Et højdepunkt vi blev snydt for var da en af breakerne overhældte sine sneakers med brændvæske og satte ild til. Flammerne stod op fra de knitrende fatlaces og hvad der nu skulle komme af crazy moves fra hotstepperen får vi aldrig at vide. Det modsatte hold var nemlig hurtige til at ”hjælpe” deres brændende rival og kastede simpelthen et glas vand på bålet som slukkede. Det burde, i mine øjne, have diskvalificeret de samaritanske partypoopers, men i stedet “vand” de runden og et styks MEGET sur, sodlugtende b-boy luntede væk fra gulvet med sine to kumpaner.

Aftens dommerne var: Lamine fra Frankrig, Osama fra Tyskland og den spøjse Ata fra Finland og med så internationale navne i panelet kan man dårligt anklage for korruption selvom aftens mest kontroversielle afgørelse faldt ud til danske Rumble Packs fordel og sendte de dygtige Ubuntuer fra Sydafrika, ud af kampen. Publikum buhede og konferencieren lod sin forargelse over den højlydte utilfredshed resultere i en mindre bommert” Why are you buhing these guys? They´re danish!” argumenterede han og gjorde ikke mistanken om fælt spil mindre. Danmark var i forvejen repræsenteret 3 gange i modsætning til alle andre lande, men da finalen stod mellem Submission fra Estland og Natural Effects fra Danmark, var der dog ingen tvivl om at det var de rigtige crews der mødte hinanden i den afgørende runde.

Efterfølgende fik jeg fat i Sune fra To The Beat og forhørte mig om Rumble Pack/ Ubuntu-afgørelsen, for hvordan kunne dommerne og publikum være SÅ uenige?

”Det er fordi det var to helt forskellige stilarter der blev brugt, og dommerne var mere til den ene end den anden stil. Sejren kunne ligeså vel være gået til sydafrikanerne, hvis dommerne havde haft en anden præference; og da det var en 2-1 og ikke 3-0 sejr vippede det allerede meget” forklarer Sune.

Hvad er forskellen på Rumble Packs og Ubuntus stil?
“Det er at Ubuntu er meget tekniske og akrobatiske – man kan sige meget ”vilde” i deres moves, mens Rumble Pack dyrker en mere danseorienteret, klassisk breakdance stil”.

Dermed var det sat på plads at årsagen til hele misæren simpelthen skyldtes to forskellige stilarter. Publikum – der jo altid vil have mest mulig underholdning for pengene – ville have det så stort og vildt som muligt med Ubuntu, mens dommerne med deres breakdance-detalje-feinsmecker-smag foretrak stil frem for Kickflip for vildt.
Så var det heldigt at Danmarks breakstjerner Natural Effects, med den karismatiske Sonic i forgrunden, falder i alles smag. De tre leverede en ufatteligt velkoordineret præstation og beviste at de udover at have timing on lock også har fantasi, attitude, stil, og akrobatiske evner herfra og til Kina. Jeg havde faktisk regnet med at se kineserne i finalen, alene fordi landet er så kendt for sin akrobat-tradition som man også skulle tro smittede af i break, men de nåede ikke engang semi-finalen der stod mellem belgiske Hoochen vs. Natural Effects og Submission vs. Rumble Pack.
Det kunne også have været fedt at have set Ubuntu vs. Natural Effects og i det hele taget var der nogle one on ones jeg MÆGTIG gerne havde set, men det kan jeg jo evt. gøre når dvdén kommer ud, og jeg selv kan spole.

En anden ting man må rose arrangørerne for var at de havde givet fri adgang til fotografering og filming, det var super god stil! Mange koncerter er efterhånden så stuck-op omkring det med visuel gengivelse at man kun kan ryste på hovedet over deres forskruede selvhøjtidelighed. To The Beat er anderledes nede på jorden, og det er jo også dér meget break foregår. Hele stemningen og atmosfæren var således den perfekte og sjældne kombination af stort og flot anlagt samtidigt med at det forblev ægte hiphop. Ingen tvivl om at jeg bliver at finde ringside til næste gulvkrig i 2007.

Karakter: 4 ud af 6