28.04.2005

Tim “Bronx Nigga” Dog live på Rust!

Timdlille.jpgDet er ikke til at vide, hvad man skal forvente, når man er på vej til at besøge sin gamle morfar. Måske sidder han med savl ned ad hagen og vrøvler om krigstiden, måske har han glemt hvem du er, måske kommer han med guldkorn på guldkorn fra posen af visdomsord. Eller måske sker hele lortet på én gang.

Du er simpelthen nødt til at vente, til du kommer ind af døren, med at danne dig et billede. Der er trods alt et par ret bemærkelsesværdige præstationer i hans fortid. Til gengæld er der også hele årtier, du ikke aner en skid om, og det er svært at sige hvilken side af medaljen, man kommer til at opleve. Man tager derhen delvist af pligt, for man har trods alt en historie med manden. Men man tager også derhen, fordi man ved han til hver en tid kan finde på at smække et oldskool beat på grammofonen og kaste vildt omkring sig med hynderne i sofaen mens han siger GRRRRRRRHHH!!! I´M A BRONX NIGGA – I´M A BRONX NIGGA!!! – og dét ville næsten være synd at gå glip af.

TimdCeerocksmall.jpgTirsdag på Rust i denne her uge er for de gamle rødder og røddinder. Publikum er ml. 20 og 35 og det er klart, for det er lang tid siden the original D-O-G har fanget nogens opmærksomhed i musikbranchen. Nogle husker svagt et diss til Snoop engang tilbage i 90’erne med titlen ”Bitch with a Perm” og så samarbejdet med Kool KeithUltra pladen ”Big Time”. Men lad os slå fast at manden ikke er den mest produktive rapper, vi har set.

Det første vi hører er en semi-cool opvarmningsrapper ved navn Cee Rock the Fury fra N.Y. Han kan godt rappe, men vi lægger ikke rigtig mærke til, hvad han siger. Han spiller en fem-seks tracks mens vi henter bamser og snakker om hvad vi skal i morgen. Han får dog varmet crowden godt op til sidst ved at spytte nogle cool freestyles og så er vi klar…
Timddjsmall.jpgMorfar ser rimelig skarp ud i all-black og en god portion guld, da han entrerer scenen, bakket op af Dj Jazz T fra England. Han spytter tight over en flok instrumentaler. Han kan stadig finde ud af det og ser ond ud i sine dario-solbriller og shine. Vi er helt klart imponerede. Han ligger nice og har publikum med sig. Han har sågar steppet sit rapgame en smule op, det eneste vi venter på nu er at høre nogle klassikere vi kan være med på. TIM!, PLAY BRONX NIGGA!…YEAH! Desværre skal vi – inden vi kan komme videre – liiiiige sige goddag til alle rappere, der er døde de sidste ti år, for det fik vi nemlig ikke gjort sidste gang der var en amerikansk rapper på besøg…farvel Big L, farvel Left Eye, farvel Biggie, farvel tålmodighed, jeg ska’ pisse!

Men så…Y´ALL WANNA GO BACK??… Timdstagesmall.jpgWRRRRROOOOOORRRRRR!!!, jo tak dér! Der er ingen tvivl om hvad alle er kommet for at høre…FUCK COMPTON…FUCK COMPTON!. Alle i crowden rapper med, uden undtagelse. Næste klassiker: STEP TO ME IF YOU´RE READY FOR A BEATDOWN!… “Step to me” virker lige så godt og folk sveder og bander og kaster deres hænder så langt op mod manden som muligt. Klassikerne følges op af en ny klubsingle, hvor han claimer sine præstationer igennem årene – original morfar style! Tracket er OK… men vi venter stadig på ”Bronx Nigga”.

Det næste der sker, er at PTA, Jason og Mismarie bliver hevet op på scenen for at give mikrofonen lidt dansk flavour. Først lægger PTA en dope freestyle ned efterfulgt af Jason – også off the dome – men ikke lige så meget i skabet og til sidst lægger Mismarie et cool vers, GO STIL!

Timdptassmall.jpgTIM drengen spiller et par tracks til, stadig imponerende tight og med en del mere coolness end man kunne forvente af en ignant-ass-fuck-you-style-rapper på 38. Han går af scenen, kommer ind igen, spiller et halvt ekstranummer og skrider igen. Og her står vi med halvfed på, klar på at skrige BRONX – eller i det mindste bare LOWDOWN – NIGGA!, men morfar er blevet træt, han skal ligge lidt ned. Tak for denne gang, ses dér!

3 points med pil op og pensionisttillæg…


Gæsteskribent/rapper, T fra Rent Mel var Rapspots udsendte til Tim Dog koncerten i går sammen med fotograf Prikken.

Skrevet af Gæsteskribent 28.04.2005 arkiveret under LiveSpot |