“Rhymes to Riddims’ er et af de mere spændende bud på genrefusion vi har set. Mixtapet indeholder primært a cappella rap mixet sammen med instrumental ragga-dancehall musik. Rap delen bliver leveret af Mr. Dope Chill to the Fresh, Boyeee himself, DJ Staticc mens Ras Monee leverer ragga’en inna rub-a-dub stylee. Hjemme på Jamaica kalder man et møde mellem to DJ’s for ‘sound clash’, men her er næsten tale om det modsatte for lydene støder ikke sammen, de blandes perfekt.

Fusionen af reggae og hiphop er ligeså gammel som hiphop selv. Om det er Kool Herc der flytter DJ sound systemet fra Trenchtown til Bronx eller Elephant Man der negler Snoop Dogg‘s izzle-sprog hjem til Jamaica: (‘Fo’ shizzle my nizzle / Brand new talk pan de is’lizzle’) har der været en gensidig udveksling kulturerne i mellem. Derfor er det næppe nogen overraskelse at de to genrer komplimenterer hinanden så godt, hvad DJ PharPhar fra Bikstok‘s dancehall remix af Brandy og Redman/Method Man vidner om. Men efter den uendeligt kedelige ‘DEF JAMaica’ med samarbejder mellem de største rap og dancehall stjerner, fik man alligevel sin tvivl.

Som sagt er størstedelen på mixtapet rappere der udsættes for dancehall produktioner, hvilket vel kun er fair, eftersom raggastjernene har jacket rap instrumentaler i årevis. Det er ekstra heldigt for mig, eftersom jeg højst til husbehov forstår patois dialekten, som de fleste jamaicanere bruger, og derfor sjældent sætter mig ind i kunstnernes tekstunivers.

Til gengæld kan man ikke benægte, at mange af de ragga-instrumentaler eller riddims man finder på mixtapet har en puls og et drive der er mere fængende end rappernes originalbeats. Hvor flere af de oprindelige numre næppe ville have klaret sig på en club, bliver de her forvandlet til party startere med uimodståelig rytme, og alene det er bevis på at mixet fungerer.

Den overraskelse man får når genkendelsens glæde indfinder sig, over hvor fedt og kreativt numrene er sat sammen, er næsten halvdelen af oplevelsen, så jeg skal ikke afsløre for meget her. Dybest set består mixet dog af klassikere fra Gangstarr og Audio Two og nyere hits fra Terror Squad, Joe Budden og Dilated Peoples.

For mig er et remix lykkedes når nummeret lyder anderledes, men stadig fungerer, og ‘Rhymes To Riddims’ rammer plet næsten hver gang. Det karakteristiske for lyden på mixtapet er, at det indeholder ligeså meget energi og bass som den gennemsnitlige down south crunk udgivelse, hvilket man ved selvsyn kan konstatere når Lil Jon blendes ind i mixet.

Når det minimalistiske pianoloop fra ‘Shimmy Shimmy Ya’ bliver erstattet med et band af svedpumpende hornblæsere, bliver Old Dirty‘s psykotiske vrøvletekst frisk igen, og Fabolous‘ på en gang tighte og halvtrætte vokal passer nærmest bedre til et reggaebeat end hans sædvanlige instrumentaler. Andre gange er det rappen, der bringer det bedste frem i instrumentalen som da ‘Off The Books’ møder ‘Trick Me’ og Big Pun‘s hæsblæsende rimsalver velsigner produktionen.

Bedst synes jeg mixtapet fungerer, når man mærker, der er kælet ekstra meget for detaljerne, som det er tilfældet med ‘These Walls Don’t Lie’, der både får Nice & Smooth/Cartridge Family‘s ‘bah-ba-ba-ba’-kor og Ice-T‘s ‘Colors’ at lege med, eller Roots‘ seneste hit, der passende suppleres med Doug E. Fresh‘s ‘Nothing.’ Mens andet mest holder i form af den sjove sammensætning og gode rytme, fungerer bl.a. disse numre helt som selvstændige remix.

Jeg har nok lagt ekstra vægt på hiphop elementet, men ‘Rhymes To Riddims’ holdes i en ånd, der hylder det jamaicanske udtryk bl.a. via ragga-shoutouts CD’en igennem. Der er endda en optræden fra Buccaneer, som skulle være lidt af en stor ragga-kanon. Personligt kender jeg ham kun fra at have sagt ‘Get ol’ skool wild like Eric B and Rakiiim’ på Star Wars-riddim’en ‘Real Bad Men’ med Bounty Killer, men det afholder ham ikke fra at være hylende sjov på gæsteverset, hvor han bl.a. claimer: ‘Ras Monee / Mek’ de gals horny.’

Det mest imponerende ved udgivelsen er, hvor let den svinger mellem små sjove indslag som Beatles-numre læst op som spoken word, Clint Eastwood-quotes, eksplosioner og lazerlyde skudt ud over mixtapet med kløe i aftrækkerfingeren til DJ elementer som teknisk avanceret scratch og sindssygt velplacerede wordcuts – min favorit er da J-Ro fra Liks pludselig rapper: ‘Only when I’m drunk I say…*fiyah like dis!*’ Enkelte gange savner jeg dog, man forsøgte sig med alternative rappere ala Aceyalone eller Aesop Rock, for det er konventionel old school og party rap der vælges, hvilket gør man mere overraskes over sammenhæng end kunstnervalg.

Mixtapets styrke er ubetinget de skills og den gode smag DJ’sne besidder De får alle indslag til at gå fint i spænd, hvilket er imponerende eftersom der jo er tale om musik fra tre årtier. De to DJ’s formår således at repræsentere hver deres element til fulde, både hvad angår teknisk niveau og underholdning. Der er ikke sat hvilken som helst instrumental under en vilkårlig a cappella, det hele er synkroniseret til fingerspidserne.

Faktisk er det ofte mere lyttervenligt end Static’s sidste mixtape, fordi reggae-beatsne giver et gennemgående tema i de adskillige genre- og temposkift, der er på CD’en. Mange hælder til tesen ‘dancehall er dancehall’, men der er kilometer mellem det futuristiske electro beat på ‘Jeep Ass Rudeboy Get Sprung’ og den afdæmpede rocksteady-ryg-en-pind-til-det-her atmosfære på ‘The Last Note Is Bigger Than Dub’. Selv hælder jeg så afgjort til den førstnævnte, da dub og rap sammen næsten er søvndyssende, men i variationens navn har begge vel deres plads.

“Rhymes To Riddims’ præsenteres i klassisk reggae indpakning, som en 7-tommers dubplate, komplet med fjollede stavefejl, masser af sensi og rød, guld og grøn rasta-artwork. Selvom DJ’ingen teknisk er langt tightere end man er vant til hos dancehall selectors, er formålet det samme; at sætte gang i festen og sørge for den holdes på kogepunktet. Som hiphopper var det underholdende for mig at høre de kendte rapvers ovenpå overraskende instrumentaler; en ragga-kender vil garanteret have den omvendte oplevelse. Fælles er at alle vil høre et kreativt bud på, hvordan to af tidens mest populære musik genrer lyder, ypperligt mixet sammen af det bedste fra begge verdener.

4 ud af 5 sofaer

‘Rhymes To Riddims’ kan bl.a. erhverves i Baryske i København, Street Ammo i Aalborg og Fozz i Aarhus.

Skrevet af ptas 29.10.2004 arkiveret under Anmeldelser |