Hvis man kan tale om et begreb som ”real” indenfor hiphop, har en af de mest ”real” grupper i DK netop smidt deres længeventede debut-album på gaden. Konstellationen er det klassiske setup, 1 MC (Nat ill) og 1 DJ (Static). Sammen har duoen spillet et hav af liveshows og huskes især for disse, da de er en manifestation af skillz og perfekt sammenspil mellem MC og DJ. Eftersom Nat ill er blandt de bedste MC’s herhjemme, og Static en af de bedste DJ’s, kan man kun have høje forventninger til pladen.

Et hurtigt kig på tracklisten afslører, at pladen indeholder 18 numre – 18 hele numre ingen interludes, skits eller andet lort. Dette giver et meget godt billede af, hvad der er lytteren i vente, nemlig no bullshit hiphop. Endvidere læses det af tracklisten, at albumet gæstes af mere eller mindre kendte internationale kunstnere såsom Pacewon, Promoe, The Last Emperor, Slug, Blueprint, Abdorminal samt to af Danmarks bedste turntablists, DJ Shine og DJ Noize.

Allerede fra starten af cd’en er lytteren ikke i tvivl om, hvad det er, man har med at gøre. Introen fungerer som en form for ping pong mellem Static og Nat ill hvor de supplerer hinanden i bedste Rip Rap Rup-stil. Første rigtige nummer, ”Raised On…”, virker som en forlænget intro hvor Nat ill rapper om hvad de to er opdraget af; ”’Cause we were raised on the flyers, the battles, beatbox and breaks, the Kangols, the Pumas, the vinyl, the tapes…” og så kører den ellers derud af med name droppin’ af en masse hiphop associerede ting og Nat ill slutter af med ”… All this makes up Static & Nat Ill” – det er sgu hiphop!

Flere af numrene på pladen fortjener at blive fremhævet, fx. ”Tradition”, ”Denmarks Finest”, ”Fist High”, samt ”1MC1DJ – The Tribute”. ”Tradition” der med dets lette trommer og fløjte loop burde kunne få en hver b-boy op af stolen og begynde på up rock. ”Denmarks Finest”, et fantastiske DJ-pose cut der som titlen antyder, gæstes af Noize og Shine. Nummeret er en af pladens højdepunkter og er flere gennemlytninger værd. Ikke mindst pga. Noize der tager prisen som den mest kreative DJ af de tre og blandt andet ved hjælp af Medina Green, 3rd Bass , Fat Joe, “Troubleneck Brothers“, etc. formår at kreere en fantastisk scratch session, ”First time ever I saw Static, way way back – the year is 19-9-1 behind the turntables is where he’s at, takein’ out every sucker DJ at the place…”.

”Fist High” er et af de få numre hvor hooket ikke kun bliver scrachet, men også rappet. Noget pladen desværre lider lidt under, er netop mangel på solide hooks. Nummeret er med Slug og Blue Print, der begge gør god figur. Kendere vil genkende det freshe beat som det Static lavede af det kinesiske break, leveret af Ann Noyd og Kali, i forbindelse med ”udfordringen” på Cockpit. Linjer som ”There’s a party going on inside noman is safe from, a blitzkrieg, a spitwax a snaredrum, three flows, two cents and a cup of anger, hit you with a sledge hammer – street banger, ear hanger …” er blot endnu et bevis på at Nat ill er indenfor eliten af engelsksprogede rappere vi har herhjemme.
Konceptet bag ”1MC1DJ – The Tribute” er at Stat og Nat hylder nogle af deres store forbilleder og inspirationskilder. Dette gøres ved at genindspille kendte 1MC1DJ-grupper bl.a. Low Profile, Pete Rock & C.L. Smooth og Gangstarr. Nummeret sluttes selvfølgelig af med en genindspilning af deres egen ”50/50”, bare lige for at skrive sig selv ind i legendernes rækker.

Flere backpack’er vil nok være mere end tilfredse, da denne plade kan ses som en stor hyldest til ”the real” hiphop. Netop dette kan også ses som pladens akilleshæl, da Nat ill aldrig rigtigt når at rappe om så meget andet end hiphop, hvilket er en skam, pga. hans talent og accentfrie engelsk. En ting der også kan gå hen og blive et irritationsmoment er Statics mange scratches. Ingen tvivl om at de ligger præcist, og det er dejligt endelig at høre scratch på en hel plade og ikke kun i omkvædene. Dog kunne man godt have ønsket sig, at der var cuttet lidt ned på scratches enkelte steder.

At Static og Nat ill har hævet standarden for danske engelsksprogede plader med denne udgivelse, burde der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved. Desværre mangler der nogle elementer før pladen kommer helt op at ringe. Det er svært at komme udenom at pladen ganske enkelt er for lang, og at man sidder tilbage med en følelse af, at pladen kommer til at fremstå som et display af deres færdigheder, frem for et gennemtænkt album. At stort set alle beatsne på pladen er fyldt med energi, virker rigtig godt i starten af pladen, men går hen og virker som en ”overdose” af storslåede fanfarer, hårde trommer, pianoloops og strygere. Måske Stat & Nat med fordel kunne havde skåret lidt ned på de 18 numre og 75 minutter og Nat rappet om andet end at være den bedste og ”real”?

4 ud af 6 Spots

Skrevet af Johnny Lund 12.01.2006 arkiveret under Anmeldelser |