“See…man ain’t like a dog” forklarer DJay (Terrence Howard) mens han ekshaleret røgen fra sin smøg. Sådan begynder den  klassiske – og oscarvindende – historie om alfonsen med en stærk pimp-hand, der vil prøve kræfter med rapverdenen. Kontroversiel, eksperimenterende og underholdende, Hustle & Flow kan ses til NatFilm torsdag, fredag og lørdag aften.
Tilbage i bilen genoptager DJay sin salgstale. Han er nemlig igang med at overbevise en pige om det fornuftige i at fortsætte sin postrituelle løbebane. Monologen kan i abstraktionsniveau og ligefremhed sagtens konkurrere med Vinnie og Jules‘ Le Big Mac-samtale fra åbningen af Pulp Fiction:

“When I say “man,” I’m talking about man as in mankind, not man as in men. Because men, well, we a lot like a dog. You know, we like to piss on thangs. Sniff a bitch when we can. Even get a little pink hard-on the way they do. We territorial as shit, you know, we gonna protect our own.

But man, he know about death. Got him a sense of history. Got religion. See, a dog don’t know shit about no birthdays or Christmas or Easter bunny, none of that shit. And one day God gonna come calling, so you know, they going through life carefree. But people like you and me, man, we always guessing. Wondering, “What if?” You know what I mean? So when you say to me, “Hey, I don’t think we should be doing this,” I gotta say, baby, I don’t think we should be doing this neither, but we ain’t gonna get no move on in this world, lying around in the sun, licking our ass all day. I mean, we man. I mean, you a woman and all, but we man.

So with this said, you tell me what it is you wanna do with your life.”

Var der nogen der sagde form frem for indhold? Ikke desto mindre virker pep-talken og livet går sin gang i luderlund. Temaet er som antydet langt fra nyt. Herhjemme kan facinationen af rufferi og gadeslang iført pedicure og permanent virke latterligt, men i de sorte communities var alfonsen ofte den eneste, der som selvstændig erhvervsdrivende skulle interagere på tværs af klasse og race. Det gav et veludviklet ordforråd, og har efterladt en sproglig arv af mere eller mindre charmerende ukvemsord. Den sorte side af Amerikas historie er fyldt med litteratur af og om alfonser; fra Iceberg Slim‘s “Pimp” og Donald Goines’ “Black Gangster”, over blaxploitation sagaerne “Superfly” og “The Mack” og helt frem til Snoop Dogg og 50 Cents knæfald for Don Bishop Magic Wand. Den problematik bliver i den grad sat på spidsen i Craig Brewer‘s Hustle & Flow.

Hvor rappere ofte portrætterer sig selv som alfonser er DJay ude på den modsatte mission, han vil lægge rufferiet på hylden og springe ud som rapper. Netop i Memphis, Tennessee, hvor filmen foregår synes grænsen mellem de to profesioner at være hårfin. Hiphopperne husker nok i 90’erne,hvor dirty south hentydede til uhumske tilstande i de nedre regioner, og rap stadig var noget der kom fra New York og Californien. Pludselig begyndte folk som Kingpin Skinny Pimp, Al Kapone og Three 6 Mafia at indrykke dyre helsides annoncer i The Source, for plader der aldrig så deres vej til Europa. Siden da er scenen i syden vokset, og Three 6 Mafia er et navn man må tælle blandt veteranerne. Gruppens medlemmer DJ Paul, Juicy J, Lord Infamous og Crunchy Black formår at mixe crunk og screwed and chopped musik til et glas sizzurp (hostesaft) der er en overdosis værdig. I filmen står de bag DJay’s tema “It’s Hard Out Here For A Pimp” og de fik for nylig Oscaren for bedste filmsang for besværet.    

Filmen griber humoristisk og råt fat i USA’s skyggeside, hvor moralen forsvinder i den tynde ildelugtende luft, og vil man se en anderledes musikfilm, hvor betegnelsen musical kunne medføre dødstrusler er Hustle & Flow lige sagen. Chuuuch!

Hustle & Flow spiller i Cinemaxx torsdag klokken 21.30, i Empire Bio fredag klokken 22.30 og endelig i Dagmar lørdag klokken 23.59. Mere info på NatFilm.dk.        

Skrevet af Mismarie 30.03.2006 arkiveret under Nyhedsarkiv |