25.03.2005

Troo.l.s og Orgi-E launcher ny hjemmeside

troelsorgiethumb.jpgDet er nok efterhånden gået op for de fleste at de to F.I.P. rappere, Troo.L.S og Orgi-E, er teamet op om udgivelsen af et nyt album med den snigende titel Forklædt Som Voksen. Pladen stripper os og resten af samfundet ned den 2. maj, men indtil da er en af livets små klæder, at man fra i dag kan smugkigge på stoffet via deres splinternye hjemmeside. Vi fik en lille snak med Troo.L.S. om tiltaget.

Hej Troo.L.S. flot site. What´s up med løven?
Det er Mike Tyson syndromet om igen – det er altid ballin’ at ha’ store, farlige og utæmmelige dyr som husdyr, synes du ikk?
Jo helt bestemt og fed effekt at den trækker vejret!

Hvorfor er I egentlig afbilledet på Det Kgl. Bibliotek?
Haha… Tænker du på det, fordi der er bøger i forgrunden? Vi er bare glade for bøger… ka’ man ikk sige det så’n. Der skulle efter sigende også være flotte piger bag disken der inde (dog bare et løst rygte i byen).

Er du i gang med noget spændende litteratur du kan anbefale?
Jeg er faktisk i gang med en super bog der hedder Michael Schumacher – verdens hurtigste. Vidste du at han tjener ligeså meget om dagen som Laudrup tjener om året?!

Jeg synes du ser lidt psykopatagtig ud, på hjemmesiden, med stikkende øjne bag brillerne (hvilket for resten er ret fedt), Hvad er det egentlig for et ansigtsudstryk du går efter?
Det diplomatiske, med et strejf af poker-face. Konceptet er faktisk tyvstjålet fra Hyret Eller Fyret (red: realityprogram hver onsdag på TV Danmark).

Hvilken skyline er det man kan se på siden, er det Manhattan?
Nej, det er Albertslund 2620, det er bare set lidt oppe fra… du ved (fra Galgebakken).

Er I ikke bange for at en ny hjemmeside signalerer endnu mere afstand til Suspekt?
Forhåbentligt!

På hjemmesiden kan man downloade en smagsprøve med titlen “Go’ Morgen Danmark” fra jeres kommende album, er det første singlen?
Ja det ka’ du sgu tro!

Er det også det første nummer I vil lave video til?
Nej, vi skyder video i næste weekend til anden-singlen som hedder Inden det’ for sent.

OK, hvem laver den video?
Det gør René Johannsen, som også er Suspekts personlige video-dude.
Nice, så siger jeg tak for denne lille update, skal du for resten til Funkdoobiest koncerten i aften?
Er det en mindekoncert eller lever de endnu?
Det lækre, nye website er kunstfærdigt skræddersyet af Tomace, og bør så absolut tjekkes ud HER.

Skrevet af Ann Noyd 25.03.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |