J-Spliff har ligesom en stribe andre dygtige rappere skabt en gedigen rapkarriere uden en eneste soloudgivelse. Det er også helt okay, men eftersom singlen ”Not Many / What’s That Shinin’?” kun bærer J-Spliff’s navn, bliver det spændende om Svendborg MC’en endelig slår sin status som soloartist fast med 12 tommer søm.

Af tidligere udgivelser featuring J-Spliff kan nævnes EP’en fra Smoke Squad aka Street Academics, ”2013 MC’s opsamlingen” , ”DK.Phluids”-opsamlingen, hvor han hardcore dissede Mr. MC’s Fight Night – Preacherman, og senest Kontra Crews ”Kaffe & Smøger” og ”Æter-Mixtape.” Kendetegnende for næsten alt hvad han rør ved er et klassisk tight flow, der vidner om at J-Spliff har studeret midthalvfemsernes New Yorker-rappere der gjorde en kunst ud af at spytte seksten knivskarpe takter.

12’eren udkommer gennem Cypher Zone, et nystartet label som produceren Crate Raider og rapperen John B står bag, og de er ikke blege for at give en hånd med når J-Spliff’s numre skal skrues sammen. Singlen består af ”Not Many” Featuring John B, produceret af Mighty One, et ”Not Many” Crate Raider Remix og “What’s that Shinin’?” Featuring Malchau, produceret af PhaFalAion. Desuden er der a cappela’er og instrumentaler, strictly for the DJ’s and MC’s, så alt i alt er der optimal udnyttelse af de to numre.

Omkvædet på første nummer ”Not Many” lyder: ”Not many like us, a lot less love us / those who do, y’all some mu’hfuckers.” Som man nok lurer er det en hyldest til J-Spliff fans, men indholdet er ligeså meget dedikeret til at støtte ægte Hiphop, og versene er fyldt med B-boy attitude. Tjek f.eks. denne velrimede bid af første vers: ”Big J up in the house, running the game / I support the underground, when I’m dumping my change / I’m like Superman rushing, when I run in and change / My style hot, swinging with the sun in a chain / master of my universe, when I come in and claim / Y’all need practice, just like Forrest Gump with a dame / Don’t nobody wanna run, and buy something that’s lame / I’m a Hiphop addict, with the pump in my vein!”

J-Spliff bruger dygtigt billedsprog til at gøre det trivielle emne mere farverigt, og han får på en ydmyg måde understreget han også selv er Hiphop supporter. Den for mig ret ukendte John B gæster som nævnt nummeret og hans vers er tight rappet med gode punchlines, men hans levering er mere nedtonet end J-Spliff’s. Det gør han aldrig rigtig kommer til sin ret på nummeret, og jeg ville klart hellere have hørt ham introducere sig selv over et helt track.

Beatet er produceret af Mighty One der ligesom Spliff repræsenterer Svendborg, og det er en jazzet ting med samples der kan minde lidt om en Pete Rock produktion. Det er uden tvivl professionelt og atmosfærisk, men det er også lidt kedeligt. Stemningen i produktionen er behagelig og tilbagelænet, og jeg synes ikke helt det svarer til J-Spliff’s mere frembrusende facon.

På ”Not Many” Crate Raider Remix er den oprindelige produktion erstattet af et beat med hårde trommer og et drevent, dystert hornsample. Der er en aggression i det nedbarberede remix jeg personligt føler mere end Mighty One’s original, måske fordi det kan minde om en Showbiz & AG-produktion. Det komplementerer perfekt J-Spliff der, når han er bedst, kan minde om Big L med det super strukturerede rimmønster.

”What’s That Shinin’?” featuring Mr. Malchau ligger i den mere konventionelle battle-rap kategori, hvor de to rappere, der en overgang var kendt som duoen Marksmen, repræsenterer for sig selv og sender diverse trusler mod eventuelle konkurrenter. Duoen passer godt sammen, og Malchau og J-Spliff deler et hurtigt, ligefremt flow der giver plads til teknisk avancerede rim. Der er masser af citatværdige linier på nummeret, men jeg blev mest fanget af Malchau’s rim-som-våben linier: ”I keep begging MC’s please don’t give me reason, to start squeezin’ the verbal heat’n / And leavin’ you on these beats leakin’, fuck competin’ / If one of you suckers ever diss me / I’ll sign your death certificate with 24 bars, swifly.”

Musikken står PhaFalAion, der tidligere har lavet alt fra O.R. til UfoYepha, for. Som han har for vane er det et kreativ omgang, hvor et lidt fesent piano-intro åbner for et slamming Hiphop beat. Det hele er ekstremt funky, og wordcut-hooken kæder versene perfekt sammen. Ideen med at bruge sangvokal cuttet sammen med rapcitater fungerer glimrende og giver nummeret et originalt omkvæd, hvor ”What’s that shinin’?”-delen klistrer sig til øret.

Det man får når man køber singlen er numre efter den klassiske opskrift for ægte Hiphop. Det er godt produceret og der bliver rappet og flowet på et højt niveau, så det lyder professionelt. Jeg synes det bedste ved 12’eren er at J-Spliff får vist han leverer teksterne med punch og overbevisning, så man aldrig er i tvivl om han mener det han rapper. Til tider virker det som om der mangler noget i indholdet der går ud over den almindelige ’represent’ formular. Man kunne også ønske sig J-Spliff havde lavet et enkelt nummer uden gæsterap, så han virkelig kunne folde sine skills ud og altså dermed slå sig fast, som jeg efterlyste i indledningen. Det kommer man forhåbentlig til at opleve på det snartkommende soloalbum ”Homesick.”

Foreløbig er ”Not Many / What’s That Shinin’?” et godt billede af en rapper der introducerer sig selv med selvtillid: ”…Let the whole goddamn world know where the Spliff’s at: SV with my people straight chillin’ / Buildin’ on some shit, eyo we do it for the children / So they can get they hands on the mic, and get the feeling / That they’re doing something good in they life: that underground shit.”

3,5 ud af 5 sofaer

Singlen er tilgængelig både på vinyl og på CD. Den kan købes i de sædvanlige Hiphop shops, bl.a. Baryske, der har haft den som Månedens Anbefaling. Besøg Cipherzone-Records.com for mere info.

Skrevet af ptas 16.10.2004 arkiveret under Anmeldelser |