Gruppen Looney Teknix a.k.a. KCL og Prinsesse Liv har flækket en lille hemmelig sag sammen af 4 numre der repræsenterer det bedste af hvad der rører sig netop nu i deres utilregnelige univers kaldet Looney-Land.
Folk har dårligt vænnet sig til begrebet pige-rappere så mon de overhovedet kan kapere faktummet: pige-producere? Findes der overhovedet piger der producerer i dansk hiphop?

Førstetracket er uptempo tragedien Forklædt Som Dame der udover de to piger også har rap af Onkel T fra Hvid Sjokolade. De gange jeg har set gruppen live er dette nummer det sikreste hit hos crowden. Med sin energi og den stressede rap der løber henover cirkusbeatet i afsindig fart rammer det stemningsmæssigt bulls-eye i historien om den desillusionerede husmor der har automatiseret sin triste hverdag gennem det ene afkald efter det andet og alligevel har travlt med et utal af overflødige gøremål. Det er selvfølgelig ikke ”bare” neutral storytelling, for sagaen glider hurtigt over i at blive en særdeles giftig stikpille til kvinder der ikke samler nok selvværd til at samle ben, eller som tror den kan slubres direkte fra kødhanen hos en fyr.
En sjov sidebemærkning er at der er næsten identiske rim i dette track og hos den diametrale modsætning: Suspekt. Nærmere bestemt:
Orgi-E: ”Jeg´ en kinky fætter, vil du være kinky med mig, sædpletter på din pink sweater efter hede nætter”.
og Prinsesse Liv: ”I G-streng og hofteholder, ofte boller udenbys, uden lys, vilde kys, hede nætter, våde pletter”.

Manege-soundtracket skaber en absurd og skæv distance til den super alvorlige, næsten hensynsløst socialrealistiske lyrik, og de to ting skaber den energi der pumper gennem dette mange-facetterede track. Selv om jeg personligt ikke er vild med den lidt fordømmende holdning der bliver udtrykt, så vil jeg mene at dette er et stur, stur nummer.

Indsigt besidder en sjælden og meget smuk egenskab for en raptekst; det er reflekterende over noget ubehageligt uden at være vred eller bitter. Konkret er det et råd om at være varsom i omgangen med andre mennesker, at være forsigtig når man går rundt med helt sænkede parader. Man fornemmer at der nok er nogle svidende, personlige erfaringer til grund for sådan en tekst, og det er da også pigernes egne fjæs jeg genkender i beskrivelsen af ansigterne:

”Det kræver lukket indsigt at gennemskue hvem der lyver – lige op i dit åbne ansigt,
træd forsigtigt, hvis du vil slippe for at blive løjet – lige op i dit åbne ansigt”

”Stik din lillefinger frem og få din arm nakket,
langfinger i dit fjæs og bagtaleri fra rakkerpakket,
med løgn overalt omkring mig – det´ sgu da tit som at være faret vild på en ringvej”.

Produktionen er enkel og rolig, og rummer ikke den samme power som Forklædt Som Dame, til gengæld har den en fræk elektrisk harpe der bruges optimalt.
Den tidligere selvvalgte Rocker DeePee kaster rim efter tredje tracket Pisk En Stemning Op der vender tilbage til det hurtige tempo og forhøjer med gæste-scratch af DJ Nikotin. Beatet af KCL skjuler ikke sine ol´school rødder; dens hvinende keyboardorgel kunne snildt være friskbagt i 1989. Det er netop den gammeldags opskrift i både lyd og rapflow der næppe falder i alles smag og hvis du ikke ved hvem DP er eller synes alt der er ældre end The Game er outdated så er Looney Teknix nok ikke lige din kop smoothie.
Til gengæld kan Looney teknix noget hverken The Game, 50 Cent, Eminem, eller 99 % af den danske rapscene kan, nemlig give dig pigers vinkel på sagerne. Det er et helt unikt element og selv om det til tider er trættende for tøserne at blive opfattet som kvinder først og kunstnere i 2. række så beviser de altså at kvinder både kan være rappere (+ humanbeatboxere), DJ´s, grafmalere og producere – heck, hvis en af dem lavede headspin kunne de faktisk prale af at have samtlige elementer repræsenteret i kun to piger.

Jeg synes selv at Pisk En Stemning Op er fed fordi den er nem at synge med på uanset hvor mange fadøl man har kastet ned samtidig med at den er retro og super positiv. Men på et mere kunstnerisk plan vil jeg nok først og fremmest pege på skivens sidste nummer som er ren instrumental og bærer den sigende titel: Langvejsfra. 5 et halvt minut af klokker, ure, bjælder, sirener, scratch, claps, koto, wordcuts, trommer og en optimistisk bas. Skillz-mæssigt er pigerne på fuld højde med alle drengene, men det der imponerer mig mest er at de ikke tager den nemme vej i deres fodspor, men selv skaber en lyd der ikke minder om nogen andres: looney, eksperimenterende og alligevel funky til benet; Langvejsfra er et must for ALLE.

Desværre er Fut Fut I Fejemøget ikke for alle da den kun er lavet i 100 eksemplarer og vist nok slet ikke bliver solgt. Selv med det lirrede cover (af Jakob Wing) og cool fotos af pigerne er det stadig en foræring til selskaber, festivaler og lucky bastards. Og når man kigger på det færdige non-profit produkt – og på cd’en med KCLs håndlavede graffiti-kragetæer – så tænker man – som man så tit gør med de to: GO´ STIL!

Jep der findes piger der producerer i dansk hiphop!
And if u don´t know, now u know.
Tjek for Looney Teknix til det næste jam og hold øjnene åbne når du er i pladebikse og streetwearbutikker hvor de smider flyers. Ellers må du bare holde øret til gaden hvor de holder til eller ringe til deres homegirl Lis Thøger på 22529795.

Skrevet af Ann Noyd 06.01.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |