06.04.2005

Tre nye hiphop navne til Roskilde Festival

roskildethumb.jpgRapSpot kan eksklusivt afsløre tre hiphop navne til dette års Roskilde Festival, her før det officielle pressemøde den 7. april, hvor 80 – 90 % af de optrædende festivalnavne vil blive offentliggjort. De tre navne er: The Perceptionists fra USA, Roots Manuva fra UK og Timbuktu + Damn! Fra Sverige.

theperceptionistsfin.jpgThe Perceptionists: Repper Boston og Def Jux og tæller Mr. Lif, Akrobatik og DJ Fakts One. Alle tre har solokarrierer, men tilsammen har de netop udgivet deres debutalbum som gruppe: Black Dialogue. Allerede for en måned siden havde vi mulighed for at snakke med gruppen, så læs det super aktuelle livereview og interview foretaget af Absoul HER.

rootsmanuvasmalljpg.jpgRoots Manuva: Navnet dækker over den britiske rapper/producer Rodney Smith der siden slutningen af 90’erne har udgivet på Big Dada/ Ninja Tune. Stilen er UK-hiphop blandet med triphop og rodfæstet i ragga/dancehall.
Han debuterede i 1999 med Brand New Second Hand efterfulgt af Run Come Save Me (2001) og Dub Come Save Me (2002). Roots Manuva er aktuel med det anmelderroste album Awfully Deep (2005).

damnsmall.jpgTimbuktu & Damn!: Den respekterede, svenske rapper Timbuktu har rappet siden starten af 90’erne og er grundlæggeren af pladeselskabet JuJu Records. Hans stil er hiphop blandet med blues og reggae, på både svensk og engelsk. For nyligt har han udgivet cd’en Live 2004 som er indspilninger af ham og livebandet Damn! på turné. Vi snakker her live instrumenter som trommer, percussion, bas og blæsere mixet med live congas, bongos, Fender Rhodes og bas. Det leder unægteligt tankerne i retning af vores hjemlige Nobody Beats The Beats.
Damn!s debutalbum Youth Style udkom i foråret og bevæger sig mellem funk/rock, soul, afro og latin.

Skrevet af Ann Noyd 06.04.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |