Den Sorte Slyngel, Rappens desperado Ataf Montano, A.M.K., Ataf Khawaja eller bare slet og ret Ataf, er endnu en af ”de gamle rappere” der indenfor det sidste år endelig kommer ud med en plade. Ataf har længe været kendt i undergrunden som en del af den gamle gruppe, Kidnap Loge.

Endvidere har han gæstet både Clemens og Den Gale Poses plader. Her har man ikke været i tvivl om at Ataf har været meget inspireret og fascineret af gangsta-livet, gennem film som “Scarface”, og glorificeret livet i overhalingsbanen med guns, stoffer og damer.
Det er dog ikke meget man har hørt til Ataf siden hans gæstevers på ”Sådan Er Reglerne”. Grunden til dette er, som han selv siger ”(…) da jeg blev 25 mistede jeg fuldstændig lysten til at rap. Jeg syntes, det var grimt og plat, og så trak jeg mig ud”. Ude var Ataf da også i en del år, før han lige pludselig dukkede op på Typhoons mixtape, ”Gadeplan”. Allerede her kunne man mærke at Ataf havde taget afstand fra sit tidligere gangsta-image og dissede nu danskere der var inspireret af gangsta-livet.

”Paraderne Nede” viser klart en ny Ataf i forhold til den man tidligere har været vant til. Ataf er blevet voksen og dette mærkes tydeligt ved at en god del af pladens numre omhandler dybere emner end røverhistorier og blær. På intro-nummeret inviterer Ataf os indenfor i sit univers over Bill Withers-trommer og herefter går det slag i slag med historiefortællinger, verbale øretæver til wannabe gangstas, fortællinger om livet som 2.generationsindvandrer etc.

At Ataf er blevet ældre høres bedst på nummeret ”Sådan Er Det Bare” hvor ham den farvede dropper linjer som ”nu er det 2005 og jeg tænker mere på ting som kone børn og hjem” og ”For ungdom’ nu til dags opdrages af idoler, mand de dømmer dig efter dine statussymboler, og gi’r ik’ en fuck for hvad man siger, om ægte værdier, shit mand de er ude efter lir”. Godt nok kunne den sidste linje lyde som noget ens far ville sige, men der er vel en vis form for sandhed bag ordene.

Ataf sætter sig i rollen som historiefortæller på numrene ”Syg-go-logi” og ”Divas”. ”Syg-go-logi” handler om en mand der bliver indlagt og stemplet som psykisk syg pga. overfald på politimand. På ”Divas” fortælles der er om 3 forskellige piger. En der bliver svinet til af fake thugs fordi hun er independent i bedste Destiny’s Child stil og er uopnåelig, en anden der lever sit liv i tåger af alkohol og stoffer samt en sidste der ”søger et uvirkeligt skønhedsideal”. Ingen af disse to historier er noget særligt.

Derimod er radio-hittet ”Sommerfugl”, fortællingen om hvordan Atafs mor er blevet tævet af sin mand, langt bedre. Denne fortælling virker meget bedre idet den er sandfærdig. ”Hun ser spørgsmålstegn i sin drengs øjne, skal hun fortælle ham sandheden eller fylde ham med løgne? Hun gør det sidste for det er klart det nemmeste, overbevist om at drengen nok skal glemme det”.

Bag alle pladens produktioner finder man producerteamet, Providers, som også stod bag en stor del af produktionerne på Majids plade fra sidste år. Mange af numre har ligesom på Majids plade en etnisk-inspireret lyd, og på flere numre kan man høre Providers er særligt begejstret for Neptunes og deres måde at bygge et beat op omkring simple trommer og hand claps. Og mon ikke de har haft hr. Timbaland i tankerne da de lavede ”Divas”?

Der er ingen tvivl om at Providers har skabt et lydbillede der har en bred appel, især på numre som ”Sommerfugl”, ”Sådan Er Det Bare” og ”Det’ For Sent Nu” der leder tankerne hen på 2Pacs ”Changes”. Man kan mene hvad man vil om den kommercielle lyd, men at påstå at Providers ikke har skillz ville være forkert.

Selvom Ataf ikke indtager tronen som Danmarks bedste rimkonstruktør, har dette album en mulighed for både at skabe et hit i undergrunden og ikke mindst radioen. Endvidere er det dejligt at se en dansk rapper der tager afstand fra gangsta-klichéerne, kan indse at de er played-out og i stedet fortæller tingene som de er. Der kan ikke herske tvivl: det har klart klædt Ataf at skifte fra hardcore gangsta til en ældre, vis herre med sin lettere lyssky fortid bag sig, ifølge ham selv. Ataf har lavet en plade der er over standarden indenfor dansk hiphop, men en videre skelsættende plade er det ikke.
Bonus-info:

Antal gange N-ordet optræder på N.W.A.s plader:
“Straight Outta Compton“: 42
“100 Miles and Runnin’“: 105
“Efil4zaggin“: 249

Antal gange P-ordet optræder på Atafs “Paraderne Nede”: 20

Skrevet af Johnny Lund 19.02.2005 arkiveret under Anmeldelser |