08.09.2005

Owusu & Hannibal signer med Ubiquity Records

OwusoHannibal.jpgBig thangs! Det danske makkerpar Owusu & Hannibal har netop signet med det uafhængige selskab Ubiquity Records, som bl.a. også huser følgende undergrundskendte navne: Platinum Pied Pipers, Breakestra, Ohmega Watts og SA-RA Creative Partners. Philip Owusu har tidligere udgivet en 12″ på Naked Music med Owusu & Green, mens producer Robin Hannibal har deltaget på Nobody Beats The Beats pladerne.

 Det amerikanske selskab har på deres hjemmeside lutter rosende ord tilovers for danskernes musik, der betegnes som: “Moody Man møder Steely Dan møder Scritti Polliti møder Dilla møder Jorge Ben møder Spacek.

Jeg har selv haft nummeret Delirium i heftig rotation derhjemme de sidste måneders tid og må konstatere det når en standard milevidt over, hvad jeg ellers hører danskere præstere indenfor feltet både hvad angår sound og originalitet. Bangin’ futuristic joint! Ser frem til at checke vinyludgaven af den kommende single Delirium b/w Whats It About samt resten af albummet, når det bliver færdigmixet.

Læs hele duoens profil på: Ubiquity’s homepage

Skrevet af K-V 08.09.2005 arkiveret under Nyhedsarkiv |