02.01.2005

Rockbandet The Roots

rootsbilled_04.jpgDet er lykkedes mig i lang tid at udskyde mine indtryk af Roots koncerten d. 29. november 04. Nok mest fordi det var så skuffende en aften at den ikke var værd at nævne. Slet ikke hvis man ikke er på krigsstien med slagtekniven hævet. Men nu får I alligevel min personlige opfattelse af hvad der gik ned – bare for at være på vers.

Nu det´ en måned siden koncerten
(den med Roots i Vega I ved),
jeg synes fandme den var tynd som hiphop,
men som rock var den vist nok fed.

Okay jeg indrømmer de er dygtige
og alle måbede over deres kontrol,
men et eller andet sted mellem tråden
og trommetæsk gik jeg kold.

Bassisten gik i krampe på scenen.
det lignede halvt anfald, halv vits –
jeg vidste ikke om det var en epileptiker
eller feature af Lenny Kravitz.

Ordene i rappen var utydelige,
og blev messet på styrke ”svag”
Amatør lyd” tænkte jeg og kiggede mod pulten,
.. på deres lydmand fra USA.

Jeg fattede minus og drev ud i baren
Mødte Noize der også syns det stank;
Fedt nok sted for en pop/rock- lover,
men for os var det septiktank.

Man kan jo ikke høre hvad han siger..
klagede jeg over Black Thoughts mumlen
Måske er det også meningen” sagde Kim
mens jeg trøstede mig lidt med humlen.

Har hørt det´ en hel filosofi, vistnok,
at instrumenterne skal være tydeligst

Fedt!” svarede jeg ”Og det bliver de så ,
ved at mixe vokalen modbydeligst?

Jeg havde ikke hørt deres nyeste ting,
Things Fall Apart er min sidste,
plus mindet om Roskilde i regnen ´99
hvor de var, og forblev de vildeste.

Måske hvis jeg havde The Tipping Point
og min smag inkluderede Mick Jagger,
så ville jeg ha følt det lidt mindre som
en 50 Cent koncerts eneste backpacker..

Okay det´ måske ikke den rette at nævne,
for Roots er bling-blingfri strutten,
– mere organisk end en skrabe-veganer
med en sprøjtefri rodfrugt i prutten.

Jeg savnede Rahzel og jeg savnede Badu
og så fik jeg en Hendrix desværre,
Det var ikk den hiphop jeg drømte om,
men så var det nu heller ikke værre.

Det wackeste var nok alligevel mest
arrangøren og vagten ved scenen,
der forhindrede os i at tage billeder der
skulle have sikret jeres Linselus-stenen.

Jeg ved godt at salen var pakket og
folk var helt oppe og ringe,
men det her review er det sidste med Roots
I nogensinde vil se mig bringe..

Skrevet af Ann Noyd 02.01.2005 arkiveret under LiveSpot |