08.02.2005
Per V. opsummerer 2k4
Efter en del genvordigheder, er Per V. endelig klar til at forkæle vores øregange med ‘Nul Komma Fire (2004 Resumé)’ – et twack der i bedste Mad Skillz-tradition er Pers almanak over året der gak. Du kan nedlaste det 6-minutter lange nummer på Pers web – og det kan så absolut anbefales!
Over instrumentalen til Promoe‘s ‘Long Distance Runner’ – en banger af en produktion fra DJ Embee – sætter Per Vizzle hverdagens bagateller i Tsunami-relief og får namedroppet alle fra Janet Jackson til Prins Joakim, David Chapelle til Simon Kvamm, ODB til Ove Sprogøe.
Tilsætningen af et effektivt talkbox-omkvæd tager helheden til nye højder. Og selvom de lårklaskende morsomheder er nedtonet i lyset af flodbølgen, er her stadig rigelige typiske Per-guldkorn á la:
(…) Folk de hører rap uden at høre efter/
Hanne Vibeke Hol(d)st-så-kæft for/
du er en so, so, so/
-fistikeret forfatter/
men det kan være svært at ta dig/
Hanne Vibeke mod Niarn/
et ’04-remix af dreng’arn mod pig’arn!
Skrevet af Papi 08.02.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |