21.07.2005
Steen Rock mixtape “Rock Science” på gaden nu!
Som en af Kbhs mest respekterede rap DJs og tidligere producer for gruppen Klart Dér ved Steen Rock udmærket, hvordan man sætter et mix sammen! Det beviser han på sit nye mixtape med den passende titel Rock Science netop udgivet af mixtape maestro DJ Carsten.
Og rock musik er netop hvad Steen fokuserer på over cd’ens 60 minutter lange forløb med gale breaks, dynamiske rap remixes og svedige scratch rutiner.
Det er ikke småting han får med, jeg nævner i flæng hvad jeg lige faldt over: Promoe These Walls Don’t Lie remix, Rolling Stones break brugt af gruppen MHz, Pharoahe Monch Simon Says remix, Looking Down The Barrel breaket brugt af Black Moon, breaket til Masta Ace‘s Music Man, Rakim I Know You Got Soul remix, Ultramagnetic MCs Poppa Large remix, Jay-Z P.S.A. breaket og sjove små kollager af raps som Flavor Flav‘s Rock That Shit Homie! samt meget meget mere.
Altsammen præsenteres i en sprød velklingende lydkvalitet mixet tight sammen over cd’ens 17 skæringer.
Rock Science anbefales på det kraftigste til alle breaks/sample interesserede folk og de, der ønsker at checke op på nogle af de mest klassiske rock numre samplet til rap musik. Super fed cd at sætte gang i en fest med!
Lyt til snippets fra mixtapet og køb det for en hund i Baryske, Blackout, Fresh Connection, § 291-2, Badestue Rock eller via www.djcarsten.dk
Skrevet af K-V 21.07.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |