Der er selvsagt en lind strøm af spændende koncerter i London – og siden mange af navnene besøger Danmark et par dage efter, er det planen, at der her på siden fremover vil blive anmeldt shows, skrevet artikler og lavet interviews med relevans for den danske crowd. I tråd med denne strålende ideologi var RapSpot på pletten mandag aften da the Jazz Café i Camden blændede op for en lækker gang hiphop.

Lineuppen bestod af Rob Swift, Def Jux-signede the Perceptionists og endelig en af engelsk hiphops største personligheder, Rodney P – alle kunstnere der musikalsk bevæger sig befriende uafhængigt af standarddefinitionen af hiphop. Rob Swift gæster Midweek Brakes på Rust onsdag aften (red: iaften, dér!) – en oplagt anledning til at sparke RapSpot UK i gang.

Da jeres to udsendte ankom til the Jazz Café lidt over otte, var der sandt at sige ikke særligt meget gang i den. Stedet, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med Loppen, var ikke engang tæt på at være halvt fyldt, og folks fokus var åbenbart mere på barens udvalg end den kompetente dj, der fra scenekanten diskede op med det ene klassiske break og hiphoptrack efter det andet. Et par spredte anerkendende råb kunne akkurat høres rundt om i salen, da Pharcydes Passing Me By blev smidt på og derefter cuttet op på fineste vis.

Det var først da han selv annoncerede det, at folk blev klar over at det rent faktisk var Rob Swift på hjulene af stål – det tidligere X-Ecutioners-medlem var tydeligvis ikke kommet for at big-uppe sig selv på mikrofonen hele tiden (ahem, Primo…), men snarere for simpelthen at spille noget lækkert musik. Som en af turntablismens absolut drivende kræfter i midt-sluthalvfemserne har Swift på sine soloalbums bevæget sig langt udover grænserne for hvad en hiphop-dj normalt er. Mandag aften var eksperimenterne droppet til fordel for et mere straight party-set, men hans eminente teknik skinnede alligevel klart igennem – sjældent er Get Ur Freak On hørt beatjuggled så energisk, præcist og simpelthen, godt.
Rob Swift fik ikke skyggen af den anerkendelse, hans set fortjente – at folk først kom på gulvet da hans navn blev annonceret, er desværre kendetegnende for meget ’undergrundshiphop’; folk fokuserer så meget på navnet at de glemmer musikken. Det er dog svært andet end at stole på, at crowden på Rust vil give ham en langt bedre modtagelse – det fortjener han.
Umiddelbart efter grundlæggeren af det legendariske dj-crew the X-Men havde pakket sine pladetasker indtog the Perceptionists scenen. Gruppen består af producer/DJ Fakts One og de to rappere Akrobatik og Mr. Lif, to af indie-hiphoppens absolutte stalwarts. Lif udgav sin først single i 1998, og har siden da udgivet et mylder af EP’er og singler – hans glimrende debutalbum I Phantom udkom i 2002. Efter en stribe stærke gæsteoptrædener og singler debuterede Akrobatik med sit både rap- og produktionsmæssigt flotte album, Balance, i 2003.

The Perceptionists debutalbum the Black Dialogue udkommer først den 21. marts, men gruppen lod sig tilsyneladende ikke mærke af at mange af sangene tydeligvis var ukendte for en stor del af publikum. Lige fra starten gik det over stok og sten med en attitude, der bedst kan betegnes som old school – ikke fordi musikken var gammeldags som sådan, men simpelthen fordi gruppens agenda tydeligvis er at vise et ærligt udsnit af menneskelig følelser og situationer, samtidig med at de liiiiige skal have folk til at have a good time.
Det er en svær balance, men mandag aften lykkedes det flot – selvom Akrobatik og Lif nærmest ikke kunne være mere forskellige stemme- og flowmæssigt, var det en fornøjelse at se den tydelige kemi de delte på scenen. Fakts Ones præcise cuts lå hele tiden og sydede under rappernes vokaler, og var således hele tiden med til at skabe showets momentum – samarbejdet mellem rappere og DJ fungerede simpelthen perfekt.

I løbet af koncertens godt fyrre minutter kom de tre Boston-hiphopperne vidt omkring – det er ikke ofte, at man til et show hører bragende El-P og Camu Tao produktioner side om side med legende freestyles over Pharrels 2K5 beatboxing på Drop It Like It’s Hot. Udover ovennævnte freestyle-session bør især numre som den vidunderligt funky ’Career Finders’ (feat. Humpty D!), ’Memorial Day’ og Akrobatiks drømmende ’Remind My Soul’ fremhæves. Very, very good shit.

Som netop Akrobatik opsummerede det for RapSpots udsendte efter koncerten, så er det gruppen klare mission at tage deres version af hiphop tilbage til dengang, musikken handlede om flere hvis ikke alle af livets facetter – det nytter ikke noget at kunsterne render rundt og lyver om deres liv, hvis fansne skal kunne relatere til teksterne. We all live under the same roof yo!

Denne holdning blev kun understreget, da vi efter koncerten fulgte med Lif og Fakts ned til Holiday Inns lounge for en lille snak om koncerten, the Black Dialogue og ganske simpelt, god musik. Adspurgt om hvordan the Perceptionists så og passede ind i det moderne hiphop klima, kom svaret hurtigt fra Lif:

Det er ikke noget vi kan tænke på. Det nytter ikke noget at prøve at passe ind i forskellige kategorier, når det hele i virkeligheden handler om at lave god musik – vi har ikke engang styr på hvad der sker i undergrunden; vi går bare i studiet, har det sjovt og laver vores musik. Vi vil ikke sælge plader ved at stå med bar overkrop på coveret, men i stedet ved slet og ret lave et album, almindelige mennesker kan relatere til.

Fakts One: Jeg tror ikke, at der i virkeligheden findes et så stort skel mellem undergrund/mainstream i hiphop – det er tankespind. At Lif og Ak freestyler over et Neptunes beat er udelukkende fordi det lyder godt; navn og genrepåklistring er fuldstændig ligegyldig. The Black Dialogue tror jeg simpelthen er vores forsøg på at enter a chamber nobody’s been to before. Det handler om at vise forskelligheden i livet og musikken, simpelthen lave noget musik vi kan stå inde for – og samtidig få folk til at føle os og have det sjovt.
Med det rundede vi stille og roligt af; tourbussen skulle videre til Belgien næste morgen. Snakken med Fakts og Lif betød desværre, at vi kun nåede tre-fire numre af Rodney P’s set – de var til gengæld sublime. Rodney, der bliver betegnet som britisk raps Godfather og alligevel bliver ved at proklamere at UKs homegrown hiphop stinker, laver musik gennemsyret af sine vestindiske og jamaicanske rødder – samtidig med at fødderne holdes solidt plantet i Londons metropolitan mindstate (ikke ulig en anden South-Londoner, Roots Manuva).

Fra en overset Rob Swift til the Perceptionists’ friske syn på sagen og endelig videre til Rodney Ps rullende flow og vuggende liveband – ingen af disse lader sig nemt genrebestemme, men det behøver de faktisk heller ikke. Som Fakts One meget præcist sagde det som wrap-up på vores lille interview:

It all boils down to whether the music is good.

Mine damer og herrer, det var den bestemt i mandags.

Rob Swift spiller på Rust onsdag d. 9/3.
The Perceptionists debutalbum Black Dialogue udkommer d. 21/3.
Rodney Ps . ’The Future’ er ude nu

Skrevet af Absoul

Fotos af Køhl

Skrevet af Gæsteskribent 09.03.2005 arkiveret under LiveSpot |