“But I, somehow, some way/
keep comin up with funky ass shit like every single day” (Gin & Juice)

Snoop Dogg havde for 2 uger siden kun én gang tidligere gæstet Danmark og dengang i 1998 var han til manges store ærgelse signet til Master Ps moneymaking-and-no-skillz-havin No Limit selskab og havde slæbt en masse umusikalske labelmates med på scenen.

Siden er det heldigvis gået den rigtige vej for mandens karriere og han er selv blevet en Big Dogg med eget pladeselskab, tv-serie, 2 sexvideoer, tøjmærke, dukke osv. Eftermiddagens koncert var hans anden i DK indenfor 14 dage!
Med udgangspunkt i en identisk playliste fra koncerten i Parken til Zulu Rocks bragede Orange Scenes enorme speaker system op for Murder Was the Case og satte gang i en fantastisk stemning på festivalen. Sol fra en skyfri himmel og masser af weed smoke in the air var optimale forhold, da 50.000 solstegte gæster gav den op for The Doggfather i sit letgenkendelig crip gangstapyjamas sæt med gatt-guldkæden hængende tungt om halsen.

Nuthin’ but a ‘G’ Thang, Tha Shizznit, Deep Cover, Gin & Juice og hardcore favoritten Pump Pump var alle medbragt fra det klassiske bagkatalog til vores store glæde. Indimellem juvelerne blev klogt nok flettet nogle af de nyere, mindre populære joints som lige nåede at få folk tilpas ned på jorden igen før vi blev revet rundt til Next Episode, What’s My Name, Beautiful (for the ladies!), Signs og publikumsfavoritten, den Neptunes konstruerede Drop It Like It’s Hot.

Snoop tog mere tit end ofte call and response rutinerne i brug, hvilket i starten var vildt cool med så mange publikumsdeltagere, men senere hen i showet blev røv irriterende! “Fuck that shiiiiat” og “Snoop Doog, Snoop Dogg” var faste fraser indimellem numrene og i stedet for nogle sanges originale omkvæd. Det virkede på ham som om han var dybt afhængig af det kick Roskilde crowden gav ham, og som han på den efterfølgende pressekonference beskrev som værende emotional. Det er fint nok, men go easy on the crowd interaction next time Snoopy Dizzle, we love you stizzle ma nizzle!

Samlet set var den omtrent 70 minutter lange rap koncert markant bedre end den i Parken 2 uger forinden, dette uden tvivl pga. nærværet med den enorme og glade festival crowd og ikke mindst solen! Snoop virkede i hvert fald i topform og smilede op til flere gange, hvor han for 2 uger siden holdt den hårde gangsta facade 100%.

Det fik vi også til koncerten:

– Den kontroversielle introduktionsvideo med Snoop i gangsterrollen, hvor han ender med at stå gun til gun overfor en chick og trykker af
– W-Ballz video interlude
– Westcoast producer Dj Battlecat på keys
– 2Pac tribute fra en af de få, der virkelig kendte- og havde et gensidigt respektforhold til ham
– Neptunes produktioner i hobetal og mange tusinde Boogie/Rundfunk fans, der labbede dem i sig side om side med true hip-hop heads.
– Snoops bodyguard House i rollen som den overvågende faderskikkelse.

Den efterfølgende pressekonference bød på en hyggelig rundbordssnak mellem en afslappet Snoop og udvalgte danske medierepræsentanter. Ved spørgsmålet om, hvad det betød for Snoop at deltage i den kæmpe velgørenhedskoncert Live 8, svarede han at det var en utroligt stor ting, da han var den eneste afro amerikaner og den eneste gangsta rapper tilstede.

Snoops største indflydelse i form af et enkelt rap nummer var Fuck The Police, mens hans all time favorit rapper var Slick Rick!

Mest interessante var spørgsmålene fra en frisk 13-årig pige fra P3 Junior, der fik smilehulerne frem hos vores rappende ven. Mest uinteressante var spørgsmålene fra de trykte medier, der oftest gentog hvad vi alle havde hørt 40 gange før.

MTV fyrede op for interview, og vi andre blev hurtigt gelejdet ud af vognen, hvor gorilla bodyguard extraordinaire House vogtede som en kæmpe bulldog foran sit hundehus. Keep It moving! nærmest truede han fra sin “trone” og mindede os kort om Jabba The Hutt. Snoop´s backup rapper og andre fra crewet spillede basketball backstage, Jokeren talte business med amerikanerne og duften af barbecue var tung i luften…

Ekstra lir, hvis du stadig er med:

Efter Doggystyle droppede Snoop en masse albums af enormt svingende kvalitet, men mest af alt skod for at være helt ærlig! Det eneste jeg selv ejer er No Limit Top Dogg, hvorpå man iblandt en masse intetsigende “gylden tank” gøjl finder det strålende hit “B Please” med Xzibit og Snoop på mikrofontjeneste over en mageløs Dr. Dre produktion. Et nummer Snoop til min begejstring fyrede op for til gårsdagens show.

Samarbejdet med Dre er det vi respekterer ham mest for og det han forhåbentlig kommer tilbage til igen på et tidspunkt. Uanset hvor lang tid der går mellem snapsene, kan Dre og Snoop ikke træde forkert, så snart de er forenede på et track! Kan du fx. huske den følelse du fik, da du første gang genoplevede viben mellem de to i videoen til Still Dre?! Vores åleslanke ven repræsenterende i bedste stil side om side med sin mentor. Ikke et øje var tørt herovre “ooohweee – put it in the air!”

Min personlige top 3 liste over rap albums jeg har ventet LÆNGST på skulle udkomme:

1. Dr. Dre & Ice Cube Helter Skelter – udkom aldrig og titlen blev tilmed stjålet af Dres ellers så gode ven og tidligere samarbejdspartner D.O.C. der udgav det som sit eget solo album.

2. Snoop Doggy Dogg Doggystyle – vi var smølfeblå i hovederne da det endelig kom og tog rapverdenen med storm.

3. Method Man Tical – mon ikke vi ventede på det første solo chamber i The Wu-Tang Saga.. Wu can I get a su!

5 ud af 6

Fotos af: Jens Lund Møller

Skrevet af K-V 02.07.2005 arkiveret under LiveSpot |