10.04.2006

Interview med Raekwon fra Wu-Tang Clan

rae-3lille.jpgRaekwon er træt efter netop at have leveret sin performance til Dansk Hip Hop Pris og den tyske road manager siger, at han lige skal bruge et kvarter før han er klar til interviewet. Ann Noyd, fotograf Mali og jeg befinder os dybt nede i backstage katakomberne bag Store Vegas scene. Spørgsmålene ligger klar i min baglomme og diktafonen er fuldt opladet ready for action…

Vi kommer ind i det sparsomt dekorerede backstage lokale, og finder Raekwon pacende frem og tilbage mellem køleskabet (drikker appelsinjuice) og garderoben. Han byder os velkommen på afslappet manér og vi sætter os til rette.

K-V: Hva’ så Rae, lad os starte med at høre lidt om dit kommende album Cuban Linx 2, hvordan er forventingerne og hvad kan vi se frem til?

Raekwon: Forventningerne er off the hook! Folk har ventet længe på dette album. Jeg har arbejdet på det i 5 år og det er et meget vigtigt album for hiphop og mig selv. En tilbagevenden til the real hard grimey hiphop, og det bliver absolut ikke kommercielt! Når du tænker på det første Cuban Linx abum, er det nothing but street shit med mig som hustler living the lifestyle. Det bliver en autobiografi helt fra bunden igen og fik jeg sagt det IKKE bliver kommercielt, men mere hårdt og autentisk. Rza har virkelig gjort det igen med lydene og med beatsne og taget det tilbage til det ægte shit.

K-V: Med samplebaserede beats og nye slangudtryk?

Rae: Yeah, på 10 år er vi blevet bedre til at rime. Der bliver mere og bedre lyrik og federe beats!! Både hurtige og langsomme at rime til, men bare slang’en, the street ethics og ordene gør det til Cuban Linx 2… word!

Raepressesmall.jpgK-V: Hvordan er du blevet “slang mester” i The Wu?
Rae: Det kommer fra the projects (ghettoen), vi står op hver dag, og har det sjovt, når vi er på gaden, det kommer naturligt. Det er ikke som om jeg tænker på, jeg skal lave et nyt ord, men mere tilfældigt det opstår og kommer på plade … og pludselig er det et internationalt ord.
K-V: Hvordan har du det med hiphop situationen lige nu, fx. er New York hiphop jo ikke særlig populær i New York.

Rae: Yeah. Mine følelser omkring det er, at der ikke er så meget ægte kunst og balance i tingene lige nu. Der er ALT for meget kommercielt! Folk tror at det kommercielle er det ægte hiphop, hvor realiteten er den, at det er EN DEL af hiphop, en del af at folk går pop og får mere publicity. Men rigtig hiphop er stadig på gaden og det udtrykker sig mere autentisk i ordene, skills og de hardcore beats. Alt det lort er væk.. Der er for meget umph umph dum umph umph du ved… for meget kommercielt lort. Hvor jeg kommer fra, respekterer vi det ægte lort, the versatile shit ligesom da du havde Biz, Kane og Slick Rick. De bidrog alle med forskellige stykker i hiphop puslespillet… Nu er det for kommercielt med for mange kvinder, der danser i videoer – forstå mig ret, vi elsker at danse! Men en mc skal være en mc… real art. Det er mindre vigtigt om man kan lave gode hooks eller have en video med en masse kvinder i, der skal ægte talent til. Der mangler skills!

K-V: Hvad er dine tanker om Fishscale, den er jo en stor succes:

Rae: Ja Ghost gjorde sin ting på det album, det er et godt album for ham. That’s whassup.

K-V: Du er også med på det, hvilket jo er vigtigt med den kemi og det broderskab I har…

Rae: Vi vil altid være brødre! Han havde en mulighed mht. at være på Def Jam, og en forpligtelse til at lave et album (Rae virker imponeret af Ghosts deal på Def Jam). Jeg respekterer det, men kend dit hjem også! Bliv hos familien uanset hvad… It’s all good… Jeg ønsker ham det bedste!
Raescene.jpgK-V: R.A.G.U. er mit favoritnummer fra albummet…
Rae: R.A.G.U. no doubt (det virker lidt som om han tænker på mad)
K-V: Jeg indrømmer, jeg har downloadet Fishscale albummet, men køber det selvfølgelig når det udkommer. Jeg ville bare være den første med en anmeldelse i Danmark.
Rae: Okay? That’s whassup.

Så har vi et par spørgsmål fra de danske fans:

K-V: Du bliver kaldt The Chef fordi du kokkererer marvellous shit op i studiet, men er du også kok derhjemme?

Rae: YEAH I gotta eat, shiiit! Det bliver jeg nødt til. Jeg elsker pasta som er min yndlingsret, plus jeg er fra Staten Island, der hvor alle gangsterne bor, så derfor kan jeg også li’ at spise den slags mad. Pasta det er godt! Vi voksede op på pizza og den slags, du kan også fange The Chef i færd med at lave noget lasagne, baked beans, du ved noget shit, der er rigtig godt (Rae fantaserer videre om mad).

K-V: Hvilken Wu sang er din favorit?

Rae: Den er svær… Vi har lavet så mange, men sange som Impossible fra Wu-Tang Forever, Clan In Da Front, Shimmie Shimmie Y’all, MGM, All I Got Is You – der er mange klassikere – Criminology, Ice Cream, det er er så mange (råber nærmest i begejstring), jeg kan ikke bare nævne en. Word. (det overrasker mig, han hverken nævner C.R.E.A.M. eller Can It Be All So Simple)

K-V: Den her er interessant: Du er kendt som historiefortæller, hvis du skulle battle 1 mod 1 med Slick Rick, hvem ville vinde?

Rae: Wow, haha… Hmm… That’s a hard one! Slick er mesteren. Som jeg sagde, så respekterer jeg mine ældre, og Slick er en ældre, og en jeg virkelig ser op til. I en battle ville jeg ikke rigtig sammenligne mig selv med ham, for jeg er hans elev. Han lærte mig at get busy. Jeg ville aldrig føle jeg kunne slå ham, jeg ville give den til Slick, han er veteran. Det er en ting omkring at være en real dude… Når du er ægte, så respekterer du dem, der var før dig. Da jeg var ung, lavede han sin ting, det holdte mig motiveret til at skrive historier… Så når jeg ser ham, er det er ligemeget om han er ol’ skool er eller ej. Børn i dag har brug for at lære om det… Folk giver ikke veteraner nok props, det er utrolig vigtigt! Du må ikke glemme veteranerne, der er mange mcs men kun få veteraner. Slick Rick, Rakim osv. Hold deres navne i live, så de yngre generationer kan identificere sig selv med deres musik.

K-V: Det var også specielt at se Kane gi’ den gas på VH1 Hip Hop Honors!

Rae: Yeeaah you know what I mean, come on!! (råber begejstret). Det er vigtigt at alle video shows og mixtape dudes holder dem i live og lader de nye babies vide det (slår sig i håndfladen for at illustrere vigtigheden). Få dem til at sige: “Ok lad mig gå tilbage og købe The Great Adventures, Follow The Leader, Paid In Full eller Make The Music…you know what I mean!If you don’t know where it came from – you will never know where it’s going… You have to analyze the real shit
raeogkvsmall.jpgK-V: Hvem er efter din mening den mest undervurderede rapper i hiphop lige nu?
Rae: MIG! MIG! You know what I mean… Jeg siger det kun fordi, mange snakker om mine evner, men tror jeg er faldet af på den, siden de ikke har hørt fra Rae i lang tid. Jeg er blevet stærkere, og har tænkt meget over tingene. Jeg er respekteret af de bedste mcs, de nævner mig og ved hvad jeg har lavet, hvilke trends jeg har sat osv. Lige nu planlægger jeg at droppe måske 2 albums om året, indtil jeg bygger kataloget op til 10-15 albums.

K-V: De nye joints på The Vatican Mixtape så som Baggage Handlers og Kids That Rich, kommer de også med på albummet?

Rae: Nogle af dem er med, men de fleste giver vi ud som forsmag eller hors d’euvres. Det her album bliver et well rounded album med både hurtig og langsom rap, men PRODUKTIONERNE er hvad vi har fokuseret mest på denne gang. Alle ved hvordan jeg er som kunstner and how I get busy, men produktionerne! Det er vigtigt for os at bringe den sound tilbage. Når du fx. lytter til State of Grace

K-V: …remixet er for sygt!

Rae: …Ja med Busta på, den slags beats vil man høre flere af, når man hører det! Stærkere produktioner, word up!

Læs interviewet i sin fulde længde med flere spørgsmål og svar fra Raekwon og se også flere billeder i det kommende juli nummer af hele Danmarks hiphop magasin Actionspeax!

Skrevet af K-V 10.04.2006 arkiveret under Interviews |