Det lyder åndssvagt, i dag hvor rap på dansk i alskens afskygninger er allestedsnærværende. Men i starten af ’90erne var dansksproget raplyrik et nichefænomen i en undergrundskultur. Hvor ghettoficeret skoleengelsk var det gældende sprog på mikrofonen, og de seriøse dansk-udøvere derfor var få og måtte kæmpe med de bjørnetjenester, som topfjollede FlopStarz og selvparodierende RBC gjorde genren. Alt det blev heldigvis ændret med ét vers i 1994.

“Hvis og hvis og hvis, min røv er spids, jeg’ træt af hvis’er/Så her’ et diss til dem der sidder ned og pisser/Jeg’ kun begyndt, men så langt vil I ikk’ nå/Tar’ flere MCs ud, end din mor har suttet pik på/” … lød de første fire linier på ’Træt af pis’, et bonusnummer på et EP-projekt udgivet af Stop Volden.
Ordene kom fra en fyr der kaldte sig Joker J, faldt over et ondt westcoast-beat kreeret af de dersens Madness4Real – og var en mavepuster, på den gode måde. For pludselig stod det klart, at udfoldelse på modersmålet ikke længere var en hindring for rap-poesi med attitude og ikke mindst flow. Det her havde en autentisk amerikansk hiphop-feeling – men var saftsuseme på brækket dansk. Kimen til dansksproget raps anden bølge var lagt. Resten er historie.

Mere end et årti er passeret, og Jokeren og resten af Madness-drengene har i mellemtiden begået 4 klassiske udgivelser i eget navn, Den Gale Pose. Her kommer så greatest-opsamlingen ’Lir & Leftovers’, som veltimet supplement til Jokerens andet solo-album.
Men meget sigende for den ellers bugnende dobbeldisc-bonanza, er ’Træt af pis’ ikke med. For den her udgivelse er ikke blevet dén ultimative DGP-krønikke, den burde. Dén 6-spottede gennemførte guldgrubbe, den kunne.

Hey pladen er fed, men lad mig breake den ned. Den er ikke tiltænkt feinsmækkere og nostalgikere. Det er en ufokuseret moneymaker tiltænkt folket. Det er vel fair og forståeligt nok – men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over en forspildt mulighed.
Anyways. Det er en bitter, der stadig varmer godt i maven, når den først er skyllet ned. For som morgen-Ferna er det jo fortsat kvalivare, topnotch, ingen-over-kun-få-ved-siden-af materiale vi snakker her.

De 21 spor på ’Lir’-disken agerer den egentlige ’greatest hits’-del, men er faktisk en systematisk splejsning af de to sidste albums fra 1998 og 2001. I en sådan grad, at der blot mangler ét regulært track fra ’Sådan er reglerne’ (hvilket så ganske uforståeligt er gået ud over ’Es, Konge, Joker’) og tre fra ’Definitionen af en stodder’ (blandt andet lige så uforståeligt ’Nr. 1’ og ’Strøm i Hegnet’).
Det er altså DGP i fuldfunkende, funklende flor. Essensen af den patenterede kombination af hardcore og jiggy. Stodderkongerne i deres party-prime – folkelige, med kant.
Til gengæld er de to første og banebrydende udgivelser fra 1996, ’Flere Ho’s’ og ’Mod Rov!’, (med undtagelse af et par interludes) altså fuldstændigt fraværende på denne halvdel, der sluttes af med det eneste nye materiale: Et Bikstok Røgsystem-mix af ’Spændt op til lir’. Desværre en hurtigt glemt version, der ikke får det bedste frem i nogen af parterne.

Det gør så til gengæld første bidrag på ’Leftovers’-disken, det fantastiske The Prunes-remix af i forvejen fantastiske ’Den danske skole’ – en af de allerstørste dansk rap-evergreens, oprindeligt fra ’Flere Ho’s’. Sveskalistiskfalddødomactionmanremixet har hidtil kun kunnet nydes af os heldige ejere af den klassiske midthalvfemser-opsamling ’Hip Hop til folket’, så her er virkelig tale om et scoop.
Dernæst følger et læs remixede versioner af de største hits fra ’Lir’-disken, hvoraf halvdelen er fine nok og halvdelen sagtens kunne undværes.
Og hov, gemt væk her til allersidst kommer så endelig et lille skud af de beats og punchlines, der blæste skallen ud på hiphop-Danmark i 1996. Ligefremheden i ’Vi nævner ingen navne’ og ’Flere Ho’s’ var dengang en landevinding – og det er stadig diss-tracket og sex-tracket over dem alle herhjemme. Men behøver jeg at nævne, at hele ’Flere Ho’s’-EPen burde være med, og at kun fire regulære spor fra skelsættende ’Mod Rov!’ er topmålet af nærigt?

Summa summarum, så er det ærlig talt svært at kimse af DGP: Langtidsholdbart i en grad kun MC Einar og Malk de Koijn kan matche. Men denne opsamling er kun rigtig anbefalelsesværdig, hvis alle dine DGP-skiver er blevet snuppet – eller blevet for snaskede af sjatter, skodder og snitter til for mange stodderfester. Og så skal du altså stadig ud og foretage et par supplerende indkøb. Dér.

4 ud af 6 Spots

Læs også Johnny Lunds anmeldelse af Jokerens ‘Gigolo Jesus’.

Skrevet af Papi 15.10.2005 arkiveret under Anmeldelser |