27.12.2004
linselus: Kevin Beige feat. Mismarie i Pumpehuset
Ny linselus: Kevin Beige feat. Mismarie i PumpehusetRapSpot var med da funk/rock/pop-bandet Kevin Beige fyrede den af i København med rapper Mismarie på scenen.
I min liste over Ann-befalinger finder man hurtigt tidligere frontsangerinde/rapper i gruppen Doublemouth nemlig Mismarie der efter min mening, er den bedste kvindelige rapper i Danmark. Hendes foretrukne rapsprog er engelsk, men fx. som Cruella DeVil i RapSpot Julekalenderen 03 beviste hun, at hun absolut også kan på dansk.
Med en forkærlighed for hårde, elektroniske beats teamer hun ofte op med produceren Mikkel Gemzøe fra gruppen Perfect, hvis lyd leder tanken hen på engelske Dizzie Rascal eller en træt-af-pis Timbaland. Tjek den pumpende Miss Universe ved lejlighed!
Mismarie har også et ømt punkt for reggae og dancehall og det skinner igennem i et track som Mc´s Lack også produceret af Mikkel, a.k.a. Prinz Valium.
Kvalitet er Maries varemærke, og der er ingen af hendes tekster der er skrevet ned på et kvarter i en skævert, eller ghostwritet af en fyr. Til gengæld er der mindre kvantitet, og man må nok væbne sig lidt med tålmodighed før frøkenens eventuelle LP kommer på gaden. Jeg håber i hvert fald på en!
Indtil da må vi nyde hende på DJ Cars10s mixtapes og de optrædender der dukker op ind imellem, som her senest med Kevin Beige. Bandets lyd er meget præget af liveinstrumenter og en lidt Roots-agtig organiskhed med flirt til rock. Kevin Beige er også mere sang og ofte en lidt mere mellow atmosfære i numrene. Man fornemmer hurtigt til en liveoptræden at gruppen har en trofast fanskare der hepper ihærdigt på musikerne og det er forståeligt nok. Kevin Beige er bredspektret indenfor genren og mestrer at bruge de mange instrumenter optimalt. De skaber en god ballance mellem det improviseret jammende og det velorganiserede og afvekslende. Men for en hiphopper er der stadig ingen tvivl om hvem scoopet virkelig er: Mismarie.
Tjek linselusen fra showet i Pumpehuset HER.
Skrevet af Ann Noyd 27.12.2004 arkiveret under Linselus |