”All good things may come to an end/ all bad things can’t wait to begin”
Vi er på Ying Yang Twins’ seneste skive, der har dansk release lige om nu. Det er introen, og det er dejligt stemningsfuldt. Teksten i introen er sjov, for der er sikkert mange hip hoppere, der har det lige præcis på den måde angående det her monster, man kalder crunk. Men fuck nu det.

Crunk har slået sig fast i sådan en grad, at uanset om kan lide det eller ej, så kan man ikke undgå det. Lad mig bare slå fast, I like crunk and that Dirty Souf shit.

Ying Yang Twins prøver dog med deres nye album at distancere sig fra crunk som genre, for at have mere kreativt spillerum. Denne her er plade er faktisk lidt mere Dirty Souf shit. Med andre ord vil de også lave gode sange i den klassiske forstand, altså, i modsætning til andre crunkateers, lave sange der handler om noget. Det er en mindre revolution, kære drenge og piger!

Ying Yang virker nok for de fleste som to lallende idioter, der skråler nogle vanvittig catchy hooks, og har gjort det længe. Bl.a. på den all time classic Lil Jon strip club anthem ”Get Low” og selvfølgelig deres egen ”Salt Shaker”. De har været i gamet i årevis på independent scenen, hvor de havde et stort hit med ”Say iy iy iy”. Deres grundlæggende præmis som gruppe har hele tiden været, at de laver musik til stripklubber. Jeg er ikke speciel vild med stripklubber (I’m more a real live action kinda guy), men den musik de ÅBENBART spiller der, er alt for vild i min bog. Jeg elsker 2 Live Crew, og Ying Yang tager på mange måder tråden op fra deres sex sange og fører den stolte tradition videre.

Men de vil lidt mere i deres sangskrivning end 2 Live Crew. De vil i det hele taget lidt mere end de fleste grupper, der slår sig løs i crunk-land. Og det er ret befriende. Albummet starter faktisk som en ret seriøs affære. På ”Long Time” og ”Live Again” har de besøg af henholdsvis Anthony Hamilton (der har soul så det gør noget!!) og Maroon 5-crooneren Adam Levine. Her rappes der både om fortabt kærlighed og gives gode råd til de unge. Who’d have thunk it???

Hvordan er denne seriøse første halvdel af albummet så? Det klæder de voksne herrer i Ying Yang, for selvom de ikke er de skarpeste knive i skuffen, er det i det mindste ærligt, og det er de færreste crunk hoveder, der på den måde åbner op for deres inderste. Me Likes it. Kronen på værket i den seriøse del er det fantastiske nummer ”23 Hr. Lock Down” med Bun B (hvor er den fucking soloplade?). Det er stripped down funk fra Mr. Collipark og tre rappere, der alle taler fra hjertet. Det er dedikeret til Bun Bs partner Pimp C, og det er da også Bun Bs vers, der tager stikket hjem. Det er en rørende dedikation til venskabet mellem de to konger af Dirty South Underground Kingz.

Ny strøm på gamle ledninger

Så går der sex i den for de to charmerende personligheder, og fuck det holder. Første gang jeg hørte jeg hørte ”Wait (the whisper song)” synes jeg det var et af de mest geniale numre jeg havde hørt hele året. Det synes jeg stadigvæk.

Konceptet er simpelt, men effektivt. Et beat der består af næsten ingenting, og så de to kumpaner, der hvisker i øret på kvinderne. Det her er rated XXX og sex kan man ikke få nok af. Det kan Ying Yang heller ikke, Så de har lavet en TRILOGY af numre. Nemlig ”Wait” ”Pull My Hair” og ”Bedroom Boom”. Der er ingen tvivl om, at det er her den virkelige kerne på albummet er. Det er uden tvivl de tre mest fantastiske numre dedikeret til at gøre det nasty, jeg har hørt! Og som fan af genren har jeg hørt en del. Trick Daddy og Trina ain’t got nuthin on these guys!

De tre numre er indhyllet i tre sjove skits, hvor kvinderne fortæller hvad de vil ha’, og hvordan de vil ha’ det. ”Wait” er den stille revolution, der nu hedder ”Intimate Club” og er en genre ( Check David Banners ”Play” for bevis). Min personlige favorit er ”Pull My Hair”… Got damn det er nasty!

Her skal kvinderne kneppes til de græder af glæde, og der skal rives i håret og kvinderne eeeeeelsker det. Kan det blive bedre? Me No think. Det er det todelte hook, der giver dem pladsen i hiphop-historiebøgerne:

”Now that I got you in the bed I’m gon pull your hair / Snatch your ass up outta here I’m gonna pull your hair /(kvindestemme) Pull my hair Pull it hard!/ Pull my hair Pull it tight/ Pull my hair c’mon baby!/ pull my hair aaaah” Og så det geniale, hvor et par kvinder liderligt råber…..”Fuck me daddy, spank me daddy, fuck me daddy, spank me daddy aaaaaaaauhhhhhhhh”.

Ja tak, så bliver det vist ikke mere steamy på den fede måde. Albummet står mellem de to sider af mennesket: intellekt versus instinkt, og ”Pull My Hair” er det skinnende øjeblik, som kun Ying Yang kan fremføre det.

Det her er the best of both worlds på måder som Jay og Kells aldrig kunne finde på. Og det er uden tvivl det bedste Ying Yang Twins har præsteret. Og der skal ikke herske tvivl om at det er mere end godt nok til mig. Deres produktioner er blevet meeeget bedre på denne her, men det er stadigvæk i produktionsdelen, jeg godt kunne ønske mig lidt mere farlighed og swung. De to herrer kan deres kram på vokalen, men hvad hvis de kom i kløerne på Organized Noize. Uha uha, så snakker vi….

Lige et lille citat at slutte af på:

”The same cripple motherfucker got picked on / I ain’t never really had shit Holmes / but a hard time and cold in my spit holmes /….. the only plan is to get rich Holmes/ if you ain’t like what I’m doing suck my dick Holmes.”

Fire ud af seks spots

Anmeldt af Gísli. Husk også der er mulighed for at opleve masser af dirty south lørdag aften, læs Ann-befalingen af Get Crunk’d Part One.

Skrevet af Gisli 27.08.2005 arkiveret under Anmeldelser |