på hans skills, og viser at han behersker dobbelttempo rap, ligesom han tidligere gjorde som hidsige hulk i RapSpot’s Julekalender. ”Du kender sikkert hip hop, du har hørt om dem// der overtagger København, ryger crack og gi’r fem.// De sindssyge hulemænd, der tror de’ for cool men fuck, hvor gad du godt pule dem”. På nummeret ligger der brudstykker fra en tale af graffitimaleren Jan Danebod der brokker sig over snæversynet- og danskhed. Dette fungerer rigtig godt, og hjælper godt til med at få slået pointen fast. ”Dannebrog er hejst, det er dansk og dejligt…. De er så smukke i Danmark og stolte og smukke og bedre og smukkere… prøv at se ham der med hætten derovre, dumme svin”.

Udover at rappe dobbelttempo prøver Tom sig som historiefortæller i bedste Slick Rick stil på numrene ”Bo-bombom” og ”Kærlighed R Alt”. Førstnævnte, et west coast-inspireret nummer, er lavet i samarbejde med Rådet For Større Færdselssikkerhed og går kort fortalt ud på at man ikke skal drikke og køre bil. Et godt budskab, men et kedeligt nummer. ”Kærlighed R Alt” er en sørgelig kærlighedshistorie om at kærlighed kan gøre blind. Modsat ”Bo-bombom” er dette bedre fortalt. Det fængende omkvæd har Carsten Bentzen (kendt fra tidligere Sjoko-ting) og Paula Befrits (?) stået for. Beatet er iørefaldende, melodisk og bygget op omkring et simpelt klaverstykke, hvilket får det til at virke melankolsk. ”Jan har en flot ung pige at vise frem.// Og alt hvad hun har, det skylder hun ham.// Barnet i maven. Gælden der nager.// Lamme bongvenner. Overfyldte askebægre…”, ”Hun ligger på gulvet, læben flækket.// Øjet hævet op, men der’ ingenting brækket.// det’ i dag og hverdag, i hjørnet står en vugg’-// baby vær stille, nu kommer far hjem fra druk…”.

”…Regeringen er syg, men det syge er den er folkevalgt…”. Sjokoladerne har altid haft et stænk af politik i deres tekster, og på ”Mon Ik’…!” viser de virkelig tænder og ytrer deres holdninger. Både George Bush og Anders ”Fjogh” kan ikke undgå at føle sig bare en smule stødt efter at Tom har haft dem oppe at og vende på det politiske ”True Shit”. ”… er det virk’lig sandt// at gamle Danmark tog i krig og vandt// eller red vi bar’ de størstes pik// lig’som da tyskerne kom og fik det som de ville ha ik’?…”. Et punkt på Venstres partiprogram som Tom og Nage bestemt ikke støtter er lukningen af Christiania. Lige siden ”Så’n Er Vi” har drengene hyldet cannabisplanten og blevet inspireret af illegal røg. De holder skam stadig af at tænde op i et blålyn eller to. Det beskriver de på ”Vi Ruka Hish” hvor nogle af deres glæder ved at ryge bliver fortalt. Disse glæder spænder lige fra ”til at ku’ se denne samme film tyve gange i træk// og stadig bræk’ mig af grin over plottet” og at galarrygere får mere sex og ikke bliver snottede… Nummeret ville været gået hen i glemmebogen som endnu et ”jeg-ryger-meget-hash-nummer-og-er-sej”, hvis ikke det havde været fordi at Næstved-drengene har en ironisk indgangsvinkel til emnet. En del galarrygning ligger nok til grund for det Beastie Boys/Rick Rubin inspirerede nummer ”Vi Gør Dig Sindssyg”, hvor de to har taget et lille frikvarter fra deres mere alvorlige verden og serverer en ordentlig omgang fjollerap.

Ikke alt er fryd og gammen i Sjokoladeland, og alvoren banker da også på døren på dette album i form af det meget stemningsfulde ”Disharmoni” hvor begge rapper om modstand i livet, og om hvordan tankerne kører rundt i hovedet på én når man er længst nede og bare har lyst til at opgive alt. Nage får med voldsomme metaforer tegnet et fint billede af forvirring og fortvivlelse
”… Alt er gået i sort og eneste vej ud af min mørke baggård er helvedes port ovenover er en mælkevej af af dødsstjerner, der fjerner det sidste håb mens slagtere hvæsser deres knive til lyden af dødsmesser…”. Også det selvransagende ”Det flyder i mit blod” cementerer at onde dæmoner har trængt sig ind i det glade Sjokoladeland. Tom fortæller om livets op- og nedture på en hudløst ærlig måde, á la Den Gale Poses ”Dommedag Nu”, ”… Når jeg la’r tårene driv’// er det fordi jeg skylder og er alt for wack til at giv’…”

Albummet kræver nok et par gennemlytninger før man føler det. Meget af den fjollede humor, der har præget deres tidligere albums, har Tom og Nage skruet ned for til fordel for mere seriøse emner, hvilket egentlig også klæder de to herrer da begge er ved at være oppe i årene. Der har dog sneget sig en snert af det gamle Sjoko indover pladen her og der.
Onkel Tom formår at levere tekster man gider høre på, også selvom man godt kan høre han begyndte at rappe for lang tid siden. Dog kunne det være han skulle overveje om omkvædene er nødvendige, da nogle af numrene måske ville have fungeret bedre uden. De numre hvor Tom går hen og bliver alvorlig og mere reflekterende virker klart bedst og overskygger de andre numre som går hen og virker ligegyldige. Glædeligt er det at høre at Nage har fået programmeret nogle (lille)trommer der er knap så simple og trivielle som tidligere, samt fået oppet sine produktioner en del. De spænder fra jiggy til det mere rockede. Det ville dog have klædt pladen, hvis Nage havde lavet et eller to eksperimenterende numre i stil med Klart Dérs ”Dér Wear”.

Der kan ikke herske den store tvivl: Sjokoladerne har overgået deres forrige plade med flere længder og kan forhåbentlig vinde et par af deres tidligere fans tilbage. Med dette album viser de en anden side af den danske rapscene end årets tidligere hip hop udgivelser.

3,5 ud af 5 stole

Læs evt. danskrap.dk som netop har lagt et interview online med Hvid Sjokolade, hvor de snakker lidt om udgivelsen af deres nye album og mere til.

Skrevet af Johnny Lund 13.10.2004 arkiveret under Anmeldelser |