Vinteren 2003 mødte jeg New York hiphopperne El-P og Aesop Rock til et længere interview i forbindelse med en artikel jeg skulle skrive om dem til Weekendavisen.

En kold, stille eftermiddag i et afsides hjørne af Brooklyn fandt jeg med over en times forsinkelse frem til El-Ps hus og hjemmestudie, hvor hovedmanden bag det toneangivende independent-label Definitive Jux tog i mod mig uden de større beklagelser over min forsinkelse. Ham og produceren NASA var alligevel i studiet for at cooke noget nyt op og tiden betød ikke det helt store. Det viste sig også at Aesop Rock ikke var ankommet endnu og faktisk kom ind ad døren mens El-P tog imod mig.

Vi fik sat os i den trashede dagligestue ved vinduet under den store Blade Runner-plakat og gik i gang. El-P var som forventet intens og on point, selvom han vedvarende småbeklagede sig over hvor lang tid det tog – han havde noget arbejde der skulle laves, men det var ikke for at skynde på mig osv… Aesop Rock var, som altid når man ser ham off-stage, i sit signatur-sumperhumør, man let kunne forveksle med morgenstener, hvis ikke man vidste bedre, men det lykkedes da heldigvis at få talt ham varm.
LIDT BAGGRUND
El-Ps borgernavn er Jamie Meline, han er født i 1974 og opvokset i Brooklyn, hans fraskilte far er jazzmusiker, mens hans mor er forfatter. Han begyndte at lytte til hip hop og deltage i kulturen i en tidlig alder. Han besluttede sig som teenager for at blive musiker og efter at være blevet smidt ud af to forskellige high schools tog han en grad i musical engineering. Hans første single udkom i 1993, men det var først med EPen Funcrusher, som han sammen med Mr Len og Big Jus under navnet Company Flow indspillede og udgav i 1996, at han for alvor gjorde sig bemærket som innovativ hiphop-musiker. I 1997 genudsendte crewet pladen i en forlængede udgave og den kom hurtigt til at stå som et af kroneksemplerne på den gryende independentbølge indenfor hiphop-musikken, mens den i dag regnes den som en nyklassiker.

Company Flow gæstede Danmark flere gange i løbet af de følgende år, men viste sig ikke at kunne stå distancen som gruppe. I 1999 annoncerede han sit brud med det indtil da banebrydende New York-label Rawkus, der havde distribueret Co Flows plader, og stiftede sit eget pladeselskab Definitive Jux. Hans første store projekt var produktionsarbejdet på MC-duoen Cannibal Ox’ nu klassiske debutalbum The Cold Vein (2001), der med sin kolde, kakafoniske storbylyd cementerede ham som en af tidens mest originale og sofistikerede hiphop-producere. Det følgende år udgav han sit første soloalbum Fantastic Damage – et stærkt personligt hardcore-manifest og en sjælden helstøbt hiphop-plade. Både som producer, tekstforfatter og MC er El-P en af tidens fremmeste eksponenter for intelligent hardcore-hiphop, når den er mest samfundskritisk og følelsesmæssigt hudløs. Hans musik er en dystopisk eksponering af verden af i dag – de på én gang hårdkogte og raffinerede kompositioner tilføjer kold industriel storbypuls en vedvarende snert af bittersød poesi, mens hans tekster handler om at bevare sin menneskelighed i en dybest set håbløs og kaotisk virkelighed.

De seneste år har han mest fungeret som manden med planen bag Def Jux, der støt har vokset sig større og løbende tilføjet nye kunstnere til deres roster og er nået til et punkt, hvor det efterhånden er blevet establishment indenfor independent-hiphop med et bagkatalog, der tæller et imponerende antal klassiske udgivelser, men som også udviser visse afmatningstegn. Seneste udgivelser er jazz-projektet High Water (2004) og opsamlingsudgivelsen Collecting the Kid (2004) og det næste soloalbum, såvel som et album i samarbejde med Def Jux MCen Camu Tao under titlen Central Services, er under udarbejdelse.

Aesop Rocks civile navn er Ian Mathias Bavitz, han er født i 1976, opvokset på Long Island og er kunstuddannet. Han skabte sig op til årtusindskiftet en del opmærksomhed i New Yorks undergrund med sine liveshows og et par hånd-til-hånd distribuerede hjemmebrændte CDer, Music for Earthworms og Appleseed, og fik sig på den konto sin debut med den stærkt ambitiøse, men noget usammenhængende plade Float (2000). I 2001 signerede han fra Def Jux det anderledes fuldkomne og helt igennem fokuserede album Labor Days, lynhurtigt opfulgt af den gennemtænkte og mesterligt sammensatte EP Daylight (2002). Dette blev i 2003 fulgt op af det anderledes kantede og rå album Bazooka Tooth, der overvejende var produceret af ham selv og viste hvor meget han var vokset som beatmager. Han har netop udsendt EPen Fast Cars, Danger, Fire and Knives, der, mens vi venter på det næste album, fortsætter stilen fra Bazooka Tooth og ledsages af en lille bog indeholdende næsten alle hans tekster siden Float – tekster, der udgør en sjælden sangskat indenfor hiphop-musikken. Fra starten har hans tekster, der bedst kan beskrives som løst sammenhængende, billedfremkaldende kollager holdt sammen af en række prægnante ledemotiver, der ikke lader en i tvivl om deres eksistentielle sigte. Hans rimstrukturer og artikulation ændres efter forgodtbefindende, men bæres igennem af hans sprøde stemme og klare flow, der glider sammen med musikken og skaber en poetisk musikalsk syntese.

[Dette er første del af i alt tre, hvor vi kommer rundt om flere aspekter af de tos musik og tankerne bag. Stay tuned for part 2, hvor de to diskuterer deres forbilleder og det at skabe fornyelse indenfor musikken, såvel som independentbølgens opståen og udvikling. Det skal understreges, at interviewet er lavet et halvt års tid efter El-P havde droppet sit første soloalbum, Fantastic Damage (2002) og nogle måneder før Aesop Rock udgav sit seneste fuld-længdealbum, Bazooka Tooth (2003).]
PEN OG PAPIR
MW: I er tydeligvis begge stærkt optagede af jeres tekster, det at skrive. Har I været det hele tiden eller skete det undervejs? Jeg spørger fordi jeres tekster er så markant anderledes, både hvad angår tematik og tone, end hvad man er vant til indenfor hiphop.

Aesop Rock: Til at begynde med handler det sgu bare om at tale lort – det handler om hvem, der kan blære sig på den sjoveste og mest kreative måde. Man prøver hele tiden at finde nye måder at sige man er dope på. Det er den måde tingene starter… Jeg har sgu aldrig skrevet kreativt til andet end raps.

MW: Du har aldrig skrevet digte og den slags?

Aesop Rock: Nej, jeg læser ikke rigtig og jeg skriver ikke lyrik, jeg har aldrig taget et skrivekursus eller noget som helst i den retning. Det er sgu bare noget jeg har udviklet på egen hånd mens jeg har lyttet til musik.

El-P: Jeg læste meget, jeg gennemgik en anderledes udvikling. Jeg var meget, meget belæst og var meget interesseret i at læse og skrive. Jeg kommer til en vis grad fra en skrivende familie, min mor er forfatter. Jeg var altid ham drengen med bogen under armen, altid. Før jeg begyndte at se mig selv som musiker, opfattede jeg mig selv som forfatter. Det var den vej jeg ville være gået, hvis jeg havde valgt anderledes som ung. Det påvirkede min stil meget, da jeg begyndte at skrive raptekster. Jeg har været heldig. Jeg tror klart det gav mig en fordel, fordi det tilførte mine tekster lidt ekstra, gjorde dem lidt mere skæve. Jeg var ikke bevidst om det, men efter nogen tid gik det op for mig at folk opfattede min rimstil som markant anderledes. Jeg havde aldrig tænkt over det, det var bare sådan jeg skrev, men et eller andet sted støttede jeg mig altid til mit ’hemmelige våben’, min belæsthed – jeg gik rundt med en masse fantastiske koncepter i hovedet, hentet fra en masse fede forfattere, som var meget klogere end jeg [klukler]. Det er et slags våben og jeg lader det forme min stil… samtidig var jeg simpelthen bare en popkulturstriviamaskine [klukler], del af den der forbandede amerikanske TV-generation og alt det der.

MW: Hvilke forfattere har været formative indflydelser?

El-P: De ting, der altid greb mig var dystopisk, historisk fiktion – det klassiske eksempel er George Orwells 1984…

MW: Ja, du citerer ham på dit album [på “Accidents Happen”].

El-P: … Ja, og ting som Don Delillo, White Noise, og Philip K. Dick, som nok er min absolutte yndlingsforfatter. Han er nok den jeg har læst flest bøger af… sikkert fordi han er den, der har skrevet flest [MW griner]. De ting, der optog mig mest, var altid dem, der så verden i det der mørke, satiriske perspektiv – tanken om at se verden gennem en fiskeøjelinse. Det har altid været den slags kunst, der har tiltrukket mig mest, både hvad angår litteratur, film, og så videre. Så det er hvor jeg kommer fra – jeg valgte på sin vis den tilgang til verden som min.

MW: [til Aesop Rock] Hvad med dig, hvem har påvirket din måde at skrive på?

Aesop Rock: Jeg tror det var den ene ting jeg altid havde helt for mig selv. Der var ingen omkring mig, en lærer eller hvad har vi, der fortalte mig om jeg gjorde det rigtige eller ej. Jeg udviklede det helt på egen hånd. Det var min lille ting, som ingen kunne komme og tage fra mig, fordi ingen havde vist mig hvordan det skulle gøres, rent formalt. Jeg var helt klart TV- og filmjunkie og alt hvad der foregik i en periode eller et sted langt fra verden her og nu fascinerede mig [klukler], vi kan starte med Star Wars-trilogien, som jo et eller andet sted er basis for alle i vores generation [klukler].

El-P: Ja, vores DNA er noget i retning af en tredjedel Star Wars [latter]… og så selvfølgelig Robocop-serien [mere latter].

Aesop Rock: Alt det der fantastiske – fra fremtidsting til middelalder- og drageting, og den slags.

El-P: Fantasy har aldrig appelleret til mig, det er bare aldrig lykkedes mig at se noget i det…

Aesop Rock: Jeg synes det var fedt – de eneste bøger jeg rent faktisk har læst er ting som Ringenes herre-bøgerne [griner].

El-P: [til Aesop Rock] Den eneste grund til du aldrig læser er, at folk ikke har hooket dig op med de fede ting, tror jeg …

Aesop Rock: Jaeh, jeg ved ikke, selv de ting jeg skulle læse i skolen fik jeg aldrig rigtig læst… jeg læste Catcher in the Rye, To Kill a Mockingbird og alt det der, men…

El-P: Jeg var altid lidt underlig i den forbindelse – jeg elskede alle klassikerne …

Aesop Rock: Jeg ved sgu ikke hvorfor jeg aldrig har kunnet tage mig sammen og stadig ikke rigtig orker… [til El-P] du anbefaler sgu bøger til mig oftere end nogen anden og jeg prøver virkelig at læse dem, men af en eller anden grund griber… nej, faktisk bliver jeg grebet en gang i mellem – en gang om året eller hvert andet får jeg en bog mellem hænderne, som jeg synes er fed og så læser jeg den færdig og tænker ”det var sgu fedt, jeg er glad for at jeg læste den, det burde jeg gøre noget oftere”, men af en eller anden grund sker det aldrig rigtigt… det er sgu sikkert bare fordi jeg er doven, det er lettere bare at tænde for fjernsynet og se hvad fanden der sker. Jeg foretrækker bare at se ting i stedet for at læse om dem – det er sikkert bare, i sidste ende, et udslag af min dovenskab.
Andet El-P- & Aesop Rockmateriale på Rapspot
Grib dagen! – Interview med El-P & Aesop Rock – del 2

Grib dagen! – Interview med El-P & Aesop Rock – del 3

Anmeldelse af Aesop Rocks Fast Cars, Danger, Fire and Knives

Oramas interview med Aesop Rock fra Roskilde-festivalen 2003

Anmeldelse af Def Jux-koncerten på Roskilde-festivalen 2003

Skrevet af Mat 06.05.2005 arkiveret under Interviews |