14.08.2005
The backbone of hiphop is the DJ!
For nogle år tilbage var Danmarks egen DJ Noize, i samarbejde med det 87-årig verdenskendte pickup imperium Ortofon, med til at udvikle den neonrøde “Scratch” pickup, der skulle mindske risikoen for at nålen hoppede når man scratchede, beat jugglede etc. Nu har Ortofon endnu engang allieret sig med en DJ. Denne gang er det en af verdens bedste scratch-DJs, hvis ikke den bedste, Grand Mixer Q-Bert, og i samarbejde med ham udviklet en ny hvid pickup med det meget opfindsomme navn ”Ortofon Concorde Q-Bert”, der gerne skulle være at finde i butikkerne om kort tid.
For yderligere information og tekniske detaljer, klik ind på Ortofons hjemmeside HER hvor der også er rig mulighed for at se en lille video og Q-Berts tur til Lolland. Der er også interviews med diverse DJs og videoklip helt tilbage fra 1987 til nu, med vinderne af VM i Mix. Her er alt lige fra Noizes vindersæt i 1996, til DJ David, der scratcher sig til sejren med sin bare fod i 1990! Forhåbentlig bliver det muligt at finde en video af DJ Direct dér, om kort tid.
Skrevet af Johnny Lund 14.08.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |