Definitive Jux har smidt et par albums på gaden: “Definitive Jux presents Bucket of B-Sides vol. 1” er et opsamlingsalbum, og “Lost” debutten fra Cool Calm Pete som solokunstner (godt nok udgivet på Embedded, men distribueret i EU af El-Ps selskab). Hvilket album skal man så smide penge efter, når man nu kun lige har et par hundrede tilbage?

Svaret er egentligt ret ligetil: Fyr pengene af på Cool Calm Pete, hvis du er til glad klassisk New York samplefyldt undergrundshiphop. “Bucket…”, er en ok opsamlingsplade, der sagtens kan investeres i, hvis lige man vil have Def Jux-samlingen på plads.

Cool Calm Pete er normalt med i gruppen Babbletron, der nok heller ikke får mange folk til at nikke af genkendelse. Men det bør dette virkeligt godt sammensatte debutalbum få folk til i fremtiden. Langt størstedelen af albummet har han selv produceret, og så lige fået hjælp fra sin Babbletronmakker DJ Pre på 3 numre – dertil et par CD-bonusnumre, der er produceret af henholdsvis Blockhead og RJD2. Det hele er dog kørt i den samme stil, så ingen store stiludsving.

Det hele er samplebaseret, gerne med samples der er hørt før, men uden det gør noget som helst. Det er jo altid rart, at sidde og genkende nogle samples, for så at irritere sig grænseløst over, hvor fa**** man sidst har hørt det. Numrene er kørt i forskellige moods, så de passer til Petes og vennernes humoristiske rim. Der er blandt andet et helt nummer der omhandler god mundhygiejne. Generelt er stemningen positiv, og meget sen 1990’er. Et virkeligt godt album man kun kan komme i godt humør ad, producerstilen minder meget om en pre- Handsome Boy Modelling School Prince Paul. Rappen er så tilbagelænet og uden stress, at man bare sidder og nikker stille med nakken, mens ens opgaver lige bliver smidt ud på et sidespor. Der er masser af referencer til raphistorien, ikke á la The Game, men her er en der kender og respekterer historien, bare lyt til “The List”. Andre numre der skal fremhæves er titelnummeret og “Cloudy”, der er det mest pessimistiske nummer på pladen, hvor også stemmeføringen er mindre opløftende, men stadigt viser at Pete behersker flere måder at fremføre et nummer på. “Dinner and a movie” er ligeledes en sjov historie, der nok forklarer sig selv. Det RJD2 producerede bonusnummer “Black Friday”, er måske det nummer, der mindst passer til resten af pladen, men ikke desto mindre er en fantastisk kombination af en spacet out produktion og CCPs vittige fortællemåde.

Overordnet er det svært at give Cool Calm Pete mere end 4 spots, de er til gengæld meget fortjente. For skulle jeg sammenligne med de 5 spots, der lige er uddelt til Ghostface, hvilket jeg er meget enig i, må det være det, der kan høstes for CCP. De er dog med klar pil op, og jeg ser frem til at høre, hvad der kan komme fra hans side i fremtiden, hvor han burde være blevet et noget mere household name, efter denne flotte debutplade.

4 ud af 6 spots

Def Jux opsamlingen er en mere blandet affære, grundet de forskellige kunstnere, og den tid numrene er fra. Et stort minus ved den 14 numre store opsamling er, at man let kan have 4 af numrene på tidligere udgivne albums. El-Ps “Squegee Man Shooting (original)” og “Dead Disnee (Weathermen Remix)” er på “Fandamplus”, og RJD2s “De L’Alouette” og “Final Frontier Remix” er henholdsvis bonusnummer på CD-udgaven af albummet “Exotic Talk” og på EPen “The Horror”. Det betyder der kan være 10 nye numre at finde, for dem der ikke køber 12″ere tilbage. Det kan snildt blive ringere, eftersom der deraf er 3 remix, de er ikke ringe, men nu heller ikke mere spændende end det, når man ikke har dem som instrumentaler fra 12″eren, hvor de kommer fra. Det er lidt for letkøbt overfor de trofaste Jukies.

Dertil skal dog siges, at der intet er i vejen med de valgte numre. Det er nok de færreste der har Masai Bey’s “Paper Mache” 12″er, og derfor heller ikke det noget oversete B-side nummer “The Beginning” ft. Vast Aire & BMS, hvis de i forvejen har investeret i Def Jux presents II opsamlingen engang i starten af århundredet. Et nummer der til gengæld har fået lov at køre i baggrunden flere gange under denne anmeldelse er Hangar 18s “One Night at the Bar” ft. El-P, Camutao, Rob Sonic, Cryptic One og Murs, der er intet mindre end et supernice possecut, der sagtens kan relateres til.

“Bucket of B-sides” er hverken rigtig god eller rigtig dårlig. Det er lige i overkanten at kalde det vol. 1, når man byder på så mange numre, der ikke er andet end bonusnumre og remix. Når det er sagt, er der en del numre iblandt, man ikke bør snyde sig selv for. På ens egen playlist kan der jo selv sorteres….
3 ud af 6 spots

Skrevet af Ole A 05.04.2006 arkiveret under Anmeldelser |