Den burde jo være anmeldt her for lang tid siden – John Legends Get Lifted album, der fik ham på manges læber i rosende vendinger. Men måske var den for neo-soulagtig at se på eller var det fordi han var lidt for selvfed i at kalde sig for ”Legend” ? Det er ikke til at sige, men sandheden er at den fortjener omtale og nu kommer manden selv og giver koncert på et udsolgt Vega i København den 19. september, så pladen er altså aktuel igen, og hvordan var det nu lige den var?
  John Legend (der bestemt ikke er helt ukendt i hiphopsammenhæng og bl.a. har croonet på Talib Kwelis Beautiful Struggle plade) var første signing til Kanye Wests Getting Out Our Dreams label. Ligesom West er Legend tilhænger af det melodiske udtryk, men hans er knap så hiphop som kollegaens. Faktisk skulle man ved hurtig gennemlytning tro at Get Lifted er en af de der bio-organiske, øko-righteous ting der er så langt fra playeruniverset som man kan komme, men man kan godt tro om igen!

Coverets retrohyldende cappucinofarver, s/h-soul’ede fotos, oldschool-ornamenterede grafik og intellektuelle/spirituelle symboler er komplet misvisende for det lyriske indhold, omend ikke for det musikalske, der ikke sparer på liveinstrumenter og gospelundertonerne. Ham her er ikke, som man kunne frygte/håbe, endnu en politisk korrekt soulprædikant. Lad mig sige det som det er: John Legend er en dawg – og en så dirty af slagsen at selv de mest crunkdunstende stjernepimps ville rynke forarget på næsen.

Allright, She Don´t Have To Know, Number One og I Can Change handler alle sammen om at John–Liderbuk-Legend har svært ved at holde lille-Legend indenfor lynlåsen i et fast parforhold. Og når han ikke boller udenom, så smører han godt på med evige kærlighedserklæringer så højtbelagte med klicheér, at ens fødder krummer sig sammen til rosiner under et nummer som Stay With You.
Vers og rim er ofte lige fladpandede:

“You know that I love you
there´s no one above you
I said it the last time
but this is the last time”

(Number One)

Der er ingen fantasi i ordstillinger, associationer eller budskaber. Ord rimer gerne på de samme ord og alt er hørt før. Hvorfor er pladen så alligevel blevet så populær? Det er den af nøjagtig samme grund som når al anden sang med hjernedøde tekster får succes; pga. musik, flow og atmosfære. Ordene er bare bøjler til at hænge stemmen op på, for det er lyden og helheden, der er det afgørende – og dén holder!!

John Legend har en fed stemme og forstår at bruge den, så pyt med at der ligger to tracks på albummet med titlerne Let´s Get Lifted og lidt senere Let´s Get Lifted Again efterfulgt af So High. Manden ville ikke ane hvad fantasi var, om den så kom kørende i en 10 tons lastbil og ramte ham med 300 i timen. Men damn han har et dejligt lydtæppe at brede ud under stearinlysmiddagen, foran pejsen og alle den slags skumle set-ups!

Kanye West står for de fleste produktioner og den der skiller sig mest ud er Alright hvor hornblæserne lyder som en rumlende mave, hvad der er både ret skægt og karakteristisk. Will.I.Am, Dave Tozer og DeVon ”Devo” Harns har også presset knapper og her er det Tozer der opnår det funkyste resultat på fx I Can Change hvilket dog IKKE er takket være et ualmindeligt kastreret gæstevers fra Snoop Dogg.

Stemmerne har intet at viderebringe på denne plade; de er instrumenter på lige fod med pianoet der ivrigt, smidigt og behændigt spilles af Legend selv. Det er ikke helt forkert at konstatere at Get Lifted er en instrumentalplade der ikke selv vil være ved det og har proppet tekster i coveret. Havde der været bare en lille smule kvalitet over tekstsiden, eller mere selverkendelse, kunne den endda have fået mere end 4 ud af 6, for musikken er overordentlig lækker og det vil blive umuligt ikke at sjæle med, body and soul på en kold og regnvåd aften i Vega til et materiale der er skræddersyet til at blive spillet live – så rigtig god fornøjelse til de heldige der skal ind og se ham live i Vega.

4 ud af 6.

Skrevet af Ann Noyd 18.09.2005 arkiveret under Anmeldelser |