22.08.2005

Jeppe Rapp: Nye sko og ny EPP – (Interview)

jepperappthumb.jpgEr det skoene? Det må være skoene.. 26 årige Jeppe Nedergaard fra Sønderborg er snart på gaden med sin splinternye EP: Ik Bare Et Par Sko og RapSpot har vekslet et par ord med gummidrengen om løst og fast. Få fatlaced dine næste par minutter med det nyeste fra Jeppe Rapp

Hvorfor staver du egentlig Rapp med 2 p´er?
Hvorfor ikke? Jeg synes at når ”Jeppe” er med 2 p´er, så skal Rapp også være med 2 p´er!!

Fortæl lidt om din nye udgivelse?
Jamen først og fremmest er det en drøm der er gået i opfyldelse, og at arbejde med de folk på cdén var bare for vildt! Det er blevet til en EP som udkommer 12. september og indeholder fem tracks produceret af Sundsdal, Lounge Lizzards, Gettic, og selvfølgelig Rune Rask og Troo.l.s.!

Hvad rapper du så om?
Jeg rapper blær, hardcore, lidt dybere, og om tøj og sko.

Sko? Er du den sønderjyske Joe True?
Nææ, er bare en addict når det kommer til fedt tøj og fede sneaks! Rigtig overfladisk!!

Det med at være overfladisk, er det noget du er stolt af eller noget du arbejder på at slippe af med?
Det med det overfladiske var lidt for sjov, men jeg mener at man ikke behøver være så dyb og gravalvorlig hele tiden. En gang i mellem er det lækkert med et track som hylder noget så overfladisk som tøj. Så nej, det er ikke noget jeg vil skille mig af med, så længe jeg også kan tage noget mere seriøst op…

jepperapp3.jpgHvad er så det for dybe ting vi hører nærmere til på pladen?
Det er ting som bl.a. stiller spørgsmål til hvad meningen med livet er.. og så kommer jeg ind på nogle samfundskritiske emner og endelig er der også et klassisk barndommens-gade-track.

Har du så fundet ud af hvad meningen med livet er – foruden nye sko?
Ikke rigtigt, og hvis jeg havde, ville det tage en krig for mig at uddybe!

Er hiphop terapeutisk for dig?
Måske, jeg har altid haft nemt ved at skrive om de ting jeg går og grubler over, og jeg er heller ikke den med de største armbevægelser – lader hellere min rap snakke for mig og så skulle der gerne være gjort rent bord efter det!

Hvilke hiphop-kunstnere lytter du selv til når du køber udenlandsk?
Jeg køber faktisk stort set kun udenlandsk. Jeg er en sucker for det New York shit som Fat Joe, Dip Set, Saigon og – min favorit – Nas laver, og så er hele mix-tape-ræset også lige noget for mig!!

Hvilke danske kunstnere i hiphop, synes du markerer sig som de bedste?
Troo.l.s og Orgi-E selvfølgelig, USO er cool fordi han tør lave sin crunk ting, og LOC kan bare sit kram – jeg ser frem til hans nye album. Ellers har jeg ikke den store mening om dansk rap, men jeg tjekker da efter de danske kollegaer nu og da for at se hvad de har at byde på.

Hvad bringer du, som er nyt, til bordet?
De nyeste og hvideste sko! Og så synes jeg i øvrigt selv at jeg er en dygtig rapper og at min største styrke ligger i flowet og ellers.. tjaa det må lytterne bedømme. Jeg lader EP’en snakke for sig selv!

jepperappdark.jpgNu har vi jo allerede én “Mr. Hvide Sko” i dansk rap; forsøger du at gøre ham rangen stridig?
Sko er jo svære at ha’ monopol på – fodtøj har altid været en hip hop ting.

Kan du beskrive de tekniske elementer af dit flow for os?
Jeg ved ikke præcist hvad der skiller mig ud, måske er der en smule dialekt et sted som gør jeg kommer til lyde lidt anderledes. Ellers må det være den amerikanske indflydelse der gør jeg ikke flyder som en typisk dansk rapper?

Amerikansk indflydelse? Har du boet i USA da?
Nej.

Hvor længe har du hørt rap?
Det har jeg så længe jeg kan huske… cirka 12 år, så man kan vel kalde mig for miljøskadet!

Har du beskæftiget dig med elementer af hiphopkulturen ud over MC´ing?
Ja, jeg har malet lidt grafitti i de go’e gamle dage med Bryx fra 4fod. Men ellers har det været strictly rap.

Er du den impulsive og skøre type eller den forsigtige og fornuftige?
Jeg er nok mest den fornuftige, for selvom jeg er klar på hvad som helst, så kan jeg godt lide at der er styr på tingene.

Hvad laver du, når du ikke laver hiphop?
Jeg har min egen hiphop-shop i Sønderborg med en kammerat.

Hvad hedder butikken?
Den fysiske butik hedder B-wear, men der er også en webshop der hedder www.b-wear.com – den er dog ganske ny så der kommer nye varer op hver dag!

gaybwear2.jpghttp://www.b-wear.com – WTF??? (Jeg sidder og klikker mig ind på sitet fra min computer da suspekte billeder af mænd og kvinder i stramtsiddende tøj dukker op på min skærm). Det her er altså ikke i orden Jeppe!
Ups jeg mente selvfølgelig www.b-wear.dk… Jeg sagde jo til dig at den er ny… skulle bare se om du var vågen, haha.

Haha, hvor var den internationale udgave af dit site grineren!
Ja fuck en klam side!!

Du er vist rimelig fetish-agtig med sko, siden du har opkaldt din EP efter det. Beholder du også skoene på når du har sex eller foretrækker du det uden gummi?
Helst med, men mine Air Force Ones velcro-straps kradser voldsomt!

Hvis du kunne løbe jublende ind i en Footlocker med lov til at hive tre par sko ned af hylderne til dig selv, hvad ville du så vælge?
Det er ikke så svært! Klassiske white/white Air Force One, en hvilken som helst Air Jordan og den goe´ gamle Timberland – Så finder jeg nok også noget tøj der matcher.

Tror du alle mennesker er til salg hvis bare prisen er rigtig?
Ja det tror jeg faktisk, måske ikke lige en dybt budhistisk munk, men ellers tror jeg alle er til salg.

uglysko.jpgHvor mange penge skulle du så have for at optræde i dem her?
(Jeg viser ham et billede af et par helt specielle træsko)

Ok jeg trækker min udtalelse tilbage igen!
De var ellers nydelige, men jeg er bange for at de ville overdøve bassen hvis jeg skulle stampe rundt i dem på scenen.

Damn du er ikke nem at snøre.. nå, men any words of wisdom fra dig her til sidst?
Ja, køb mit shit, det er for vildt!!!

OK, tak for nu. Så ses vi til Crunk Partyet på Copenhagen Skatepark lørdag d. 27/08 hvor jeg ved du skal spille.
Det kan du stole på – vi ses til en gang crunkkk… MOJN!

jepperappcover.jpg

Skrevet af Ann Noyd 22.08.2005 arkiveret under Interviews |